Sund fornuft: Er "det indlysende" nødvendigvis det rigtige?
- Iter Mentis
- 24. sep.
- 11 min læsning
Opdateret: 27. sep.
Sund fornuft er den evne vi mennesker gør brug af, når vi påstår noget, der virker indlysende ud fra observationer og erfaring.
Det fantastiske argument begrundes oftest som almen viden eller "det indlysende", og argumentet har dermed allerede forklaret sig selv, og behøver ikke underbygges af hverken viden eller logik.
Det får mig til at stille spørgsmålet: "Er det rigtigt, bare fordi føles indlysende?" For hvis vi mennesker udelukkende baserer vores konklusioner og teorier på den sunde fornuft, ville vores evne til at tænke selv være overflødig.
I dette blogindlæg gennemgår jeg begrebet "sund fornuft", og uddyber gennem eksempler fra historien hvilke positive, og negative konsekvenser det kan have, hvis vi udelukkende drager konklusioner baseret på erfaring, og naturlig dømmekraft.
Til sidst giver jeg mit perspektiv på, hvordan vores naturlige dømmekraft, bør understøttes af kritisk tænkning og kildekritik.
Info: Jeg har i den forbindelse lavet checkliste med fem nemme punkter, så du nemmere og systematisk selv kan vurdere dine kilder, den er selvfølgelig helt gratis, og kan downloades her.
Indholdsfortegnelse
Hvad er sund fornuft?
Sund fornuft betegner den naturlige dømmekraft, som gør os i stand til hurtigt at vurdere en situation uden at analysere eller bruge formel logik. Det er den form for dømmekraft, vi ofte kalder “indlysende”, fordi den bygger på vores daglige erfaringer, observationer og det, mange mennesker opfatter som almen viden. På engelsk kaldes begrebet common sense, hvilket viser, at det både er universelt (noget alle mennesker bruger), og afhænger af kultur og sprog, så nuancen og betydningen kan skifte fra samfund til samfund.
I sin kerne handler det altså både om umiddelbar vurdering og om besindighed: evnen til at træffe beslutninger, som virker praktiske og realistiske i situationen. Det er ikke nødvendigvis videnskabeligt eller filosofisk understøttet, men det føles ‘rigtigt’ i øjeblikket
Men begrebet rummer også et dilemma. For det som der kan opleves åbenlyst i en tid eller kultur, kan vise sig at være forkert i en anden.
Sproglig og kulturel forståelse
I det danske sprog har udtrykket "sund fornuft" en klang af jordnærhed og realisme, ofte forbundet med at holde hovedet koldt og handle med omtanke. I ældre ordbøger findes også varianten ‘sund sans’, men i praksis har danskere næsten altid brugt dette udtryk. Begrebet er beslægtet med det engelske common sense, men både nuancer og betydning varierer fra kultur til kultur.
Denne form for dømmekraft ses i nogle samfund som en moralsk pligt eller borgerdyd, mens det i andre bruges mere ironisk. Forskning i sprog og kultur peger på, at begrebet både udtrykker noget universelt menneskeligt og noget, der formes af lokale værdier, traditioner og kultur.
Forskellen på sund fornuft og fornuft
I daglig tale tillægger vi normalt fornuft og sund fornuft nøjagtigt de samme værdier.
I filosofien skelnes der imidlertid:
Fornuft:
Beskrives som grundig, analytisk og mere omhyggelig form for tænkning, hvor man trin for trin vurderer argumenter, tjekker fakta og overvejer konsekvenser, før man træffer en beslutning.
Sund fornuft:
Beskrives som en intuitiv dømmekraft, baseret på erfaring og det, der virker oplagt.
Aristoteles’ fronesis: praktisk fornuft og dømmekraft
Når vi snakker begreber som dømmekraft og det, vi kalder sund fornuft, så synes jeg det er vigtigt, at inddrage en af de mest indflydelsesrige filosoffer i den vestlige tradition: Aristoteles. Han introducerede begrebet fronesis (græsk: phronēsis, φρόνησις), som på dansk ofte oversættes til praktisk fornuft.
