Carl Jungs persona: Arketypen bag vores sociale maske
- Iter Mentis
- for 5 dage siden
- 11 min læsning
Opdateret: for 21 timer siden
Når vi begiver os rundt i samfundet, bærer vi alle en slags maske. Denne facade har vi bevidst påtaget os, og den fungerer som et bindeled mellem vores “indre jeg” og de krav og forventninger, som samfundet stiller.
I jungiansk psykologi kaldes dette Jungs persona, og ifølge Carl Jung er det en af de tolv arketyper, dybt rodfæstet i menneskets kollektive ubevidste. Du kan læse flere indlæg om Jung og beslægtede tænkere i kategorien Psykologiens tænkere.
Persona-arketеypen beskrives som en social maske, der gør os i stand til at indgå i fællesskab, finde vores plads i samfundet og blive accepteret som en del af “flokken.
Men hvad dækker Jungs begreb om persona over? Og vil det, vi forsøger at skjule for fællesskabet, i sidste ende give os et forvrænget syn på identitet og selvforståelse?
I dette indlæg ser jeg nærmere på personaen, der som et tveægget sværd, kan føles nødvendigt for den, der søger tryghed i flokken, men undertrykkende for den, der vil leve i større overensstemmelse med sit indre selv.
Indholdsfortegnelse
Hvad er persona? Carl Jungs arketype om den sociale maske
Definition og etymologi
Ordet persona stammer fra latin og betød oprindelig “maske”. I antikkens teater var det den, skuespilleren talte igennem – et symbol på den rolle, man indtog over for publikum.
Ifølge Encyclopaedia Britannica blev ordet senere brugt som betegnelse for menneskets sociale fremtræden, altså den måde, vi tilpasser os hinanden på og indgår i fællesskaber. Carl Jung gav begrebet en psykologisk betydning og brugte det til at beskrive den rolle vi påtager os, når vi er sammen med andre.
Personaen fungerer som en slags social grænseflade, den del af os der opretholder kontakt, relationer og roller i fællesskabet. Den er nødvendig, men den dækker ikke hele mennesket.
Den amerikanske myteforsker Joseph Campbell beskrev et lignende mønster i kulturens fortællinger. I The Hero with a Thousand Faces skrev han, at mennesker påtager sig roller, for at kunne "finde vej i livet". Roller, der både afspejler det, andre forventer, og det, vi selv prøver at forstå.
På den måde bliver det altså ikke kun et psykologisk fænomen, men også et kulturelt udtryk for menneskets behov for at blive set, forstået og accepteret i fællesskabet.
Personaens udvikling i Jungs psykologi
Når Jung omtalte personaen, var det ikke blot som et klinisk begreb, men som et billede på menneskets tilpasning. Han så hvordan vi alle, for at kunne være i verden, må bære en form for maske.
I Two Essays on Analytical Psychology beskrev han denne maske som et nødvendigt kompromis mellem individet og samfundet. Vi kan ikke undgå at spille roller. Vi er børn, kolleger, venner, og i alle disse relationer viser vi en bestemt side af os selv.
Senere, i The Archetypes and the Collective Unconscious, blev den sociale rolle mere end et fænomen. Den blev en arketype, et grundmønster i menneskesindet, som udtrykker vores evne til at tage form i fællesskabet.
Den psykologiske maske blev ikke længere blot noget vi vælger, men en del af menneskets psykiske struktur: den del, der bygger bro mellem det indre og det ydre, mellem individet og kulturen.
Fra socialt kompromis til arketype
Den ydre fremtoning giver os en slags orden. Den gør samspillet muligt og beskytter os mod at blive oversvømmet af andres forventninger. Men den kan også stivne.
For når rollen bliver for snæver, og vi glemmer, at den blot er et udtryk, ikke selvet selv, begynder masken at tage magten. Jung advarede mod denne forveksling, hvor mennesket tror, at det er sin facade, og dermed mister forbindelsen til det levende i sig.
I idehistorisk perspektiv kan sporene følges tilbage til ældre tanker om sjælens lag, hvilket jeg uddyber i indlægget: Hvem var Plotin? Filosoffen bag sjælens rejse mod det Ene.
Personaens plads i helheden
For Jung var den sociale maske en nødvendig, men begrænset del af helheden. Den står i spænding til Skyggen, det vi undertrykker for at passe ind. Netop i denne spænding begynder individuationen, den langsomme bevægelse mod et mere "helt" menneske.
Persona som den rolle vi viser udadtil
Ifølge Jung er persona en af de fire grundlæggende arketyper, og beskriver den side af os, der tilpasser sig omgivelsernes krav og forventninger. Den fungerer som et ydre lag, der beskytter egoet og gør os i stand til at deltage i fællesskabet. Uden en sådan facade ville det være vanskeligt at finde en plads i fællesskabet, både professionelt og privat.
