Hvad er logiske fejlslutninger? Sådan spotter du argumentationsfejl
- Iter Mentis
- for 3 timer siden
- 8 min læsning
Et argument kan lyde stærkt og stadig være uholdbart. Det er netop det, logiske fejlslutninger udnytter.
I offentlig debat og politisk retorik er argumentationsfejl og argumentationskneb udbredte, fordi de hurtigt kan flytte fokus væk fra sagen.
I dette indlæg får du et overblik over de mest almindelige logiske fejlslutninger, med eksempler, så de er nemmere at genkende i praksis.
Indholdsfortegnelse
Hvad er en logisk fejlslutning?
En fejlslutning opstår, når et argument ikke holder. Det kan lyde overbevisende, men begrundelsen bærer ikke den konklusion, der drages. I logikken beskrives det som et non sequitur: konklusionen følger ikke af præmisserne.
Et argument består typisk af:
En præmis (en begrundelse)
En konklusion (det, man påstår følger af præmisserne)
En fejlslutning opstår ofte, når der mangler et vigtigt led mellem præmis og konklusion, altså når noget bliver udeladt i argumentationen.
Et klassisk eksempel på et holdbart argument er:
Præmis 1: "Hvis det regner, så bliver jorden våd"
Præmis 2: "Det regner"
Konklusion: "Derfor bliver jorden våd"
Det argument er holdbart, fordi konklusionen følger direkte af præmisserne: Hvis regn altid gør jorden våd, og det regner, så må jorden være våd.
Et eksempel på en fejlslutning, selv om den virker logisk ved første blik er:
Præmis 1: "Hvis det regner, så bliver jorden våd"
Præmis 2: "Jorden er våd"
Konklusion: "Derfor regner det"
Her springer man over, at jorden kan være våd af andre grunde. Konklusionen følger derfor ikke nødvendigvis af præmisserne.
Det kan også ske, at man:
Bruger et ord i to forskellige betydninger undervejs
Bygger på en antagelse, som ikke er nævnt (en skjult præmis)
Bruger en grund, der slet ikke er relevant for konklusionen
Kort sagt: En fejlslutning kan virke overbevisende, men den underbygger ikke nødvendigvis den påstand, den fremsætter.
Retorik og appelformer: etos, logos og patos
Logiske fejlslutninger overbeviser ofte, fordi argumenter i realiteten ikke kun vurderes logisk, men også retorisk. De skal kort sagt virke troværdige overfor et publikum.
Etos: troværdighed — om afsenderen fremstår kompetent og tillidsvækkende.
Logos: begrundelse — om påstanden faktisk er underbygget af gode grunde.
Patos: følelser — om budskabet aktiverer stemning, sympati, frygt eller indignation.
Etos og patos er i sig selv ikke fejlslutninger, men de kan få svage argumenter til at virke mere overbevisende, hvis logos ikke bliver testet.
Tre hovedtyper af fejlslutninger
En enkel måde at skabe overblik på er at skelne mellem tre typer, som Lex beskriver i sin logikartikel om fejlslutninger:
Type | Hvad fejler? | Typisk kendetegn |
Formel (logisk) fejlslutning | Strukturen i slutningen. | Konklusionen følger ikke af præmisserne, selv om de kan være sande. |
Semilogisk fejlslutning | Sproget/ordene. | Et ord eller udsagn bruges i to betydninger undervejs. |
Materiel (indholdsmæssig) fejlslutning | Relevans/forudsætninger. | Argumentet “skubber” noget ind, der ikke faktisk begrunder konklusionen. |
Denne opdeling er nyttig, fordi den forklarer, hvor fejlen ligger: i formen, i sproget eller i indholdets relevans.
Når man ser på, hvordan begrebet normalt anvendes, beskrives forskellen som formelle og uformelle fejlslutninger (alt efter om fejlen ligger i strukturen eller i relevans, sprogbrug og kontekst).
