Hvem var Platon? – Den historiske filosof og hans skole
- Iter Mentis
- 8. aug.
- 9 min læsning
Hvem var Platon? Platon (ca. 427–347 f.v.t.) var den athenske filosof, hvis dialoger og hans skole, Akademiet i Athen, har formet samtalen om viden, uddannelse og etik op gennem historien. Denne Platon-biografi svarer på spørgsmålet: Hvem var Platon? Her får du et let og forståeligt overblik over personen, forfatterskabet og arven, med lette forklaringer og få, klare henvisninger, med fokus på de vigtigste milepæle i hans liv og på, hvorfor hans dialoger stadig læses i dag. Du kan læse med uden særlige forudsætninger; nederst finder du relaterede indlæg, hvis du får lyst til at gå videre, og læse om hans andre filosofier som ide-læren og hulelignelsen.
Personlig note: Platon er en af de tænkere fra antikken, som jeg klart mener, vi alle kan lære noget af. Jeg oplever, at hans måde at stille spørgsmål på, kan gøre os mere præcise og mere tålmodige i vores tænkning og i vores holdning til verden omkring os. Mit håb er, at denne introduktion giver dig et godt overblik, og lyst til at undersøge ham nærmere samt at udforske Akademiet i Athen og den levende samtaleform, der kendetegner hans værker.
Hvem var Platon? – den antikke filosof
Platon voksede op i Athen i en familie, hvor samtaler om byens anliggender og menneskets dannelse var hverdag. Som ung møder han Sokrates, en ældre tænker, der bruger spørgsmål til at afprøve vante antagelser. Mødet flytter Platon fra politiske ambitioner til filosofien som livsvej: Den undersøgende samtale bliver hans metode og hans stil. Platons biografi viser, hvordan han gør filosofien praktisk.
Efter Sokrates’ henrettelse forlader Platon Athen for en tid. Rejserne giver ham afstand, og da han vender hjem, begynder han at undervise og at skrive. Hans tekster er næsten alle dialoger: samtaler, hvor synspunkter får lov at stå og blive udfordret, mens læseren følger med og lærer at skelne mellem det, der lyder rigtigt, og det, der faktisk holder.
Platon lever i en urolig tid. Athen er både stolt demokratisk tradition og hårde magtkampe. Han er kritisk over for forhastede meninger og overfladiske konklusioner, men han er ikke moralistisk; han inviterer til at lytte, spørge og justere. For ham skulle filosofi praktiseres, og ikke læses.
Hans senere år og død
Efter at have grundlagt Akademiet tilbragte Platon resten af sit liv i Athen og fortsatte med at undervise og forfatte hans dialoger. Han døde omkring 347 f.v.t., omkring 80 år gammel, efter at have forfinet sin metode og opbygget et varigt skolefællesskab.
Med Platons bortgang overgik ledelsen af Akademiet til hans elever, men selve dialogformen og de idéer han udviklede, levede fortsat videre, og her begynder vores næste fokus på selve dialogerne.
Platons dialoger: et hurtigt overblik
Platons dialoger ligner teater uden sceneanvisninger: personer taler sammen, fremlægger synspunkter, bliver udfordret, stopper op og forsøger igen. Men de er ikke skuespil; de er nedskrevne samtaler, ofte med Sokrates som spørger. Platons dialoger er samtaler, hvor idéer prøves i praksis. Mange slutter åbent (apori), så læseren selv må tænke videre. Selve formen i teksterne gør læseren til deltager: man mærker tydeligt, om tanken eller idéen hænger sammen. Svaret på spørgsmålet “Hvad skrev Platon?”, er svaret først og fremmest dialoger, ikke afhandlinger. Du kan også læse dem som små øvelser, der hjælper dig med at finde ud af, hvad der giver mening.
Dialogformen og læserens rolle
Dialogen skaber plads til tvivl. Et standpunkt afprøves, og et udfordrende modspørgsmål justerer det. Formålet er ikke at “vinde”, men at få afklaring. Derfor er dialogerne både venlige og krævende: de forlanger, at vi følger argumenterne, ikke blot stemningen. Ofte er rammen i dialogen enkel og genkendelig (et middagsselskab, et værksted, et fængsel), så fokus holdes på samtalen. Som læser hjælper det at lægge mærke til:
Hvad der skal defineres.