Men Jung understregede, at den sociale facade også har en bagside. Hvis vi identificerer os for meget med masken, risikerer vi at miste kontakten til
de dybere sider af psyken.
Det, vi viser udadtil, kan komme til at skygge for det, vi er inderst inde. Her bevæger vi os ind i et felt, hvor Jung skelnede mellem det bevidste ego og det ubevidste lag af psyken – et tema jeg vender tilbage til senere i indlægget.
I Jungs analytiske psykologi får persona derfor to funktioner:
Den er nødvendig for, at vi kan indgå i fællesskabet,
Men er samtidig utilstrækkelig som udtryk for det hele menneske.
"Masken" kan på den ene side give tryghed og integrering i fælleskabet, men på den anden side også skabe en afstand til vores egen integritet.
For Jung var erkendelsen af denne kontrast en central del af individuationen, som er en proces, hvor mennesket søger at skabe sammenhæng mellem det ydre, som er de roller og masker vi viser andre, og det indre, som er vores følelser tanker og egentlige selv.
Jung betragtede dog ikke personaen som et isoleret fænomen. For at forstå dens fulde betydning må vi også se på, hvordan den optræder i kulturens historie og i de fælles fortællinger, vi har skabt som mennesker.
Eksempler på arketypen
For at sætte psykologien lidt mere i perspektiv, har jeg fundet nogle eksempler på, hvordan Jungs persona kunne se ud:
Erving Goffman: Hvordan vi viser os frem
I sociologen Erving Goffmans værk The Presentation of Self in Everyday Life (1959) beskrives hverdagen som en scene. Når vi er “foran et publikum”, spiller vi en rolle, der passer til situationen, mens vi i “kulissen”, og under mere private omstændigheder kan lade vores andre sider komme til udtryk.
Pointen:
Sociale relationer bliver mulige, fordi vi hele tiden tilpasser og koordinerer vores fremtoning i forhold til konteksten. Denne idé ligger tæt på Carl Jungs begreb persona – den maske eller det "sociale selv", vi viser omverdenen.
Ifølge Jung er personaen nødvendig, fordi den skaber forudsigelighed og gør samspil muligt. Uden en vis tilpasning ville vi ikke kunne fungere i fællesskaber.
Arlie Russell Hochschild: The Managed Heart
Et andet eksempel finder vi hos sociologen Arlie Russell Hochschild i bogen The Managed Heart. Her beskriver hun, hvordan mennesker i servicefag, som for eksempel flypersonale og medarbejdere i kundeservice, udfører følelsesarbejde.
Det betyder, at de udadtil tilpasser deres adfærd og følelser til det, der forventes af dem på arbejdet. De smiler, beroliger og viser overskud, selv når de ikke nødvendigvis føler det indeni.
Pointen:
Dette er jo et klart eksempel på hvad Carl Jung mente. Arlie Russell Hochschild bruger begrebet surface acting til at beskrive, hvordan mennesker viser følelser, de ikke nødvendigvis føler, for at leve op til de forventninger, der følger med en bestemt rolle.
Eksemplet her viser klart, hvordan vi justerer vores fremtoning for at passe ind, og det er netop denne form for tilpasning, som Jung fremhævede som nødvendigt for, at fællesskaber og samspil kan fungere.
Solomon Asch og social tilpasning
I 1951 gennemførte socialpsykologen Solomon Asch en række eksperimenter, hvor deltagerne skulle bedømme længden på simple linjer. Opgaven var i sig selv ligetil, men Asch havde placeret forsøgspersonen i en gruppe, hvor de øvrige deltagere bevidst gav forkerte svar.
Det viste sig, at mange justerede deres svar, så de fulgte flertallet, selv når deres egne sanser sagde noget andet. De lod altså gruppens forventning forme deres adfærd, for ikke at skille sig ud eller virke afvigende.
Pointen:
Aschs eksperiment viste, at ønsket om social accept kan få os til at tilsidesætte vores egne overbevisninger. Denne reaktion udspringer af et behov for at tilpasse sig omgivelserne. Vi tilpasser vores ydre fremtoning efter den sociale kontekst, præcis som Jungs persona.
Risikoen hvis den ydre rolle får overtaget
Men Jung advarede også imod den fare, der opstår, når vi glemmer, at personaen blot er en rolle. Når masken bliver for tæt, risikerer vi at tro, at den er vores egentlige jeg. I sådanne tilfælde mister vi forbindelsen til de dybere sider af psyken og lever i en tilstand af det, Jung advarer mod, at vi kan blive identiske med vores persona.