De mest almindelige fejlslutninger forklaret
Herunder har jeg med eksempler uddybet de mest almindelige logiske fejlslutninger.
Stråmandsargument (straw man)
Kort fortalt:
Man angriber en fordrejet version af modpartens standpunkt, så man slipper for at svare på det, der faktisk blev sagt.
Eksempel:
A: "Jeg synes, vi skal stramme reglerne for dokumentation"
B: "Så du vil altså gøre det umuligt at få noget igennem."
Hvad der mangler i argumentet
En korrekt gengivelse af modpartens påstand.
Et svar på den konkrete påstand – ikke en karikatur.
Glidebaneargument (slippery slope)
Kort fortalt:
Man påstår, at en lille ændring nødvendigvis fører til ekstreme konsekvenser, uden at begrunde kæden af led.
Eksempel:
A: "Måske skal vi justere reglen en smule."
B: "Hvis vi ændrer én regel, ender vi med at afskaffe alle regler"
Hvad der mangler i argumentet
Trin-for-trin begrundelse for, hvorfor det næste led følger.
En vurdering af alternative forløb (at udviklingen kan bremses eller ændres).
Falsk dilemma
Kort fortalt
Et falsk dilemma (også kaldet en falsk dikotomi) opstår, når en sag præsenteres, som om der kun findes to muligheder, selvom der i praksis kan være flere løsninger, mellempositioner eller nuancer.
Eksempel:
A: "Jeg er enig i målet, men jeg er i tvivl om metoden."
B: "Så er du imod det."
Hvad der mangler i argumentet
En afklaring af, om der faktisk kun er to valg.
De muligheder, der ligger imellem, eller ved siden af, for og imod.
Ad hominem (personangreb)
Kort fortalt:
Man går efter personen i stedet for at vurdere argumentet.
Eksempel:
A: "Jeg mener, vi bør se på tallene før vi konkluderer noget."
B: "Det siger du kun, fordi du altid skal virke klogere end andre."
Hvad der mangler i argumentet
En vurdering af påstanden og begrundelserne.
Skellet mellem personens troværdighed (nogle gange relevant) og argumentets holdbarhed.
Cirkelslutning (cirkelræsonnement)
Kort fortalt:
Konklusionen er i praksis allerede gemt i præmisserne. Argumentet gentager sig selv.
Eksempel:
A: "Hvorfor er det rigtigt?"
B: "Fordi det er sandt"
Hvad der mangler i argumentet
En uafhængig grund, der ikke bare gentager konklusionen.
Et led, der kan diskuteres eller efterprøves.
Post hoc (ergo propter hoc)
Kort fortalt:
Man forveksler "det kom efter" med "det var årsagen".
Eksempel:
A: "Efter vi ændrede ordningen, blev det værre."
B: "Så ændringen må være årsagen."
Hvad der mangler i argumentet
Alternative forklaringer.
Tegn på en faktisk årsagsmekanisme – ikke kun tidsrækkefølge.
Naturalistisk fejlslutning
Kort fortalt:
Man glider fra "sådan er det" til "sådan bør det være", som om det naturlige automatisk er det rigtige.
Eksempel:
A: "At noget er almindeligt, gør det ikke nødvendigvis rigtigt."
B: "Jo, hvis det er naturligt for mennesker, så er det sådan, det bør være."
Hvad der mangler i argumentet
Et tydeligt mellemled: hvorfor følger et "bør" af et "er"?
En normativ begrundelse, ikke kun en henvisning til natur eller tradition.
Whataboutism
Kort fortalt:
Whataboutism er, når man svarer på kritik ved at skifte spor: "hvad med …?" i stedet for at svare på det konkrete punkt. Som debatgreb ligger det tæt på tu quoque (appel til hykleri): man forsøger at afvise kritikken ved at pege på modpartens (påståede) inkonsistens.
Eksempel:
A: "Hvorfor gjorde I det der?."