Hvilke eksempler der bærer pointen.
Hvor samtalen bevidst bremses.
Det er Platons måde at træne os i kritisk tænkning.
Udvalgte dialoger i kontekst
Staten (Politeia):
En stor samtale om opdragelse, retfærdighed og byens indretning. Når du møder hulelignelsen her, så er det din invitation til at se nærmere på, hvordan vi forveksler skygger med tingene selv. Den viser også, hvordan uddannelse former både karakter og fællesskab. Tænk på den som en åben samtale om, hvad et godt liv og en god by kræver, uden at man behøver forkundskaber.
Symposion:
Et middagsselskab bliver en række taler om kærlighed, legende i tonen, men med et alvorligt sigte: Hvordan bevæger man sig fra det, der blot er tiltalende, til det, der virkelig er godt? jeg finder den er let at læse, fordi den skifter mellem små historier og klare pointer, og den udfordrer, hvordan kærlighed kan modne fra det umiddelbare til det mere varige.
Parmenides:
En indre kritisk prøve, hvor Platon lader sine egne idéer møde hård modstand. Her viser han, at han tør afprøve det, han selv er blevet kendt for. Den kan virke krævende, men budskabet er faktisk ret enkelt: Lær at stille bedre spørgsmål, også til det du selv tror mest på.
Timaeus:
Et billede af verdens orden og opbygning, en blanding af iagttagelse, fortælling og tanke. Den er ikke en naturvidenskabelig lærebog, men nærmere et forsøg på at tænke verden som meningsfuld. Teksten giver et indblik i, hvordan kosmos og menneskeliv kunne hænge sammen for antikkens læsere.
Meno:
En enkel demonstration af, hvordan læring kan forstås som at "genfinde" viden. Den berømte geometriøvelse i denne dialog er et eksempel, men ikke et endeligt bevis. Pointen er, at vores forståelse kan udvikles, når man bliver vejledt af de rigtige spørgsmål.
Faidon og Faidros:
Samtaler om sjæl, erkendelse og tale, hvor alvor og poesi går sammen. De er gode indgange til, hvordan Platon forbinder følelser, tanke og sprog. Man får både en rolig samtale om sjæl og viden og et blik for, hvad god tale kan og bør gøre.
Andre dialoger at værd at læse
Apologien – Sokrates’ forsvarstale, hvor han erkender sin egen uvidenhed.
Euthyfron – undersøgelse af f
romhed og gudfrygtighed.
Gorgias – debat om retorikkens magt og rettens rolle.
Protagoras – dialog med sofisten Protagoras om dydens natur.
Phaedrus – tanker om kærlighed, retorik og kritik af skriften.
Kratylos – refleksion over sprogets natur.
Du kan få en komplet overblik over Platons værker på Encyclopedia Britannica
Akademiet i Athen: Platons skole og arv
Akademiet i Athen var Platons skole for filosofi og kreativ tænkning.. Her forbandt man træning og eftertanke: man læste, spurgte, forklarede, og gjorde det igen. Undervisningen var en fælles øvelse, der gjorde deltagerne mere præcise, tålmodige og ansvarlige i deres dømmekraft.
Hvad lærte man på Platons Akademi?
Matematiske discipliner (aritmetik, geometri, astronomi, harmonik):
forberedelse til dialektik. De træner præcision, bevisførelse og evnen til at følge et argument fra antagelse til konklusion. (Harmonik = musikteori, ikke moderne "musikundervisning".)
Dialektik
Træning i systematisk undersøgelse og begrundelse. Her afprøves definitioner og antagelser gennem spørgsmål og svar, så standpunkter bliver klare og sammenhængende.
Naturstudier og statsmandstræning:
At omsætte indsigt til ansvarlig praksis. Studierne skulle munde ud i dømmekraft i offentlige anliggender, at kunne vurdere, beslutte og handle på velbegrundet grundlag.
Arven fra Akademiet er en uddannelsesform. Den former vores forståelse af højere uddannelse, forskning og faglig dannelse. Derfor kan man finde spor af platonisme langt ud over filosofi, i teologi, videnskabs‑ og idéhistorie. Pointen for nutidens læser er enkel: Tænkning kræver tid, og den tid er godt givet ud.
