"Når vi jager idealer, der er skabt for at imponere snarere end at inspirere, risikerer vi at blive fanget i en illusion, hvor vi konstant stræber efter det, der aldrig var virkeligt. Det er som at klatre mod en horisont, der altid vil flytte sig, for hver gang vi nærmer os."
På de sociale medier er der de senere år dukket en ny kategori af influencere op. "Alfahan-influenceren" har millioner af følgere verden over, og deres budskaber er ikke til at tage fejl af. Deres "Whatever it takes" og "Vind hver gang"-mentalitet motiverer og inspirerer mænd verden over, og især teenagere og unge mænd følger dem med stor interesse. En af de mest kendte alfahanner har i skrivende stund 31,5 millioner følgere på Instagram, hvor han motiverer ud fra sin egen livsstil med penge, dyre biler, privatfly og smukke kvinder omkring sig. Han inspirerer altså til succes ved at fremvise sin egen.
En anden alfahan-influencer, som oprindeligt er britisk, inspirerer ud fra samme mantra. Netop denne britiske alfahan fanger min interesse, fordi en undersøgelse har vist, at 80 % af britiske drenge mellem 16-17 år har set hans indhold, og at 23 % af britiske teenagedrenge mellem 15-16 år har et positivt syn på ham. Ydermere viste undersøgelsen, at 56 % af yngre fædre mellem 25-34 år har et positivt syn på ham, og det er på trods af, at hans budskab oftest appellerer til en yngre målgruppe, som er teenagere og unge mænd mellem 15-24 år. Hans budskaber om selvsikkerhed, succes og opgør med moderne kønsnormer er klare og kunne indikere en stærk tiltrækning blandt dem, der søger råd om succes og maskulinitet.
Jeg har sågar læst om en ung dansk mand, som ved at følge en af disse influencere fandt motivationen til at ændre sin egen livsstil til det positive og aktivt skred til handling for at ændre de aspekter af sit liv, som tyngede ham. Det er jo en fantastisk historie, og det sætter samtidig en tyk streg under dygtigheden, som disse alfahan-influencere udviser, ved at de direkte og tydeligt formidler deres budskaber, så de rammer lige netop den målgruppe, som de mener har brug for at høre dem. Men er det nu en positiv effekt?
For sideløbende bliver der rejst påstande om illusion og en iscenesat livsstil samt anklager om misogyni, voldtægt og menneskehandel. (Anklager, som i øvrigt ikke er faldet dom i).
I dette blogindlæg spekulerer jeg dybere over alfahan-influencerens hårde motivationsretorik og forsøger så vidt muligt at dække de mulige aspekter. Lad os starte med at definere alfahan-filosofien.
Alfahan Filosofien
Alfahan influencerens ideal er netop som ordet beskriver, en alfahan.
Deres filosofi kan bl.a. beskrives følgende:
At man igennem selvstændighed og uafhængighed tager kontrollen over eget liv, og at man ved at gøre sig uafhængig af andre vil opnå både økonomisk og personlig udvikling.
At man igennem disciplin og hårdt arbejde både en fysisk og mental robusthed
At man igennem magt og dominans skal opnå at blive den ledende figur i sociale og professionelle sammenhænge. Faktisk menes der at man skal manifestere sig som den ledende og dominerende figur i alle aspekter af livet.
At man ALDRIG må udvise svaghed, men derimod altid skal søge at opretholde facaden.
Enkelte retter også kritik imod samfundet, som beskyldes for at være blevet for "blødt" og for at fjerne de traditionelle maskuline værdier.
