Freuds forsvarsmekanismer i praksis: psykologisk projektion forklaret
- Iter Mentis
- 16. aug. 2025
- 7 min læsning
Freud mente, at sindet har en række mekanismer, der beskytter os mod ubehagelige følelser. En af de mest interessante er projektion: i stedet for at konfrontere det, der gør ondt i os selv, lægger vi det over på andre. Det er en proces, der kan skabe både uvenskab og konflikter i hverdagen. Vi ser det, når en kollegas kække kommentar føles som en kritik, eller når vi hurtigt tilskriver andre motiver, der i virkeligheden kan ligge i os selv. I dette indlæg gennemgår jeg Freuds teori om psykologisk projektion og ser nærmere på, hvordan denne forsvarsmekanisme også kan udfolder sig i det daglige.
Dette blogindlæg har til formål at beskrive og klarlægge Freuds teori, og skal ikke forstås som en fuldstændig eller endelig fortolkning.
Hvad betyder psykologisk projektion i praksis?
I psykologien beskrives projektion som en proces, hvor vi ubevidst tillægger andre de følelser, tanker eller motiver, som i udgangspunktet stammer fra os selv. En mere præcis definition er, at noget indre forkastes og føles, som om det har sin oprindelse uden for os. Det er en mekanisme, der sker automatisk, som en del af sindets selvbeskyttelse, og ikke et bevidst valg.
I psykoanalytisk forstand er det et ubevidst forsvar, som kan reducere det ubehagelige i øjeblikket. Ved at placere det uønskede andetsteds undgår vi nemlig at konfrontere det direkte. Følelsen forsvinder dog ikke, men kommer til udtryk på andre måder.
I hverdagen kan det være let at overse. En misforstået bemærkning kan udløse en stærk reaktion, fordi den rammer noget i os selv. Et spørgsmål fra en ven kan opfattes som mistillid, selvom det bunder i noget helt andet. Nogle gange bliver vi mere opfarende, uden at vores reaktion nødvendigvis er en korrekt fortolkning af situationen.
At forstå betydningen af hvad psykologisk projektion er, kan give en mere præcis forklaring på disse oplevelser. Det handler om at kunne beskrive, hvordan ubevidste processer, affekt og ego påvirker den måde, vi opfatter de situationer, der opstår omkring os på, og hvordan vores perspektiver kan skifte, når vi bliver opmærksomme på det.
Sigmund og Anna Freud: Hvorfor kaldes det et “forsvar”?
I teorien om forsvarsmekanismerne er psykologisk projektion beskrevet af Sigmund Freud som en måde, hvorpå sindet beskytter sig selv mod indre konflikt. Han opstillede modellen med id, ego og superego, hvor ego fungerer som mægler mellem drifter, moral og virkelighed. Når bestemte følelser eller impulser opleves som uønskede, kan projektion bruges til at placere dem uden for selvet.
Anna Freud videreudviklede faderens arbejde i Jeg’et og dets forsvarsmekanismer (1936). Her systematiserede hun forsvar som projektion, fortrængning og forskydning. Hun beskrev projektion som et psykodynamisk forsvar, der kan reducere ubehag midlertidigt, men som kan forvrænge vores syn på andre mennesker, hvis det bliver en fast måde at reagere på.
I klassisk psykoanalyse undersøges projektion som en ubevidst proces, der kan spores både i hverdagens reaktioner og i drømmetydning. Ved at se projektion i dette lys, synes jeg det bliver mere tydeligt, hvorfor Sigmund og Anna Freud betragtede den som et “forsvar”: som sindets måde at beskytte sig mod det, der opleves truende indefra, og ikke som et tegn på svaghed.
Eksempler fra hverdagen – relationer, arbejde og forældreskab
Jeg har forsøgt at finde nyere undersøgelser, der måske kunne forklare, hvordan projektion i parforhold, på arbejdet, og i andre hverdagssammenhænge faktisk kan vise sig, og jeg tror faktisk at disse tre ting er noget som de fleste af os kan genkende.
I parforhold
Et klassisk eksempel på projektion i parforhold er jalousi. Det, vi oplever som partnerens fejl, kan i virkeligheden være vores egne følelser af usikkerhed, som vi lægger over på den anden. Jeg fandt en undersøgelse i Journal of Social and Personal Relationships, der argumenterer for, at jalousi ofte har rødder i frygt og lavt selvværd, mere end i det, partneren reelt gør.
På arbejdspladsen
Vi kender alle til de gnidninger som kan opstå på en arbejdsplads, ting kan let misforstås, og feedback kan hurtigt tolkes som kritik. En undersøgelse beskrevet i Harvard Business Review peger på, at medarbejdere ofte misfortolker lederes intentioner, fordi egne usikkerheder spiller med i fortolkningen. Set i lyset af psykologisk projektion giver det for mig mening: Hvis usikkerheder eller bekymringer i forvejen nager os, kan selv en kort kommentar fra en kollega føles som et angreb, selvom det selvfølgelig ikke var ment sådan.
Forældreskab og stress
Forskning viser, at forældres følelse af stress ikke kun rammer dem selv, men også ses i børnene. En meta-analyse viser, at høj "parenting stress" er forbundet med både øget adfærdsproblemer, og nedsat følelsesmæssig regulering hos barnet. Undersøgelsen siger ikke direkte direkte, at det er tale om psykologisk projektion, synes jeg alligevel at det er et glimrende eksempel på, at vi ubevidst overfører vores egne indre bekymringer til andre. For børn forstår langt mere end, hvad mor og far tror. Du kan læse meta-analysen om forældrestress og trivsel her.
