Hvad er eksistentialisme? En dybdegående forklaring på filosofien om frihed og ansvar
- Iter Mentis
- 30. dec. 2024
- 13 min læsning
Opdateret: 28. nov. 2025
I eksistentiel filosofi undersøger man, om vi mennesker skaber vores egen mening, gennem vore valg og handlinger.
I dette blogindlæg dykker vi ned i spørgsmålet "hvad er eksistentialisme?". Jeg giver et overblik over de vigtigste ideer, og tænkerne bag retningen.
Kort overblik – det får du i dette indlæg:
Hvad eksistentialisme bygger på som filosofisk retning
De centrale temaer: frihed, ansvar, angst, autenticitet, det absurde og døden
De vigtigste tænkere og deres bidrag: Kierkegaard, Nietzsche, Sartre, de Beauvoir og Camus
Hvordan eksistentialismen adskiller sig fra andre filosofier
Hvorfor retningen stadig har betydning i det moderne menneskes liv
Indholdsfortegnelse
Hvad er Eksistentialisme?
Kort fortalt: Eksistentialisme er en filosofisk retning, der fokuserer på menneskets frihed, ansvar og søgen efter mening i en verden uden forudbestemt mening. Eksistensen kommer før essensen – vi er ikke født med en fast natur, men skaber os selv gennem vores valg.
Set mere udfoldet er eksistentialismen en retning, der kombinerer historisk, religiøs og moderne filosofi i et forsøg på at forstå, hvordan det enkelte menneske står i verden – med frihed, ansvar, tvivl og længsel efter mening.
Filosofien opstod i det 19. og 20. århundrede og blev fremtrædende gennem tænkere som Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir.
Eksistentialismen udforsker de dybeste aspekter af menneskets eksistens: Hvad betyder det at være til? Hvordan kan vi leve autentisk? Og hvordan navigerer vi i en verden, hvor mening ikke gives, men skabes?
Filosofien er karakteriseret ved sit fokus på individets unikke oplevelse og det ansvar, der følger med at være bevidst om sin egen eksistens.
For eksempel mente Kierkegaard, at mennesket skulle vælge sig selv og tage ansvar for sit liv for at finde ægte mening.
Nietzsche gik videre og erklærede, at "Gud er død," hvilket symboliserede et opgør med traditionelle værdier. Han udfordrede mennesket til at skabe sine egne værdier i en verden uden faste holdepunkter.
Sartre introducerede det kendte udtryk "eksistensen kommer før essensen," hvilket betyder, at vi ikke er født med en forudbestemt natur eller mening; vi skaber vores identitet gennem vores valg.
Simone de Beauvoir bidrog med en feministisk vinkel og udforskede, hvordan sociale konstruktioner og magtstrukturer kan påvirke individets mulighed for at leve autentisk.
Eksistentialismen fascinerer mig, fordi den stiller skarpe og ofte ubehagelige spørgsmål, der tvinger os til at konfrontere os selv.
Den giver os samtidig modet til at tage kontrol over vores eget liv og skabe mening, selv når verden kan virke kaotisk eller tom.
Eksistentialismens historiske baggrund
Eksistentialismen blev formet af forskellige tænkere, der gav retningen sit fokus på frihed, ansvar og identitet.
Kierkegaard: individets valg og ansvar
Eksistentialismens rødder går tilbage til Søren Kierkegaard, som kritiserede sin tids institutionaliserede religion og fremhævede det personlige valg som nøglen til et autentisk liv.
For ham var menneskets ansvar for sig selv et uomgængeligt vilkår.
Du kan læse mere uddybende om Søren Kierkegaard i mit indlæg:
Nietzsche: bruddet med de traditionelle værdier
Friedrich Nietzsche videreudviklede denne tankegang ved at udfordre de værdier, som tidligere havde givet mennesket en fast ramme.
Når han skrev, at “Gud er død”, pegede han på, at de gamle normer havde mistet deres kraft, og at mennesket selv måtte skabe mening i verden.
Sartre og de Beauvoir: den moderne eksistentialisme
I det 20. århundrede blev eksistentialismen formet som en samlet retning gennem Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir.
Sartres idé om, at “eksistensen kommer før essensen”, udtrykker tanken om, at mennesket ikke har en fastlagt natur, men skaber sin identitet gennem sine valg.
De Beauvoir udvidede perspektivet og viste, hvordan samfundets strukturer påvirker de muligheder, mennesker har for at definere sig selv.
Centrale temaer i eksistentialismen
Eksistentialismen undersøger menneskets grundvilkår: frihed, ansvar, angst, mening, autenticitet og dødelighed.