Dette er blot et udpluk af en række værdier, som efter min fortolkning har det samme budskab, nemlig at man "skal tilkæmpe sig pladsen som den stærkeste og sigte efter at opnå succes uden kompromis." Mange alfahan-influencere tilbyder også særlige coachingprogrammer, som skal hjælpe dig med bl.a. træning, stærkere mentalitet, selvtillid og selvdisciplin. Mange af dem har også en baggrund, som faktisk er ret fascinerende og er med til at validere dem som rollemodeller. Deres CV'er indeholder bl.a. elitesoldater, kampsportsudøvere og iværksættere, altså karrierer, hvor man både fysisk og psykisk skal kæmpe sig til tops, så man kan jo kun konstatere, at vi har med mænd at gøre, som har lagt handling bag deres filosofi. Netop fordi de har disse baggrunde, har de også nemmere ved at vise, at deres metode er den rigtige til at komme frem i livet, og specielt unge mennesker tager det til sig. MEN det er også her, at jeg stiger af et øjeblik.
I 2016 skrev medieplatformen "VICE" om en af de største alfahan-influencere, og det var for mit vedkommende læsning, som bragte det hele lidt ned på jorden. Det blev nemlig fremhævet, at mange af hans luksuriøse oplevelser som private jets og store fester med tilhørende smukke kvinder ofte blev betalt af hans firma under påskuddet "markedsføringsomkostninger." "VICE" satte også spørgsmålstegn ved hans image som en "Ultimativ mand" og argumenterede for, at det hele var en nøje planlagt brandingstrategi, der appellerede til ideen om hypermaskulinitet og ubegrænset frihed.
Det er netop her, jeg mener, at det bliver interessant, fordi én ting er, at en alfahan-influencer autentisk fortæller om nøglen til succes igennem sin egen baggrund – fair nok, jeg er ikke ude på at udskamme nogen. Det, der interesserer mig, er:
Hvad nu, hvis den hårde motivationsretorik på de sociale medier i nogle tilfælde er en nøje udtænkt strategi, som er planlagt og udført til at ramme netop den målgruppe, som har størst chance for at sluge den råt?
Målgruppen
"Da jeg var barn" er et udtryk, som de fleste af os har fået belærende fortalt, gerne af ældre mennesker, som mener, at vi pylrer for meget. Men er det helt så nemt at være ung i dag?
I mit tidligere indlæg omkring "de stille børn" beskriver jeg, ud fra en undersøgelse, at børn i en meget tidlig alder bliver bedømt på, hvor meget de mundtligt bidrager i skoletimerne. At "mundtlig gennemslagskraft" i virkeligheden giver det forvrængede billede af, at "den, der snakker højest, bidrager mest." I mine øjne ses dette som en motivation til en konkurrencepræget stenaldermentalitet, som absolut ikke hører barndommen til, og som kan få de mere stille børn til at få et negativt billede af sig selv i en verden, der også sagtens kan rumme dem!
Når man så når 9. klasse og står ved vejs ende, efter at være blevet målt og vejet, hvad så? En rapport fra 2020 viste, at 6 ud af 10 elever i 9. klasse følte sig presset, når de tænkte på deres fremtid. Ydermere udtalte direktøren fra Børns Vilkår, at:
"Skolens store fokus på tal, vurderinger og adgangskrav lægger et massivt pres på børn og unge. Mange trives ikke med krav om konstant at skulle præstere. Nogle oplever det som at være reduceret til et tal, ikke at være "god nok" eller slå til"
Man kan jo kun forestille sig, hvordan det må føles, hvis man, efter at have afsluttet 9. klasse, mærker den hårde sandhed ramme: "LIVET." Som vi alle ved, er livet fløjtende ligeglad med, hvilke planer du har lagt, og hvilke drømme du i de sidste 10 år af folkeskolen har drømt. Finder du så ud af, at den vej, du havde bestemt dig for at gå, ender i en blindgyde, og at valg om videreuddannelse og levevej ikke er det, du brænder for, samtidig med at du har en ældre generation, der beder dig om at stoppe med at klynke og belærer dig bedrevidende om et liv, du knap nok er begyndt på – hvad gør du så?