Vidste du i øvrigt, at selve ordet akademi går tilbage til Platons skole ved Akademos’ lunde uden for Athen?
Hvorfor grundlagde Platon Akademiet?
Platon ønskede et stabilt sted, hvor nysgerrighed kunne få ro til, at tankerne kunne udvikle sig. Her skulle man kunne reflektere over de dybe spørgsmål uden at drage forhastede konklusioner. Akademiet dannede rammen om arbejde i dybden og om et fællesskab, der tog tænkningen alvorligt. Målet var viden med dømmekraft: klarhed i tanken, mådehold i vurderingen, modet til at genvurdere, og sansen for retfærdighed i fællesskabet. Det vigtige er at forstå, at undervisningen ikke handlede om at få det sidste ord, men om at lytte til andres perspektiver og gennem fællesskabet udvikle en samtale, der åbner for nye perspektiver.
Platon, Sokrates og Aristoteles: relationer og påvirkning
Platon og Sokrates
For den unge Platon blev mødet med Sokrates afgørende. Sokrates spørger, beder om definitioner og bruger enkle eksempler til at afprøve, om en påstand holder, det kaldes i filosofien den sokratiske metode eller sokratisk dialog. Platon bruger metoden i sit forfatterskab. I dialogerne ser vi netop disse tankeri arbejde, både i processen og resultaterne. Pointen er afklaring frem for sejr; derfor slutter flere dialoger åbent, så læseren tænker videre. Samtidig lærer man en samtaleteknik, hvor respektfulde modargumenter hører til, og hvor man justerer, når en idé halter.
Platon og Aristoteles
Aristoteles kom til Akademiet i Athen som ung og blev en af skolens markante elever. De vil begge forstå verden, men vejen dertil er forskellig. Platon begynder ofte med en idé og prøver den af i samtalen (i filosofien: arbejde ud fra principper og deduktion). Aristoteles begynder med det, vi kan se og erfare (også kaldet empiri) og bygger gradvist begreber ud fra mange eksempler (i filosofien: induktion). Læst sammen supplerer de hinanden: Platon giver retning for, hvad der kan være sandt og godt; Aristoteles giver redskaber til at beskrive og vurdere det vi ser.
Platons metode: sokratisk metode og Platons dialektik
Platon arbejder med Platons dialektik og sokratisk metode. Man undersøger en sag fra flere vinkler, sætter ord på sin forståelse, bliver mødt med modspørgsmål og justerer. Den sokratiske metode (også kaldet sokratisk dialog eller maieutik, jordemodermetoden) hjælper samtalepartneren med at "føde" sin indsigt gennem korte, præcise spørgsmål. Det kræver tålmodighed og mod til at lade egne ideer blive afprøvet.
Sådan fungerer metoden i dialogerne
Her mener jeg den sokratiske metode (også kaldet sokratisk dialog/maieutik) og Platons dialektik.
Man beder om en definition (Hvad er mod? Hvad er viden?).
Man tester svaret med eksempler og mod‑eksempler.
Man skærper eller forkaster definitionen og prøver igen.
Hvis samtalen stopper i en apori (åben slutning), indikerer det, at spørgsmålet er mere præcist formuleret.
Hvad kan du lære af Platons dialektik?
Platons dialektik kan styrke din dømmekraft. Du bliver bedre til at standse op, stille et ekstra spørgsmål og undersøge, om noget virkelig er holdbart, også selvom det lyder overbevisende. Flere læsere oplever, at de lettere får øje på skjulte antagelser og kan samle trådene i en enkel forklaring uden at forsimple.
Derfor synes jeg at dialogerne ofte er som små øvelser: Du lærer både hvad sagen er, og hvordan du kan tænke den igennem på en fornuftig måde, men vigtigst af alt, så lærer den os også at sætte spørgsmål ved det vi selv er overbeviste om, og undersøge det en ekstra gang.