Jo mere vi går op i vores sociale roller, desto sværere bliver det at bevare kontakten til det, der føles ægte og umiddelbart.
Når vi begynder at handle ud fra, hvad omgivelserne forventer, og ikke ud fra vores eget centrum, viser det ifølge Jung en ubalance mellem det bevidste og det ubevidste. Her glider egoet gradvist væk fra det, der føles sandt.
Den sociale maske skal dog ikke forkastes. Den er nødvendig for at kunne begive sig i samfundet, men den må forstås som et redskab, og ikke som selvet selv. Når mennesket identificerer sig for stærkt med sin rolle, risikerer det en form for indre fremmedgørelse, hvor det ægte bliver erstattet af det forventede.
At blive opmærksom på den tilstand er første skridt i processen Jung kaldte individuation.
Individuation: at forene det ydre og det indre
Vejen til helheden
For Jung var vejen ud af den fastlåste rolle ikke at afvise det sociale selv, men at forstå den. Han så arketypen som en nødvendig del af livet i fællesskabet og som et redskab, der hjælper os med at begå os i verden. Når vi begynder at tro, at masken udgør hele vores identitet, må balancen genfindes.
Den bevægelse kaldte han individuation. Det er en proces, hvor mennesket gradvist bliver mere bevidst om de sider, der har ligget skjult i det ubevidste og begynder at samle dem i et mere helt billede af sig selv. Personaen skal ikke fjernes, men indgå som en del af helheden.
Jung beskriver denne proces som en indre kontravægt, og et forsøg på at skabe harmoni mellem det verden ser, og det vi selv oplever.
At blive hel - ikke perfekt
Ifølge jungiansk teori handlede denne udvikling ikke om at blive fejlfri, men om at blive hel. Det betyder at forene de modsætninger, vi rummer – det bevidste og det ubevidste, det sociale og det personlige, lys og skygge.
Han skrev:
"One does not become enlightened by imagining figures of light, but by making the darkness conscious."
I denne tanke ligger kernen i Jungs persona og individuation:
Masken har sin funktion, men vi må lære at kende grænsen.
Individuation er altså ikke en forvandling som sker fra dag til dag, men en gradvis bevægelse gennem livet. Det er en søgen efter sammenhæng mellem det, vi udadtil viser verden, og det vi mærker i os selv. Først der bliver mennesket helt.
Denne bevægelse mod helhed leder naturligt videre til et andet centralt begreb i Jungs psykologi: Selvet – den arketype, der spejler menneskets længsel efter at leve i overensstemmelse med sit sande jeg.
Carl Jungs persona og skyggen
Carl Jung mente, at intet menneske fuldt ud kan forstå sin persona uden også at møde dens modsætning, Skyggen. Hvor personaen repræsenterer det billede, vi ønsker at vise verden, rummer Skyggen alt det, vi forsøger at skjule, fornægte eller ikke vil erkende som en del af os selv.
I den analytiske psykologi hænger de to sider tæt sammen. Jo mere vi identificerer os med masken, desto stærkere bliver Skyggen. Når vi kun viser de træk, som omgivelserne værdsætter – styrke, kontrol, selvsikkerhed – sendes deres modsætninger ned i det ubevidste. Skyggen bliver dermed det mørke, vi prøver at skjule bag den sociale facade.
Det kræver mod at erkende sin skygge, fordi det ofte repræsentere de sider af os selv, som vi helst vil overse.
Disse sider kan f.eks.. være:
Følelser som vrede, misundelse eller frygt
Tanker og impulser, der ikke passer til det billede, vi viser udadtil
Sårbarhed eller behov, vi har lært at skjule
Drifter og længsler, vi ikke kan forene med vores sociale rolle
Når disse sider bliver bevidste, mister de deres magt og bliver en del af den helhed, Jung så som menneskets psykologiske helhed.
Forholdet mellem persona og Skygge rummer derfor en grundlæggende spænding. På den ene side ligger behovet for at tilpasse sig og blive accepteret, på den anden længslen efter oprigtighed og sandhed. Jung beskrev dette som en bevægelse mellem lys og mørke, hvor målet er at skabe en balance imellem de to.
At arbejde med Skyggen handler derfor ikke om at fjerne masken, men om at lade virkeligheden skinne igennem den. Først da kan personaen blive et udtryk for et menneske, der tør vise både sine stærke og sine sårbare sider.
Denne proces kan minde om det, mystikere har kaldt sjælens mørke nat – en indre bevægelse, hvor mennesket konfronterer de sider af sig selv, der tidligere har ligget skjult. Du kan læse mere i indlægget: Hvad er sjælens mørke nat?