Det kunne jo være, at du på de sociale medier forvirret tror, at du finder dit svar. Og svar finder du. En mand, der visuelt viser dig den luksus, han har opnået, og som med en baggrund, hvor han er gået fra at have intet til at opnå alt, fortæller dig de direkte og hårde ord, som dine forældre af omsorg og skolesystemets karakterer ikke har fortalt eller lært dig: Nemlig at sand forandring kommer indefra, og at du ikke flytter dig i livet, hvis du ikke selv tager styringen. Hans vigtigste budskab er dog, at han har nøglen til succes, og hvis du følger ham, skal han vise dig vejen!
Dette er et scenarie, som enhver forvirret ung mand kunne finde tiltalende, og jeg må indrømme, at alfahan-filosofien har nogle elementer, som jeg selv er enig i. Det er netop omkring at finde styrken inde i sig selv, at tage styringen over sit eget liv, uanset hvad andre måtte sige, at "hæve" sig over de forventninger, som alle omkring dig tynger dig med, og tage de valg, du mener, er bedst for dig selv. Jeg kan godt forstå de unge mænd.
Der, hvor jeg tvivler, er på de "falske profeter," som opstiller deres identitet og lokker unge mennesker til at købe deres tomme råd og vejledning. Når alt omkring dem er iscenesat og lejet ind til formålet, bevæger vi os over i en anden boldgade – nemlig den, hvor man bevidst søger den målgruppe, som er nemmest at manipulere, og overbeviser dem til at blive dine kunder og dermed skabe en favorabel indkomst.
Er det så forældrenes ansvar at lære deres børn om den sunde mistro, vi alle burde besidde? Eller er det dem, der skubber deres børn lige ind i favnen på influencerne? Kan det være disse evigt udskældte forældre, også kaldet "curlingforældre"?
Curling Forældrene
Begrebet Curling forældre beskriver forældre, der forsøger at fjerne alle forhindringer og udfordringer for deres børn, i håbet om at de skal få en nem og problemfri opvækst. Om forældrene gør det bevidst eller ubevidst er desværre sagen ligegyldigt, for det kan have de samme konsekvenser. Jeg gravede lidt i emnet og fandt følgende mulige konsekvenser:
"Frontiers In Psychology" lavede i 2022 en gennemgang af alle relevante forskningsstudier på området, og konkluderede en stærk sammenhæng mellem overbeskyttende forældre, og symptomer på angst og depression hos børn og unge. Overbeskyttelsen blev forbundet med en manglende evne til at regulere følelser og udvikle selvstændighed, hvilket kan øge risikoen for mentale helbredsproblemer senere i livet.
"Current Psychology" offentliggjorde i 2022 en undersøgelse, der viste en forbindelse imellem forældrenes opdragelses stil, og unges evne til at regulere følelser. Resultaterne viste at overbeskyttende forældre kan hæmme udviklingen og selvstændighed, hvilket kan føre til angst og andre mentale helbredsproblemer.
En nyere undersøgelse fra "Journal Of Social And Personal Relationships" fandt, at overbeskyttende forældre er forbundet med højere niveauer af social angst hos børn og unge. Overbeskyttelsen hæmmer børns evne til at følelses regulere, hvilket kan øge risikoen for social angst.
(Jeg vil på det kraftigste understrege, at mentale helbredsproblemer kan ramme enhver, uanset opdragelsesmetoder eller andre faktorer. Disse artikler er blot ment som et perspektiv på emnet, og ikke som en påstand eller en bebrejdende forklaring på mentale helbredsproblemer.)
Ud fra dette kunne man fristes til at tro, at unge, som er vokset op i et overbeskyttet hjem, og som måske ikke selv har taklet de forhindringer, der udvikler selvstændighed og modstandskraft, er mere modtagelige over for alfahan-mentaliteten. Hvis man tænker over det, så udstråler alfahan-influenceren jo det modsatte: uafhængighed, succes, styrke, dominans og magt. De kan virke som de perfekte rollemodeller for en teenager, der nu står på tærsklen til at blive voksen og er ved at danne sin egen identitet.
Hvorfor gør vi som forældre så vores børn den bjørnetjeneste?