Sådan adskiller du projektion, overføring og projektiv identifikation
Det er let at komme til at bruge de her tre begreber uden at kende forskellen imellem dem. Her er en kort forklaring, som jeg selv har benyttet mig af:
Projektion:
Når vi ubevidst tillægger andre de følelser eller tanker, vi ikke selv vil kendes ved. Det er en forsvarsmekanisme, som kan føre til en midlertidig lettelse, fordi vi slipper for at mærke de følelser, der er ubehagelige, men som selvfølgelig vil forværre forholdet til personerne omkring os.
Overføring (transference):
Her handler det om, at følelser fra fortiden dukker op igen i nye relationer. Det klassiske eksempel er, at man reagerer på sin chef eller partner, som man engang reagerede på en forælder. Personen har ikke nødvendigvis gjort noget, men derimod at de gamle handlemønstre vækkes af vores oplevelse af situationen.
Projektiv identifikation:
En mere kompleks proces, som især den britiske psykoanalytiker Melanie Klein har beskrevet. Her projicerer man ikke blot følelser over i andre, men den anden person kan faktisk begynde at føle eller handle, som om de følelser var deres egne.
Carl Jung og "Skyggen": når det ubevidste kommer til udtryk
Carl Jung brugte begrebet skyggen om de sider af os selv, vi helst ikke vil kendes ved. Det kan være følelser, tanker eller træk, som vi undertrykker, fordi de ikke passer ind i vores selvopfattelse. I analytisk psykologi spiller dette en central rolle, fordi skyggen både rummer energi og potentiale, men også det vi frygter eller afviser.
Her hænger projektion tæt sammen med skyggen. For når vi ikke kan acceptere bestemte sider i os selv, kan vi ubevidst komme til at tillægge dem andre mennesker. Jung beskrev, hvordan netop disse møder kan blive spejle, hvor vores skygge træder frem gennem relationer, konflikter eller stærke følelser.
At forstå denne dynamik gør det lettere at se, hvordan projektion ikke kun handler om daglige misforståelser eller pludselige reaktioner, men også om dybere psykologiske mekanismer. For Jung var dette en del af individuation – processen, hvor vi gradvist bliver mere og mere bevidste om os selv, også de dele vi helst skjuler. På den måde bliver arbejdet med skyggen og projektion også en vej til større selvindsigt og indre balance.
Freuds fremgangsmåde
Freud beskrev projektion som en forsvarsmekanisme, hvor følelser eller impulser, man har svært ved at acceptere i sig selv, ubevidst tillægges andre. Det sker automatisk som en måde at dæmpe indre konflikt og angst på. For at forstå og arbejde med projektioner pegede han på tre centrale skridt i analysen:
Opmærksomhed på gentagelser:
Ifølge Freud viser mønstre sig i, hvordan vi igen og igen reagerer på bestemte måder over for andre. Når en følelse eller reaktion bliver ved med at optræde, kan det være et tegn på, at den har rødder i noget ubevidst. At lægge mærke til disse gentagelser er første skridt.
Samtalen som nøglen:
I psykoanalysen blev patienten opfordret til frit at sige, hvad der faldt vedkommende ind. Denne metode kunne afsløre sammenhænge, som ellers var skjult for bevidstheden. Ifølge Freud hjælper fri association med at finde frem til de følelser, der egentlig ligger bag projektionen.
At opdage egne reaktioner:
Formålet hos Freud var at gøre projektioner bevidste. Når patienten indså, at en følelse eller tanke, de tillagde andre, i virkeligheden udsprang af dem selv, kunne bearbejdningen af den indre konflikt begynde. Denne proces var for Freud vejen til større selverkendelse og forståelse af egne reaktioner.
Ofte stillede spørgsmål om psykologisk projektion
Hvad betyder psykologisk projektion?
Projektion er, når egne følelser eller tanker ubevidst tillægges andre. I Freuds ramme beskrives det som en forsvarsmekanisme, der dæmper indre konflikt ved at placere det ubehagelige udenfor selvet. Det kan give kortvarig lettelse, men risikerer at forvrænge relationer, fordi man reagerer på noget indre, som opleves, som om det kom udefra.
Hvordan adskiller projektion og overføring sig?
Projektion handler om at se egne følelser i den anden her og nu. Overføring (transference) er, når følelser og mønstre fra tidligere relationer genaktiveres i nye—fx at en chef udløser reaktioner, der hører til en forælder. Begge er ubevidste processer, men projektion “placerer” noget i den anden, mens overføring gentager et gammelt forholdsmønster.
Hvad er projektiv identifikation?
Begrebet (forbundet med Melanie Klein) beskriver en proces, hvor noget indre “lægges” over i en anden, og samspillet får den anden til faktisk at føle eller handle i tråd med det. Det er mere end projektion, fordi relationen påvirkes, så reaktionen i modparten medskabes. Begrebet bruges især til at forstå intense, følelsesnære dynamikker.
Hvordan hænger Jung og skyggen sammen med projektion?
Jung beskrev skyggen som sider, vi ikke vil kendes ved. Når de ikke er bevidste, kan de dukke op i mødet med andre via projektion. At forstå skyggen giver et nøgternt sprog for, hvorfor stærke reaktioner kan pege tilbage på noget indre—og knytter an til individuation i analytisk psykologi: gradvist at blive bevidst om hele sig selv.
Hvordan kan projektion vise sig i hverdagen?
Typiske tegn er stærke reaktioner på små hændelser, mistolkning af neutral feedback som kritik eller jalousi, der ikke matcher situationen. I en psykoanalytisk ramme forstås det som, at indre følelser (fx usikkerhed, vrede) farver tolkningen. Det er ikke en bevidst strategi, men et mønster, der kan skabe misforståelser, når det ikke genkendes.
Kommentarer