Fronesis handler om evnen til at handle "klogt" i situationer, som ikke kan løses med teori. I stedet bygger den på erfaring, dømmekraft og en fornemmelse for, hvad der er rigtigt at gøre her og nu.
Det omhandler derfor ikke kun om at tænke sig om, men om at tage hensyn til mennesker, værdier og mulige konsekvenser i den konkrete sammenhæng.
Aristoteles skelnede mellem tre former for viden:
Epistēmē: teoretisk viden: viden om det uforanderlige.
Technē: teknisk kunnen: evnen til at fremstille noget.
Fronesis: praktisk fornuft: evnen til at handle klogt i praksis.
Fronesis er ifølge Aristoteles en etisk og erfaringsbaseret form for visdom. Den udvikles gennem livet og kræver både indsigt i det menneskelige, og forståelse for situationen. Det er dømmekraft i en mere menneskelig form.
Forskellen på fornuft og kritisk tænkning
I den filosofiske tradition skelner man ofte mellem fornuft og kritisk tænkning, som to begreber, der tilsammen former vores dømmekraft.
Fornuft betegner den systematiske, logiske tænkning, og handler om at analysere, ræsonnere, strukturere argumenter og træffe velbegrundede beslutninger.
Kritisk tænkning er den evne, der stiller spørgsmål. Den vurderer, om argumentet holder, undersøger alternativer og tjekker, om noget blot virker rigtigt, eller rent faktisk er det.
Sammen skaber de en stærkere dømmekraft:
Fornuft bygger argumentet op.
Kritisk tænkning udfordrer det.
Når de to arbejder sammen, bliver det nemmere at komme frem til en konklusion, som både er logisk og praktisk holdbar.
Tre øjeblikke, hvor fornuften skrev historie
I flere historiske tilfælde har mennesker truffet beslutninger, der viste sig effektive, alene på baggrund af det, de opfattede som sund fornuft. Jeg har her fundet tre eksempler, med tilhørende begrundelser:
Thomas Paine: “Common Sense” og uafhængighed
(1776, USA)
Midt under de første spændinger mellem de amerikanske kolonier og den britiske krone udgav Thomas Paine sin famøse pamflet Common Sense. Den var skrevet i et enkelt og direkte sprog, og opfordrede kolonisterne til at bruge deres egen dømmekraft:
“Det giver ingen mening, at en stor verdensdel skal styres af en lille ø.”
Paines budskab appellerede ikke til ekspertise, men til almindelig menneskelig logik. Pamfletten blev solgt i over 100.000 eksemplarer og spillede en central rolle i at mobilisere folkelig støtte til uafhængighed fra Storbritannien.
Begrundelse:
Selvom dette argument måske ikke virker af meget, skal man forstå, at ved at konstatere det indlysende gjorde han gjorde de komplekse politisk spørgsmål forståelige for almindelige borgere, og mobiliserede folkelig støtte.
Kolera og hygiejne: da erfaring slog teorier
(midten af 1800-tallet, Europa)
Under de store koleraudbrud i London og Paris mente mange læger, at sygdommen spredtes via "miasma" – dårlig lugt. Men borgere og lokale embedsmænd begyndte alligevel at handle på det, de kunne se: beskidte gader, fyldte kloakker og forurenet vand.
Flere byer iværksatte omfattende renoveringer af kloaksystemer og forbedrede vandforsyningen. Resultatet var markant fald i dødeligheden, længe før bakterieteorien blev almen viden.
Begrundelse:
Før man vidste hvad der forårsagede sygdom, valgte man at handle ud fra observationer og sund fornuft, og det endte med at redde liv.
Martin Luther King: Vi er alle skabt lige
(1963, USA)
I sin tale "I Have a Dream" appellerede Martin Luther King Jr. til noget universelt, som vi alle forstår uden yderligere forklaring: at alle mennesker er født lige.
Hans ord indeholdte en intuitiv og vigtig moral:
“Det er selvmodsigende at adskille folk efter hudfarve, når vi alle er skabt lige.”