Min mor kom til Danmark som 12-årig i 1970'erne. Fra et land, hvor hun som kristen var en del af et mindretal, selvom hendes folkeslag kan dateres tilbage til 2000 fvt. Hvad jeg har hørt, var det ikke en nem tilværelse for hverken det kristne mindretal eller befolkningen generelt – som det jo sjældent er under et diktatur. På trods af, at det daværende regime prædikede religionsfrihed og beskyttelse til alle minoriteter, så kan selv ikke et diktatur være alle steder på én gang. Min mor har aldrig villet snakke om, hvad hun præcist oplevede som barn, heller ikke den dag i dag. Det eneste, vi børn ved, er kommet fra overhørte brudstykker og små øjeblikke, hvor far tog lidt ekstra over med os unger, fordi "mor ikke har det så godt."
Min opvækst kunne nok godt falde ind under kategorien "overbeskyttet" – i hvert fald på nogle punkter. Specielt hendes mistro til andre mennesker har mange gange ført til, at hun gik ind og satte punktum ved ting, som vi børn måske havde haft bedst af selv at løse. Specielt når hendes retfærdighedssans tog over, og den halvfulde vicevært IGEN havde beskyldt os børn for noget, vi ikke havde gjort. Jeg tror aldrig, den vicevært glemte den skideballe – men åbenbart nok til, at han i sin næste brandert kaldte os mørkhårede børn nogle grimme ting. Denne gang gik hun ikke selv derned, men gjorde det, som jeg oftest tror var hendes sidste udvej: hun sendte far.
Når far kom for at udrede problemet, endte det som regel med, at vedkommende ikke snakkede til os mere, og viceværten gav os ikke sidenhen skylden for noget, vi ikke havde gjort. Først senere i livet gik det op for mig, hvilken "samtale" far og den fulde vicevært havde haft, og jeg tror ikke, det afviger fra, hvad fædre generelt er villige til at gøre for deres børn.
Efter jeg selv fik børn, falder familiesamtalerne ofte på børneopdragelse, og jeg stiller i den sammenhæng spørgsmål omkring min egen opvækst. Det er, som om hun, efter hun har fået børnebørn, er begyndt at åbne lidt op for den elendighed, hun har båret på igennem hele sit liv. Det, som jeg netop bider mærke i, er hendes klare svar på alle spørgsmål, jeg stiller vedrørende min opvækst:
"Da I kom til verden lovede jeg mig selv, at mine børn for alt i verden ALDRIG skulle opleve en barndom som min"
Er det svaret?
At vi så inderligt ønsker at skåne vores børn for de oplevelser og traumer, som vi måske selv har været udsat for, og derved naturligt overskrider grænsen, der fratager vores børn muligheden for selvudvikling?
Eller forsøger vi generelt at sigte højere, på trods af at vores egen barndom har været uden mangler?
Prøver vi ubevidst at kurere hverdagens dårlige samvittighed, hvor lange arbejdsdage og pligtopfyldelsens evige stræben går ud over samværet?
Eller skyldes det i virkeligheden den inderlige kærlighed, vi føler for det lille væsen – den mest dyrebare lille skabning, som vi ved, at vi kun har til låns?
Uanset hvad skal man passe på med kritiserende at pege fingre af sine medmenneskers fejl og mangler. For du ved ikke, hvilken historie disse mennesker bærer rundt på, og hvilken baggrund der har formet deres valg.
Tak fordi du læste med.
Læs med i næste indlæg hvor vi bla. går lidt mere i dybden med hvad der menes med "Whatever it takes" mentaliteten, samt hvad en rigtig mand består af.
Kilder efter afsnit:
indledning:
Alfahan Filosofien:
Målgruppen:
Ny rapport: Mere end halvdelen af eleverne i 9. klasse føler sig pressede over fremtid og uddannelsesvalg | Børns Vilkår (ritzau.dk)
Curling forældrene:
Frontiers | A Systematic Review of “Helicopter Parenting” and Its Relationship With Anxiety and Depression (frontiersin.org)
Comments