Temaerne beskriver de vilkår, vi må leve og vælge under.
Frihed og Ansvar
Frihed er et af eksistentialismens centrale begreber. Sartre fremhævede, at mennesket er frit, fordi det ikke er bundet af en forudbestemt natur.
Valgene er vores egne, og derfor følger ansvaret uundgåeligt med. Når vi handler, vælger vi ikke kun for os selv, men viser også, hvilke værdier vi mener bør gælde i verden.
Denne frihed kan opleves som tung, fordi vi ikke kan placere skylden hos Gud, samfundet eller skæbnen. Eksistentialismen argumentere for, at det kræver mod at tage ansvar for sine valg og leve med konsekvenserne.
Angst og Absurd
Angst opstår, når vi konfronteres med vores frihed og erkender, at vi selv må vælge uden garanti for, hvad der er rigtigt. Kierkegaard kaldte dette "frihedens svimmelhed", som er oplevelsen af at se de mange muligheder, der ligger foran os.
Albert Camus beskrev det absurde som mødet mellem menneskets ønske om mening og en verden, der ikke giver nogen. I fortællingen om Sisyfos brugte han billedet af den evige opgave som symbol på menneskets livsvilkår.
For Camus er det absurde ikke en opfordring til håbløshed, men en invitation til at skabe mening på trods af verdens tavshed.
Autenticitet
Eksistentialismen understreger vigtigheden af at leve i overensstemmelse med sine egne værdier. Heidegger brugte begrebet "det man" om de sociale forventninger, der let kommer til at styre vores valg.
Autenticitet indebærer at træde ud af disse forventninger og handle ud fra det, der faktisk betyder noget for os.
Hos Sartre indebærer autenticitet, at man tager ansvar for sin identitet og ikke gemmer sig bag undskyldninger eller roller.
Autenticitet kræver refleksion, mod og en villighed til at acceptere de konsekvenser, der følger med at leve efter egne værdier.
Mening som Skabelse
Hvis verden ikke har en iboende mening, bliver det menneskets opgave at skabe den gennem sine handlinger, relationer og engagement.
Viktor Frankl viste, at mening kan findes selv under ekstreme forhold, og at den ikke opstår af sig selv, men gennem det, vi vælger at engagere os i.
Eksistentialismen ser mening som en proces, ikke et mål, man finder en gang for alle. Den formes løbende af vores valg, vores måde at være i verden på og de ting, vi giver opmærksomhed og tid.
Jeg har også skrevet om forskellige filosofiske syn på "mening", og du kan læse dem i indlægget:
Døden
Eksistentialister ser døden som en grundlæggende del af det menneskelige liv. Heidegger beskrev døden som en konstant mulighed, der minder os om livets begrænsning og værdien af de valg, vi træffer.
Sartre og andre fremhævede, at bevidstheden om døden kan fungere som en drivkraft til at leve mere nærværende og vælge med større klarhed.
Erkendelsen af døden kan virke skræmmende, men eksistentialismen ser den som en påmindelse om, at vores tid er begrænset, og at vi derfor må tage ansvar for at leve et liv, der er meningsfuldt for os.
Du kan læse mere på det eksistentialistiske syn på døden i mit indlæg:
Eksistentialismens nøgletekster og filosoffer
Eksistentialismen er ikke en lukket doktrin, men snarere et tankelandskab, der er blevet formet og nuanceret af forskellige filosoffer med hver deres stemme og fokus.
Nedenfor er nogle af de mest centrale skikkelser og værker, som har præget eksistentialismen og givet os sproget til at tænke over eksistensens dybder.
Søren Kierkegaard
Søren Kierkegaard, ofte kaldet eksistentialismens fader, lagde fundamentet for mange af de tanker, som senere filosoffer byggede videre på.
I værker som Enten/Eller og Frygt og Bæven undersøger han individets indre kamp mellem æstetisk nydelse og etisk forpligtelse – en splittelse, som kun kan forsones gennem et personligt valg og troens spring.
For Kierkegaard er eksistens en individuel opgave, og troen er ikke noget, man arver, men noget man må kæmpe med – fuld af tvivl, angst og ansvar. Hans idé om angst som en uundgåelig følgesvend til frihed er blevet grundlæggende i eksistentialistisk tænkning.
Hvis du vil læse mere om, hvordan Kierkegaard forstår menneskets udvikling gennem valg, har jeg skrevet et indlæg om Kierkegaards tre stadier.