Tips til at læse Platons dialoger
Jeg vil råde til at læse i roligt tempo og have en blyant ved hånden. Mange får mest ud af dialogerne ved at lægge mærke til og notere disse tre ting:
Definitioner:
Afklar nøgleordene (hvad mener vi præcist?), så samtalen kan fortsætte uden at have overset eller misforstået noget.
Skift:
Noter hvor nogen ændrer standpunkt , og hvad der udløser det; det viser, det viser, hvor argumentet er stærkest.
Pauser:
Læg mærke til, hvor samtalen holder pause til eftertanke; her samles trådene, og pointen bliver tydelig.
Hvis du læser stille og roligt og husker at skrive noter, giver pointerne mere mening, og du kan lettere opsummere uden at bladre tilbage.
Hvem var Platon?: Afsluttende tanker
Platon døde for mange år siden, alligevel finder jeg det fascinerende, at hans dialoger stadig læses og debatteres. Han mindede os om, at ydmyghed er vejen til indsigt, og at vi aldrig må være for naive til at lytte til andres synspunkter og tage dem med i overvejelserne. Vigtigst af alt lærte han os aldrig at være for stolte til at sætte spørgsmålstegn ved vores egne antagelser, for det er sådan, vi virkelig lærer.
Jeg håber, denne gennemgang har været inspirerende, og at du er blevet nysgerrig på, om Platons dialoger også kan styrke din tålmodighed og nysgerrighed i tænkning. Gennem samtaleformatet kan du:
Stille skarpe spørgsmål, indtil du forstår kernen i en sag.
Lytte aktivt, så du ser nye nuancer i andres perspektiver.
Give dig selv tid til eftertanke, så dine egne idéer kan modne eller nye opstå.
Erfaringer vil variere, og jeg deler kun, hvad jeg selv har oplevet gennem arbejdet med Platons værker. Vil du fortsætte, finder du nederst links til mine indlæg om hulelignelsen, sjælen og politisk filosofi i antikken.
God fornøjelse med videre læsning, og husk hvad Platon skrev:
“Den, der søger viden, skal først erkende sin egen uvidenhed.”
Om Forfatteren
Iter Mentis er skribent og skaber af bloggen Sindets Rejse. Han skriver om filosofi, det menneskelige sind og egne refleksioner. Med certificeringer i kritisk tænkning, vestlig filosofi og antik filosofi kombinerer han klassisk tænkning med moderne perspektiver.
Du kan læse mere om mig her: [Om mig]
Ønsker du kontakt, kan du finde mail oplysningerne her: [Kontakt]
Læs mine andre blogindlæg om Platon:
Ofte stillede spørgsmål om Platon
Hvem var Platon?
Platon (ca. 427–347 f.v.t.) var en græsk filosof, elev af Sokrates og grundlægger af Akademiet i Athen. Hans værker, især dialogerne har formet filosofisk tænkning.
Hvorfor læser man Platon i Danmark i dag?
I Danmark, som i resten af den vestlige verden, anses Platon for et grundlæggende filosofisk udgangspunkt. Hans dialoger inviterer til kritisk tænkning og refleksion, egenskaber, der stadig dyrkes i dansk uddannelse og samfundsliv.
Hvad adskiller Platons dialoger fra afhandlinger?
Platon skrev dialoger, ikke akademiske afhandlinger. Det er samtaler, hvor idéer testes gennem spørgsmål og argumenter, og ofte slutter uden endelige svar (såkaldt apori). Læseren deltager aktivt i reflektionen.
Hvilke dialoger er mest centrale?
I indlægget har vi behandlet Staten (Politeia), Symposion, Meno, Faidon, Parmenides og Timaeus. Andre vigtige værker er fx Apologien, Euthyfron og Gorgias, som du kan læse mere om i SEP eller IEP.
Hvad var Akademiet i Athen?
Akademiet, grundlagt af Platon omkring 385 f.v.t., var den første institution for højere læring i den vestlige verden. Den kombinerede teori, dialektik og fællesskab og har inspireret senere universitetstraditioner.
Hvordan hjælper Platons dialoger med at styrke tænkning?
Dialogerne træner evnen til at lytte, stille præcise spørgsmål og lade idéer modne, før man konkluderer. Det styrker både kritisk tænkning, dømmekraft og ro i refleksio, også i hverdagen.
