Iter Mentis-Sindets Rejse og Selvindsigtens filosofi

Iter Mentis

Elegante latinske udtryk fra 600 f.Kr., der stadig bruges i eksklusive kredse, står for mig som

et billede på en smuk svane, der glider roligt afsted i en idyllisk, snoet å, indhyllet i tågedis en stille sommermorgen. Smukke latinske udtryk, som dog skal forstås billedligt som den grimme ælling, der gemmer sig blandt sivene i vandkanten – "OVERTÆNKNING". Det har taget mig mange år at få lokket den pjuskede og forhadte ælling ud fra sivene. Jeg har fodret og nusset om den, set den vokse, ikke til en smuk svane, som ellers H.C. Andersens pointe ville have været, for den er stadig tudegrim, men stor nok til at forstå, at også den har en plads her i verden. Måske ikke i flok med de prangende svaner, som så flot vimser rundt og imponerer hinanden med store vingefang og smukke fjer, men en plads og evne til at betragte flokken udefra, at se igennem de brede vingefang og lånte fjer. Helt ind i et sind, som måske er mere pjusket og frastødende end ællings ydre?

Hvem, hvad, eller hvor jeg er, er irrelevant, i hvert fald for nu. Dog kan jeg oplyse, at jeg hverken er:

Psykolog, universitetsfilosof, direktør eller grønthandler.

Ej er jeg heller:

Konspirationsteoretiker, sølvpapirshatbærende, samfundshader, fugl, frø eller fisk.

Jeg er alt og ingenting, og i en verden fuld af rundsavs-albuer, brede skuldre og venskabeligt ryg-dolkeri, er jeg nok nærmere ingenting.

Alt, hvad jeg fremlægger i mit (og nu også jeres) univers, er baseret på observationer, følelsen af malplacering, mine bestræbelser på at få selvindsigt, utallige bøger og samtaler heraf, og nok vigtigst af alt: LYTTEN, ikke talen, bare LYTTEN! Alt sammen for at opnå den ultimative oplysning, og lige præcis den oplysning, som vi alle på et tidspunkt vil opsøge, nemlig -SANDHEDEN-. Sandheden om os selv, "Hvem er jeg?", er ikke bare det dybeste filosofiske spørgsmål, men også begyndelsen på en rejse, en rejse længere og mere forhindringsfuld end nogen anden. Langt fra de fleste af os (hvis overhovedet nogen) når destinationen, før vore alles endelige destination når os. Enden over dem alle, der jo kommer før eller siden, men gør det nogen ikke at nå alle checkpoints på ruten? For er det ikke selve rejsen og eventyret, man vil mindes med et smil på læben? Uanset hvad, så er det en rejse, du selv kan tage, og jeg har startet min.

Vil samtidig indflette, at alle ytringer, spørgsmål, holdninger og tanker, jeg udtrykker, er tanker og refleksioner, absolut ikke fakta! Der stilles ej heller noget endeligt svar i udsigt… nødvendigvis.

Tak fordi du læste med, jeg håber at du vil give din ærlige mening tilkende. Kontakt mig over email (kan findes under kontakt) eller på facebook. Så får vi en dialog.