Begrundelse:
Ved at appellere til det, som umiddelbart fremstod som en selvfølge, gjorde King dermed uligheds-diskussionen til en konkret og almen viden, og ramte dermed almindelige menneskers retfærdighedsfølelse.
Tre øjeblikke, hvor dømmekraften tog fejl
Historien rummer også flere eksempler på beslutninger, der blev truffet ud fra almindelig sund fornuft, men som senere viste sig at have uventede og skadelige konsekvenser. Her er tre tilfælde: '
Det geocentriske som selvfølge
(1600-tallet, Europa)
I århundreder var det indlysende, at Jorden måtte stå stille, mens Solen og stjernerne bevægede sig rundt. Det var den oplevelse, man fik ved at kigge op på himlen, og det passede til Ptolemæus’ geocentriske model, som kunne forudsige planeternes bevægelser.
Men da Galileo i begyndelsen af 1600-tallet rettede sit teleskop mod himlen, opdagede han noget, der ikke kunne forklares ud fra den gamle model. Jupiters måner kredsede om en anden planet, og Venus viste faser som Månen – noget, der kun kunne lade sig gøre, hvis Solen var centrum.
Begrundelse:
Det, som i årtusinder havde virket som sund fornuft, viste sig at være et synsbedrag. Først gennem kritiske observationer blev den indlysende opfattelse afsløret som forkert.
Galileo og faldende legemer
(1600-tallet, Italien)
Helt tilbage fra Aristoteles’ tid og langt ind i middelalderen antog man, at tunge ting måtte falde hurtigere end lette. Det stemte med hverdagsoplevelsen: en sten rammer jorden før en fjer.
Galileo begyndte at eksperimentere systematisk -blandt andet med kugler, der trillede ned ad skrå planer, og fandt ud af, at alle legemer falder med samme acceleration, når luftmodstanden ikke spiller ind. Myten om, at han smed kugler fra det skæve tårn i Pisa, er usikker, men hans undersøgelser ændrede fysikkens grundprincipper.
Begrundelse:
Det, der virkede indlysende for sanserne, var et resultat af luftmodstand. Den kritiske sans afslørede, at de antagelser som man i mange år havde begrundet som almen viden, ikke forholdt sig sådan, og banede vejen for en helt ny forståelse af vores solsystem
“Antibakteriel” sæbe i hjemmet
(2000’erne–2016, internationalt)
Det virkede oplagt, at sæber mærket “antibakteriel” måtte beskytte bedre end almindelig sæbe og vand. Mange forbrugere købte derfor disse produkter i stor stil, overbevist om at de gav ekstra sikkerhed i hverdagen.
Men undersøgelser viste, at de ikke havde bedre effekt end almindelig sæbe og vand. Tværtimod vakte flere af de aktive stoffer, blandt andet triclosan, bekymring, og i 2016 forbød den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse derfor 19 ingredienser i håndsæber til forbrugere.
Begrundelse:
Her viste sund fornuft sig at være et produkt af markedsføring snarere end virkelighed. Kritisk sans og undersøgelser afslørede, at den simple løsning – almindelig sæbe og vand – var både tilstrækkelig og sikrere.
Jeg er naturligvis klar over, at mange af disse eksempler ligger langt tilbage, og at vi i dag er blevet klogere gennem forskning og erfaring.
Jeg har alligevel valgt netop disse historier, fordi de tydeligt viser, hvordan sund fornuft kan lede til både fremskridt og fejltagelser, men også fordi de bekræfter det, mange af os allerede ved: at det åbenlyse ikke altid er det rigtige.
Ydre forhold og dømmekraft
Jeg har før skrevet om, hvor nemt man påvirkes af misinformation. Det er alligevel vigtigt for mig igen at understrege, at det netop er i tider som disse, at vi skal være utroligt kritiske med hvor vi får vores oplysninger fra, og faktisk helst selv opsøge dem.