Friedrich Nietzsche
Friedrich Nietzsche fortsatte den kritiske arv, men tog den i en mere radikal og sekulær retning. I Således talte Zarathustra og Tragediens fødsel udfordrer han moralens rødder og introducerer begreber som overmennesket, evig gentagelse og viljen til magt.
Nietzsche erklærer, at "Gud er død" – en metafor for sammenbruddet af de traditionelle værdier, der tidligere har givet mennesket orientering.
Men han stopper ikke ved kritikken: han opfordrer os til at skabe vores egne værdier og leve med styrke og æstetisk kraft i en verden uden fast moralsk orden. Eksistens bliver en skabende og modig handling.
Du kan læse mere uddybende om hvad Nietzsche mente med "Gud er død" i mit indlæg:
Jean-Paul Sartre
Jean-Paul Sartre systematiserede mange af eksistentialismens idéer og gjorde dem tilgængelige for en bredere offentlighed.
I Væren og Intet samt det mere populære essay Eksistentialisme er en humanisme udfolder han sin berømte tese: eksistensen kommer før essensen.
Mennesket er ikke født med en bestemt natur – vi skaber os selv gennem vores handlinger. Sartre understreger, at vi er dømt til frihed: vi kan ikke undslippe ansvaret for vores valg, og vi kan ikke gemme os bag traditioner, autoriteter eller undskyldninger. Hans filosofi er en insisteren på autenticitet, og en skarp kritik af selvbedrag og livsløgne.
Simone de Beauvoir
Simone de Beauvoir, ofte omtalt som eksistentialismens feministiske stemme, udvider og anvender eksistentialismens grundtanker på køn, samfund og magt.
I Det andet køn analyserer hun, hvordan kvinder er blevet defineret som "det Andet" – en afspejling snarere end et subjekt med egen eksistens.
Hendes berømte sætning: "Man fødes ikke som kvinde – man bliver det", er et direkte ekko af Sartres idé om, at mennesket skaber sig selv.
Beauvoir viser, hvordan autenticitet og frihed også gælder under sociale og strukturelle betingelser, og hun baner vejen for eksistentiel etik og politisk engagement.
Albert Camus
Albert Camus afviste at blive kaldt eksistentialist, men hans værker har haft enorm betydning for bevægelsen, især gennem hans udforskning af det absurde.
I Sisyfos-myten beskriver han menneskets søgen efter mening i en meningsløs verden som en paradoksal kamp – vi længes efter svar, men universet forbliver tavst. Camus ser dog ikke det absurde som en invitation til håbløshed, men som et kald til oprør.
Vi må forestille os Sisyfos lykkelig – netop fordi han ikke giver op, men fortsætter trods meningsløsheden. I romaner som Pesten udfolder Camus, hvordan mennesker kan finde solidaritet og værdighed i kampen mod livets absurditet, ikke gennem dogmer, men gennem handling.
Du kan læse mere uddybende om Alfred Camus i mit blogindlæg:
Eksistentialisme i litteratur og kultur
Litteraturen: når erfaringen bliver konkret
Eksistentialismens temaer står stærkest i litteraturen, hvor menneskets møde med frihed, ansvar, angst og meningssøgen træder frem i konkrete skikkelser og situationer.
Hos Jean-Paul Sartre i Kvalme og hos Albert Camus i Den fremmede og Pesten møder vi personer, der skal navigere i en verden uden faste svar. Litteraturen fungerer dermed som et erfaringsrum, hvor filosofiens begreber får form, stemme og konsekvens.
Teater og film: det absurde og det moderne menneske
Også i teater og film udfolder eksistentialismen sig i fuld skala. I det absurde teater, som hos Samuel Beckett, konfronteres publikum med tomhed, gentagelse og det uforudsigelige — alt det, der udstiller menneskets sårbarhed og frihed.
Moderne film arbejder ofte med de samme spørgsmål, når de skildrer identitet, fremmedgørelse og jagten på autenticitet i en kompleks verden.
Kulturens betydning for forståelsen af retningen
Litteratur, film og scenekunst spiller en central rolle i formidlingen af eksistentialismens kerneidéer. For mange er det netop gennem fortællinger og billeder, at retningen først bliver nærværende.
Derfor er eksistentialismen i dag en naturlig del af både undervisning, analyse og kulturforståelse, og en vej til at forstå de eksistentielle konflikter, der præger det moderne menneske.
Kort opsummering:
Litteratur og film gør eksistentialismens nøgleidéer tilgængelige og konkrete
Eksistentialistiske temaer genfindes i fortællinger om frihed, ansvar, angst og autenticitet
Det absurde teater og moderne film udstiller menneskets møde med en verden uden faste svar
Kulturen er et af de stærkeste steder at opleve eksistentialisme i praksis
Hvordan Eksistentialismen adskiller sig fra andre filosofiske retninger
Den eksistentielle filosofi placerer menneskets konkrete erfaringer i centrum og adskiller sig derfor markant fra flere klassiske filosofiske traditioner.