B: "Hvad med da I gjorde noget lignende?."
Hvad der mangler i argumentet
Et svar på den oprindelige påstand/kritik.
En begrundelse for, at sammenligningen er relevant (og ikke bare et emneskift).
Gish-galop (Gish gallop)
Kort fortalt:
Gish-galop (Gish gallop) er, når man kaster mange påstande ind på én gang, så modparten ikke kan nå at afklare dem.
Eksempel:
A: "Hvad er dit vigtigste argument?"
B: "Der er også det her, og det her, og det her… (mange påstande på en gang)."
Hvad der mangler i argumentet
Prioritering: Hvad er det centrale argument?
Relevans og kvalitet frem for mængde.
Andre logiske fejlslutninger, der er værd at kende
Her er en kort liste med flere logiske fejlslutninger og argumentationsfejl, som ofte dukker op i debat.
Appel til autoritet: Man bruger en autoritet som afgørende bevis, selv om autoriteten ikke er relevant, eller selv om der mangler argumenter for påstanden.
Appel til flertallet: Man gør en påstand sand eller rigtig, fordi mange mener det.
Appel til tradition: Noget påstås at være rigtigt, fordi man altid har gjort det sådan.
Appel til uvidenhed: Noget påstås sandt, fordi det ikke er bevist falsk, eller falsk, fordi det ikke er bevist sandt.
Forhastet generalisering: Man drager en generel konklusion ud fra for få eller svage eksempler.
Selektiv evidens: Man udvælger kun de eksempler, der støtter ens påstand, og ignorerer de eksempler, der taler imod.
Falsk analogi: Man sammenligner to ting, som om de er mere ens, end de faktisk er, og bruger ligheden som begrundelse.
Ladet spørgsmål: Man stiller et spørgsmål, der allerede indeholder en forudsætning, som den anden part tvinges til at acceptere for at svare.
Flytte målstolperne: Man ændrer kravene undervejs, så et svar eller en dokumentation aldrig bliver "god nok".
Falsk kompromis: Man antager, at sandheden nødvendigvis ligger midt imellem to modsatrettede synspunkter.
Ingen sand skotte: Når et mod eksempel dukker op, omdefinerer man kategorien, så modeksemplet ikke tæller.
Genetisk fejlslutning: Man afviser eller accepterer en påstand ud fra dens oprindelse, i stedet for at vurdere indholdet.
6 spørgsmål, der tester et argument
For at vurdere et arguments holdbarhed i en enkel argumentationsanalyse, kan disse seks spørgsmål tydeliggøre, hvad der påstås, hvad der bruges som grund, og om forbindelsen faktisk holder:
Hvad er konklusionen i én sætning? (hvad hævdes der?)
Hvilke præmisser bruges som begrundelse? (hvad antages der?)
Følger konklusionen af præmisserne – eller springes der et led over? (formel struktur)
Skifter et centralt ord betydning undervejs? (semilogisk problem)
Er begrundelsen relevant for påstanden – eller flyttes fokus? (materiel relevans)
Forveksles tidsrækkefølge med årsag? (post hoc)
Hvorfor logiske fejlslutninger ofte ses i politik og debat
I politik og debat er det derfor en fejl at tro, at fejlslutninger kun opstår, fordi folk mangler bedre argumenter, eller fordi det hele går lidt for stærkt.
De opstår ofte, netop fordi de fungerer som effektive argumentationskneb under de vilkår, som debat typisk foregår under.
Konflikt og opmærksomhed
Når en sag præsenteres som skarpe modsætninger, bliver den let at forstå, idet valget forsimples til, om man er "for" eller "imod". Men dette betyder også, at nuancer og forbehold bliver overset.
Når sagen deles op i to lejre, bliver falske dilemmaer, stråmænd og glidebaner lettere at bruge, fordi de spiller direkte ind i et "os og dem" billede.