Jeg har herunder fundet fire eksempler på, hvordan ydre forhold kan påvirke vores dømmekraft, også uden at vi nødvendigvis selv er opmærksomme på det:
Illusory truth effect
I en artikel i Psychology today beskriver, hvordan vores hjerne påvirkes til at tro en påstand er sand, jo flere gange vi bliver præsenteret for den. Allerede i 1977 viste psykologiske forsøg, at folk begyndte at tro mere på udsagn, de havde hørt flere gange, selvom de var direkte falske.
Når vi modtager det samme budskab gentagne gange, er der større sandsynlighed for at den "hænger ved" fordi det føles velkendt, og dermed en højere chance for at vi vil finde den troværdig, og dele den.
Ekkokammer
Ekkokamre opstår, når vi mest ser og hører meninger, der matcher vores egne, så de samme synspunkter spejles og forstærkes, som en slags ekkoeffekt, f.eks. i et lukket forum.
Det sker både fordi vi selv vælger kilder, vi er enige med, og fordi algoritmer på sociale medier sorterer i indholdet, så vi får mere af det, vi i forvejen klikker på, og ikke eksponeres for andre perspektiver.
Det kan medføre et mere snævert syn på samfundet og skabe splittelser i fællesskabet.
Forskere er dog uenige om, hvor udbredt og stærk effekten faktisk er, men appellerer dog stadig til kritisk tænkning og sund fornuft.
"Rammer" og "ankre"
Den måde et valg præsenteres på, kan skubbe os i en bestemt retning. Ordvalg som “50 % rabat” kontra “halv pris” føles forskelligt, selv om resultatet er det samme.
Det første tal, vi ser – ankeret – skaber et udgangspunkt, vi ubevidst sammenligner med: efter en høj “førpris” virker næste pris mere rimelig, selv om der faktisk dybest set, slet ikke er nogen ændring.
I praksis betyder det, at vurderingen kan handle lige så meget om rammen som om selve indholdet.
Ifølge offentlige og forbrugerrettede analyser er dette ikke kun begrænset til prissætninger. Det ses også i "prævalgte felter" som f.eks. :
Tilmeldingsskemaer, hvor ‘ja’ er afkrydset som standard.
app-indstillinger, der som udgangspunkt tillader datadeling.
Kildekritik og sund skepsis
Disse eksempler understreger, hvor vigtigt kildekritik er, og vigtigheden i, at bevare en sund skepsis over for det, vi præsenteres for. Især i de situationer, hvor vi ikke umiddelbart ud fra sanser eller erfaringer, kan konkludere om noget er sandt.
De minder mig også om, at både vores verdenssyn og det, vi kalder sund fornuft, kan påvirkes i en retning, der gavner andre med en helt anden dagsorden. Derfor giver det mening at tjekke kilder, se sagen fra flere sider og være opmærksom på, hvem der sætter rammen for det, vi ser.
Sådan styrker du din dømmekraft ved hjælp af kildekritik
Inden man drager nogen konklusioner, må man først danne sig et overblik over, om påstanden er troværdig. Måden man gør det på, er ved at forholde sig kildekritisk til det argument eller den historie man bliver præsenteret for.
Man skal selvfølgelig ikke udelade sin sunde fornuft eller erfaring, men inddrage kritisk tænkning og logik i overvejelserne.
Her er 5 punkter man kan bruge, inden man drager konklusioner:
Relevans:
Hvad kan denne kilde faktisk svare på i forhold til mit spørgsmål, og hvad kan den ikke?
Tidsperspektivet:
Hvornår er teksten skrevet, og hvornår skete det, den beskriver? Matcher tidspunkterne?
Første eller andenhåndsberetning:
Var afsenderen selv tæt på begivenheden (førstehånd), eller er det genfortalt (andenhånds)? Hvilke led kan have farvet indholdet?
Motivet bag:
Hvem henvender denne kilde sig til, og med hvilket formål? Hvilke interesser kan vedkommende have, og kan de som udgangspunkt have påvirket personens mening, konklusion, eller selve det budskab som kilden har?