Her ses de vigtigste forskelle i forhold til de retninger, den ofte sammenlignes med.
Det menneskelige udgangspunkt frem for teorier
Hvor rationalismen søger sandhed gennem fornuften, og empirismen baserer sig på sanseerfaringer, fremhæver denne tilgang den personlige oplevelse som udgangspunkt for forståelse.
Den hævder, at menneskets liv ikke kan reduceres til regler, principper eller logiske systemer, fordi tilværelsen i praksis leves i valg, tvivl og konkrete situationer.
Mødet med usikkerhed, angst og det absurde
Denne filosofi tager udgangspunkt i livets uforudsigelighed og i den usikkerhed, alle mennesker før eller siden møder.
Hvor mange retninger forsøger at skabe stabilitet og orden, påpeger eksistentielle tænkere, at verden ikke nødvendigvis giver faste svar.
Angst og det absurde ses som vilkår, der viser menneskets frihed og ansvar.
Et beslægtet, men mere mørkt perspektiv findes i pessimismen, som jeg gennemgår i mit indlæg om pessimisme.
At leve i overensstemmelse med egne værdier
Filosofien forholder sig kritisk til, hvordan moderne samfund former vores valg gennem normer, roller og forventninger.
Heideggers begreb "det man" beskriver tendensen til at leve efter det, man bør gøre.
Autenticitet er derfor en måde at handle i overensstemmelse med egne værdier på, frem for at lade sig styre af sociale forventninger.
Etik som noget, der skabes gennem valg
I modsætning til etikker baseret på universelle principper ser denne tradition moral som noget, mennesket skaber gennem sine handlinger.
Sartre mente, at vi ikke kan gemme os bag skæbne, autoriteter eller ydre doktriner. Etik bliver et resultat af de valg, vi selv tager, og det ansvar der følger med.
Menneskets valg og erfaringer
Retningen tilbyder ikke et samlet sæt af løsninger på livets spørgsmål. I stedet lægger den vægt på, at mennesket må skabe mening gennem sine egne valg og sin måde at være i verden på.
Det gør den eksistentielle filosofi til en tilgang, der både undersøger tilværelsen og udfordrer os til at leve den.
Kritik af eksistentialismen og åbne spørgsmål
Individets frihed – styrke eller svaghed?
En af de mest udbredte indvendinger mod eksistentialismen er, at retningen lægger for stor vægt på individets frihed.
Kritikerne fremhæver, at mennesket ikke kun formes af sine egne valg, men af sociale relationer, kulturelle normer og historiske vilkår, som ingen kan vælge sig ud af.
Derfor kan eksistentialismens fokus på det enkelte menneskes ansvar fremstå som en forenkling af virkelighedens kompleksitet.
Risikoen for relativisme og værdiløshed
En anden kritikpunkt handler om moralens grundlag. Når eksistentialismen understreger, at mening skabes af individet selv, kan det tolkes som en form for relativisme, hvor ingen værdier er mere gyldige end andre.
Nogle filosoffer mener, at dette kan underminere fælles etiske normer og gøre det svært at begrunde solidaritet, rettigheder og fællesskab.
Teologiske indvendinger og spørgsmålet om håb
Fra teologisk side lyder kritikken, at den ateistiske eksistentialisme – særligt hos Sartre – reducerer menneskets håb og mening til noget rent subjektivt.
Uden en højere reference, argumenterer de, risikerer mennesket at stå alene med sin frihed og dens byrder.
For disse kritikere bliver eksistentialismen for mørk, for isoleret og for afhængig af individets egen styrke.
Kort opsummering
Eksistentialismen kritiseres for at overvurdere individets frihed
Retningen beskyldes for relativisme, hvor fælles værdier mister tyngde
Teologiske kritikere mener, at eksistentialismen mangler en dybere meningshorisont
Debatten peger på uafklarede spørgsmål om moral, fællesskab og menneskets håb
Eksistentialismens relevans i dag
Eksistentielle spørgsmål forsvinder ikke, selv om tiderne ændrer sig. Vi alle oplever hvordan usikkerhed og tvivl, er en naturlig del af livet, og netop disse temaer udgør kernen i den eksistentielle filosofi.
Retningen giver et sprog til at forstå oplevelser, der ikke altid kan forklares gennem regler, traditioner eller simple forklaringer.