Publikum og fremtoning
Mange debatter foregår ikke kun mellem to personer, men foran et publikum. Det ændrer dynamikken, fordi fremtoning også spiller ind. Den der lyder sikker og leverer en skarp pointe, kan fremstå stærkere end den, der langsomt argumenterer sig frem.
Resultatet kan være, at selvsikkerhed og timing slår mere igennem end substansen, og at debatten begynder at favorisere formuleringer, der lyder rigtige, men ikke er ordentligt begrundet, og understreger vigtigheden af kritisk tænkning.
Følelser og identitet
Når emner handler om værdier, retfærdighed eller "hvem vi er", bliver uenighed let personligt. I det tilfælde kan fokus skifte fra argumentet til personen. Dermed bliver motiver, grupper og tilhørsforhold en del af vurderingen.
Det gør afsporinger mere sandsynlige, da det fjerner opmærksomheden fra begrundelsen, og i stedet stiller spørgsmål om selve modparten som person. Det kommer til at handle mere om karakter og tilhørsforhold end om præmisser, konklusioner og forbindelsen mellem dem.
I sådan en situation bliver ad hominem og whataboutism aktuelle, fordi de flytter fokus væk fra det, der faktisk bliver sagt.
Information: mængde vs. kvalitet
I en ophedet debat, kan det høje tempo gøre, at mange påstande kommer på bordet oveni hinanden. Det er sjældent muligt at efterprøve alt her og nu, og derfor kan mængden af information, komme til at ligne styrke.
Når debatten fyldes med mange små påstande, tal og eksempler, kan svage eller irrelevante begrundelser glide igennem, fordi ingen når at stoppe op ved hver detalje.
Afslutning
Jeg håber, at dette indlæg har givet dig en bedre forståelse af, hvad logiske fejlslutninger er, og i hvilke situationer de typisk bruges.
I indlægget har vi gennemgået, hvordan en fejlslutning opstår, når forbindelsen mellem præmis og konklusion ikke holder, også selv det kan lyde indlysende.
Vi har også set de mest almindelige typer, hvordan de ofte formuleres i praksis, og hvad der mangler, når man går dem efter i sømmene.
Tak fordi du læste med!
Ofte stillede spørgsmål om logiske fejlslutninger
Hvad er en logisk fejlslutning?
En fejlslutning er en fejl i et argument, hvor forbindelsen mellem præmisser og konklusion ikke holder. Den kan være formel (struktur), semilogisk (sprog) eller materiel (relevans/forudsætninger).
Hvad er et stråmandsargument?
Det er, når man kritiserer et standpunkt, modparten ikke med rette kan tilskrives, så man undgår at svare på det, der faktisk blev sagt.
Hvad er et glidebaneargument?
Det er, når man påstår en eskalerende kæde af konsekvenser uden tilstrækkelig begrundelse for, at kæden faktisk følger.
Hvad betyder ad hominem?
Argumentum ad hominem (personangreb) flytter fokus fra påstand til person, uden at det nødvendigvis siger noget om argumentets holdbarhed.
Hvad er gish-galop?
En taktik, hvor man overdænger modparten med mange påstande i højt tempo, så det bliver umuligt at svare ordentligt på alt.
Hvad er whataboutism?
En afsporing, hvor man svarer på kritik med en modanklage eller et “hvad med…?” i stedet for at svare på sagen. Den ligger ofte tæt på tu quoque (appel til hykleri), fordi den forsøger at gøre kritikken irrelevant ved at pege tilbage på modparten.
Hvad er post hoc-fejlslutningen?
Det er fejlen, hvor man slutter fra "det skete efter" til "det skete på grund af", uden at have begrundet årsagssammenhængen.
Om bloggen og forfatteren
Vil du vide mere om mig og formålet med bloggen? Læs videre på siden Om mig.
Kontakt / samarbejde:
Brugervilkår / Disclaimer:
Læs om rammerne for mit indhold i Brugervilkår.
Kommentarer