Hvis du vil læse mere om arketypen Skyggen, kan du læse mit blogindlæg:
Personaen og det autentiske selv (Selvet)
Selvet repræsenterer den helhed, der rummer både bevidste og ubevidste aspekter af mennesket. Hvor personaen tilpasser sig verden, søger Selvet indad mod mening og sammenhæng. Hvor den social facade repræsenterer den del af os, der tilpasser sig verden, repræsenterer Selvet det, der søger indad mod mening og helhed.
I praksis betyder det, at mennesket må lære at skelne mellem, hvem det er for andre, og hvem det er for sig selv. Den sociale rolle gør os i stand til at fungere i fællesskabet, men det autentiske selv opstår først, når vi begynder at lytte til den indre erfaring frem for kun de ydre forventninger.
I Jungs psykologi opstår ægthed ikke gennem oprør mod omgivelserne, men gennem integration. Når personaen og Selvet arbejder sammen, kan mennesket bevare sin sociale funktion uden at miste forbindelsen til sin indre kerne.
"The privilege of a lifetime is to become who you truly are."
Citatet opsummerer den jungianske tanke om, at udvikling handler om at blive sig selv – ikke om at blive fri for sine masker, men om at vide, hvornår de tjener, og hvornår de skjuler. Den autentiske balance mellem persona og Selvet gør det muligt at deltage i verden uden at miste sig selv i den.
Afslutning: Masken og det sande selv
Gennem Jungs forståelse af personaen bliver det tydeligt, at mennesket bevæger sig mellem to kræfter:
Ønsket om at høre til.
Trangen til at være sig selv.
Personaen gør fællesskabet muligt, men den kan også binde individet til en rolle, der kun viser en lille del af sandheden.
I den jungianske psykologi er disse modsætninger centrale. Den side vi viser udadtil er nødvendig, fordi den beskytter os og hjælper os med at tilpasse os verden.
Men hvis masken bliver for stram, risikerer vi at glemme, at den kun er en "form" og ikke selvet selv.
Den bevidsthed Jung kaldte individuation handler om at forene de ydre roller med de indre erfaringer og gradvist nærme sig et mere helt menneske.
Jungs persona handler derfor ikke kun at forstå en arketype, men at se, hvordan mennesket spejler sig i sine egne billeder.
Masken er en nødvendig del af det sociale liv. Den hjælper os med at fungere i fællesskabet, men vi må selv være med til at styre den, hvis vi vil bevare kontakten til det, vi oplever som vores indre selv. Personaen er kun et af de grundmønstre, Jung beskrev i menneskets psykologi. Du kan læse mere om helheden i Carl Jungs arketyper
Ofte stillede spørgsmål om Carl Jungs Persona
Hvad betyder persona hos Carl Jung?
Persona betegner den side af mennesket, der tilpasser sig verden. Det er den maske, vi viser udadtil for at kunne indgå i fællesskabet og blive genkendt som en del af helheden.
Hvordan adskiller personaen sig fra Selvet?
Persona vender ud mod samfundet, mens Selvet samler det hele menneske. Personaen er et udtryk, Selvet er en proces. De kan ikke stå alene, men skal være i balance.
Hvilken rolle spiller persona i Jungs psykologi?
Jung beskrev personaen som et nødvendigt bindeled mellem individet og omgivelserne. Den beskytter det indre og gør samspil muligt, men må ikke forveksles med det egentlige jeg.
Hvad sker der, når personaen bliver for dominerende?
Når vi identificerer os for meget med vores sociale rolle, mister vi forbindelsen til det, der føles ægte. Det er her Jung mente, at ubalancen opstår – når masken tager magten over mennesket.
Hvordan hænger persona og Skyggen sammen?
De står i spænding til hinanden. Persona viser det, vi ønsker at være, mens Skyggen rummer det, vi forsøger at skjule. Jo stærkere vi holder fast i rollen, desto mere vokser Skyggen.
Hvad betyder individuation i denne sammenhæng?
Individuation handler om at forene det ydre og det indre – at forstå personaen som en del af helheden, ikke som hele personligheden. Det er en bevægelse mod et mere bevidst og helt menneske.
Er persona en arketype?
Ja. Jung beskrev personaen som en arketype, der afspejler menneskets evne til at tage form i kulturen og deltage i det sociale liv.
Tak fordi du læste med!
Om bloggen og forfatteren
Vil du vide mere om mig og formålet med bloggen? Læs videre på siden Om mig.
Kontakt / samarbejde
Har du spørgsmål eller ønsker om samarbejde? Skriv til mig via Kontakt.
Brugervilkår / Disclaimer
Indlægget bygger på research og egne fortolkninger, og bør ikke læses som endelige konklusioner. Se mere i Brugervilkår.
Kommentarer