At stå ved egne værdier
En central tanke i retningen er, at frihed indebærer ansvar. At handle i overensstemmelse med egne værdier ses som en måde at tage dette ansvar på.
Autenticitet forstås derfor som det at vælge bevidst frem for at lade forventninger eller rutiner styre ens retning.
For at tydeliggøre relevansen i dag peger mange på tre forhold:
Valg former den retning, livet tager
Ansvar kan ikke overdrages til andre
Engagement skaber erfaringer, der giver mening
Disse pointer bruges ofte til at beskrive den usikkerhed, mange oplever, når de står i større beslutninger.
Som helhed giver den eksistentielle tradition et klart sprog til at forstå de valg og erfaringer, der former et menneskes liv.
Ved at forbinde ansvar, frihed og mening forbliver perspektivet aktuelt for dem, der vil finde deres egen retning.
Tak fordi du læste med!
Hvis du synes det var spændende læsning, kan du jo fortsætte med at læse om nogen af de andre grene indenfor filosofien, i mit blogkategori: Filosofiske Retninger
Kunne du lide indlægget?
Så giv det gerne et like (hjertet❤️), som du finder nederst hjørnet af dette blogindlæg.
Del gerne indlægget med andre, der kunne have glæde af det.
Ved at gøre dette støtter du samtidig bloggen.
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om eksistentialisme
Hvad er eksistentialisme?
Eksistentialisme er en filosofisk retning om menneskets frihed og ansvar. Den ser identitet som noget, vi skaber gennem vores valg. Retningen undersøger derfor erfaringer som tvivl, angst og meningssøgen.
Hvad er en eksistentialist?
En eksistentialist er en tænker eller person, der arbejder ud fra eksistentialismens fokus på frihed og ansvar. Identitet ses som noget, man skaber gennem egne valg. Begrebet forbindes ofte med tænkere som Kierkegaard, Sartre og de Beauvoir.
Hvad betyder det, at eksistensen kommer før essensen?
Det betyder, at vi som mennesker ikke er født med en forudbestemt natur eller identitet. Ifølge Sartre må vi selv skabe vores mening og formål gennem vores valg og handlinger. Vi er ikke noget bestemt, før vi vælger at blive det.
Er eksistentialisme det samme som nihilisme?
Nej, eksistentialisme og nihilisme er forskellige. Nihilismen hævder, at livet er meningsløst og intet har værdi. Eksistentialismen anerkender også, at verden ikke har iboende mening – men den ser det som en opgave og mulighed for individet at skabe sin egen mening.
Du kan evt. læse mit uddybede blogindlæg om nihilismen:
Hvad er Nihilisme? – Når alt er tomt, men vi søger mening alligevel
Hvad er eksistentiel angst?
Eksistentiel angst opstår, når vi bliver konfronteret med vores frihed og ansvar. Det er følelsen af svimmelhed eller usikkerhed, når vi står over for de mange muligheder i livet og ved, at vi selv må vælge – uden garanti for, hvad der er "rigtigt".
Hvordan kan eksistentialismen hjælpe i det moderne liv?
Eksistentialismen giver et sprog og en filosofi til at forstå følelsen af tomhed, fremmedgørelse eller meningsløshed i en kompleks verden. Den opfordrer os til at leve autentisk, tage ansvar og finde mening i vores egne værdier, relationer og handlinger.
Er eksistentialisme kun for filosoffer?
Slet ikke. Eksistentialismen taler til alle, der stiller spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Hvordan lever man meningsfuldt? Filosofien kan bruges i hverdagen, i kunsten, i terapien og i vores måde at forstå os selv og hinanden på.
Kilder og videre læsning
Nedenfor finder du kilder, som uddyber eksistentialismens idéer, historie og tænkere.
"Eksistentialisme" på lex.dk
Kort og fagligt overblik.
"Existentialism" på Stanford Encyclopedia of Philosophy
Dybdegående akademisk artikel.
"Jean-Paul Sartre" på Britannica
Biografi og gennemgang af hovedidéer.
"The Absurd” (Camus)" – Stanford Encyclopedia of Philosophy
Forklaring af det absurde og Camus’ bidrag.
Om bloggen og forfatteren:
Vil du vide mere om mig og formålet med bloggen? Læs videre på siden Om mig.
Kontakt / samarbejde:
Har du spørgsmål eller ønsker om samarbejde? Skriv til mig via Kontakt.
Brugervilkår / Disclaimer:
Indlægget bygger på research og egne fortolkninger, og bør ikke læses som endelige konklusioner. Se mere i Brugervilkår.
Kommentarer