Andre kilder:
Når relevans, tid og vinkel er på plads: Kan kilden stå alene, eller bør jeg krydstjekke uafhængige kilder, før jeg føler mig sikker?
Jeg har udarbejdet en checkliste, som du kan downloade, og bruge til selv at vurdere kilder, og den er selvfølgelig helt gratis:
Sund fornuft og pålidelig viden
Sund fornuft er en nyttig egenskab, men jeg mener dog, at man kan først kalde en antagelse pålidelig, når der er beviser for, at det faktisk forholder sig sådan. Hvis man kun baserer sine standpunkter på, hvad der føles indlysende, risikerer man at bære rundt på fordomme og en falsk forestilling om, hvordan det egentlig hænger sammen, i stedet for at få det undersøgt og afklaret.
Mest af alt tror jeg det handler om balancen mellem tænke selv, mærke efter, og huske på, at verden er meget mere, end hvad det blotte øje ser.
FAQ: Sund fornuft, kritisk sans og kildekritik
Hvad betyder “sund fornuft” (definition)?
Sund fornuft er den hurtige, intuitive dømmekraft, vi bruger til at vurdere en situation uden formel logik. Den bygger på daglige erfaringer og det, mange opfatter som almen viden; på engelsk kaldes det common sense. Samtidig kan det, der virker indlysende i én kultur eller tid, være forkert i en anden.
Er “sund fornuft” det samme som “fornuft”?
Nej. I daglig tale blandes begreberne, men filosofisk skelnes: Fornuft er systematisk, analytisk tænkning, mens sund fornuft er intuitiv dømmekraft baseret på erfaring og det, der virker oplagt.
Hvad er Aristoteles’ fronesis (praktisk fornuft)?
Fronesis er evnen til at handle klogt i konkrete situationer, hvor teori ikke rækker—en etisk og erfaringsbaseret visdom, der tager hensyn til mennesker, værdier og konsekvenser. Aristoteles skelnede her mellem epistēmē (teoretisk viden), technē (håndværksmæssig kunnen) og fronesis (praktisk dømmekraft).
Hvad er den “illusoriske sandhedseffekt” (illusory truth effect)?
Jo oftere vi hører en påstand, jo sandere føles den—selv når den er falsk. Effekten er påvist i forsøg siden 1977 og forklarer, hvorfor gentagelse øger troværdighedsfølelsen.
Hvad er et ekkokammer, og hvorfor er det et problem?
Et ekkokammer opstår, når vi mest eksponeres for synspunkter, der ligner vores egne (ofte forstærket af sociale mediers algoritmer). Det kan snævre perspektivet og øge polarisering, selv om forskere diskuterer effektens styrke.
Hvordan udøver jeg kildekritik i praksis?
Start med relevans og tid, vurder om kilden er første- eller andenhånds, afklar motiv/vinkel, og krydstjek med uafhængige kilder. Se den anbefalede tjekliste fra Rigsarkivet for en enkel, anvendelig gennemgang.
Er “almindelig viden” nok som bevis?
Nej. En antagelse er først pålidelig, når den er dokumenteret. Ellers risikerer vi fordomme og fejlopfattelser, selv om påstanden føles indlysende.
Kilder til videre læsning:
Kildekritik (lex.dk) – kort, autoritativ gennemgang af begreber og metode.
Kritisk tænkning (EMU – Børne- og Undervisningsministeriet) – introduktion og undervisningsmateriale om spørgsmål, perspektiver og vurdering af kilder.
Sund fornuft (Wikipedia)- En mere uddybende artikel af begrebet.
Begynder-guide til kildekritik (Rigsarkivet, PDF) – praktisk tjekliste til vurdering af kilder.
Tak fordi du læste med!
Alle mine refleksioner baserer jeg på research og egne fortolkninger, og skal ikke tages som konkluderende fakta. Læs mere på siden: Brugsvilkår.
Hvis du vil vide mere om mig og formålet med bloggen, kan du læse mere på min Om mig-side.
Har du spørgsmål, eller interesseret i et samarbejde? Kan du sende mig en mail på min kontaktside.
Kommentarer