Kierkegaards tre stadier – en rejse gennem eksistensen
- Iter Mentis
- 17. jul.
- 9 min læsning
Opdateret: 26. jul.
Hvor befinder du dig på livets vej?
Kierkegaards tre stadier har det sidste stykke tid vakt min interesse. Jeg har gennem tiden forsøgt at finde ligheder i, hvordan man kan fortolke dem hele vejen op til vores egen tid. Derfor besluttede jeg, at nu var tiden inde til at give mit bud på, hvordan Kierkegaards stadielære stadig kan være værd at tage et nærmere kig på – især nu, hvor verden er under forandring.
Kierkegaard skriver nemlig i sin stadielære om tre grundlæggende måder at være i verden på: det æstetiske, det etiske og det religiøse. De skal dog ikke forstås som regler, men som eksistentielle “stemninger” eller perspektiver, man bevæger sig i og mellem. Selvom det ofte kaldes Kierkegaards tre stadier, er det i den filosofiske litteratur almindeligt at omtale det som stadielæren , en samlet forståelse af os menneskers udviklingsmuligheder gennem æstetik, etik og tro.
For mig giver de stadig anledning til eftertanke – særligt når overfladiske glæder, uafklarede valg og følelsen af meningsløshed trænger sig på. Dette indlæg er et forsøg på at genlæse Kierkegaards tre stadier og overveje, hvad de kan lære os i dag.
Husk, at det jeg skriver, er mine egne fortolkninger og refleksioner. Det skal forstås som et forsøg på gennem fortolkning at finde en forbindelse til nutiden. Måske er det netop ved at stille selve spørgsmålet (og ikke nødvendigvis have svaret) at filosofien om Kierkegaards tre stadier begynder.
Indholdsfortegnelse
Hvad er Kierkegaards tre stadier – idéen bag stadielæren forklaret
Kierkegaards tre stadier -eller stadielæren- er en central del af hans filosofiske stadielære. Introduceret i hans værker, især "Enten - Eller" og "Stadier på livets vej", skitserer disse stadier forskellige livsperspektiver som jeg nævnte i indledningen altså: det æstetiske, det etiske og det religiøse:
Det æstetiske stadium handler om nydelse, sanseoplevelser og umiddelbar tilfredsstillelse.
Det etiske stadium fokuserer på ansvar, pligt og selv refleksion.
Det religiøse stadium drejer sig om tro og eksistentiel fordybelse.
Kierkegaards tre stadier præsenteres dermed ikke blot som en trinvis udvikling, man skal gennemgå, men som eksistentielle tilstande, der kan overlappe og eksistere samtidigt i en persons liv. Denne tilgang til livet åbner for filosofiske diskussioner om valg, ansvar og meningsskabelse. Stadielæren er efter min mening fortsat en rig kilde til dem der prøver at opnå en dybere forståelse af sig selv.
I de følgende afsnit uddyber jeg hvert af stadierne grundigere.
1. Det æstetiske stadium – livet som en nydelse
Det æstetiske stadium, som Kierkegaard beskriver, er præget af en søgen efter øjeblikkelig nydelse og sanseindtryk. Individet i dette stadium lever ofte fra dag til dag uden dybere refleksion over konsekvenser eller meningen med sine handlinger. Kierkegaards æstetiske stadium er tydeligt repræsenteret i nutidens samfund gennem vores brug af sociale medier, hvor mange jagter likes, opmærksomhed og kortvarige glæder. Festkulturen og den konstante søgen efter nye oplevelser er også klare eksempler på en æstetisk livsstil, hvor sanselighed og øjeblikkelig tilfredsstillelse er i centrum.
Kendetegn ved det æstetiske stadium
Søger konstant nye oplevelser
Frygter forpligtelser og ansvar
Lever i nuet uden langsigtede planer
Styret af impulser og følelser
Forholder sig ikke til de store spørgsmål om livet
Sammenligning med nutidens kultur
Jeg kunne her forsigtigt argumentere for min lille tanke om, at meget af det liv vi i dag lever digitalt, bærer præg af netop det, Kierkegaard beskrev som det æstetiske stadium. Når det sanselige og det umiddelbart tilfredsstillende får overtaget – i form af billeder, likes, hurtige impulser og iscenesatte øjeblikke, kan jeg ane et mønster, der ligner den æstetiske livsform.
Misforstå mig ikke det er ikke fordi folk nødvendigvis vælger den af overfladiskhed, men fordi rytmen og strukturen i det digitale liv ofte indbyder til det. Det æstetiske stadium, sådan som Kierkegaard beskriver det, handler i mit hoved altså ikke nødvendigvis bare om at søge nydelse. Det er også en måde at skubbe det fra sig, der virkelig stiller krav: at tage stilling til, hvem man vil være, at blive i det svære, og at turde manøvrere i det tomrum der opstår, når man ikke hele tiden bliver distraheret af noget man i fantasiens indbildning drømmer sig til, Fordi man fejlagtigt tror at dem eller det man ser på skærmen virkelig er opskriften på det "gode liv" (hvad det end er), og værd at stræbe efter selvom vi jo nok dybest set nok godt ved er opstillet til formålet.
Man kunne måske sige, at det på sin egen måde minder om det, Freud kaldte fortrængning. Dog ikke forstået som en forsvarsmekanisme i hjernen, der aktiv prøver at glemme traumer, men snarere som et ubevidst forsøg på ikke at tage stilling til de spørgsmål, vi ved der venter os, og som vi på et tidspunkt kommer til at se i øjnene uanset hvor meget vi udskyder det. Jeg har skrevet om den mekanisme som Freud døbte fortrængning før, og her ser jeg noget beslægtet: I stedet for at trække os tilbage i os selv, lader vi os opsluge af det, der kan holde eftertanken på afstand, og for en stund skubbe det indre i baggrunden, i hvert fald for en tid. I den forstand kan man måske ane, hvordan det digitale liv utilsigtet trækker tråde til Kierkegaards tre stadier, og især det æstetiske!.
2. Det etiske stadium – ansvar og pligt
Det etiske stadium markerer et opgør med det æstetiske. Her begynder mennesket at tage ansvar, og det er ikke bare for sig selv, men også for andre og for sit eget livs retning. Det handler om at leve i overensstemmelse med en indre forpligtelse og moral, som ikke drives af behovet for anerkendelse, men for at være tro mod det, man erkender som sandt og nødvendigt.
Hvor det æstetiske liv søger at undgå lidelse, accepterer det etiske liv den som en del af eksistensen. Den etiske person planlægger, vurderer, udviser ansvar og ser dermed konsekvenserne af sine valg i øjnene.
Kendetegn ved det etiske stadium
Tager ansvar for egne handlinger
Søger dybde og konsekvens i valg
Forholder sig refleksivt til livet
Lever med forpligtelse og moral
Accepterer livets vanskeligheder som nødvendige
Sammenligning med aktuelle dilemmaer
Karrierevalg, familiemæssigt ansvar og den stigende bekymring for vores klima er blot få af mange eksempler på de udfordringer, som vi mennesker står over for i dag. Vi lærer meget tidligt (og sjældent på en behagelig måde), at de valg vi må træffe gennem livet kan efterlade os med mere tvivl end en endelig løsning. Vi oplever ofte en konflikt mellem det vi virkelig ønsker og det vi føler, vi må tage ansvar for. Det kræver både mod og tålmodighed at vælge en vej der føles rigtig samtidig med at man tager ansvar for de konsekvenser der må følge.
Her mener jeg at Kierkegaards beskrivelse af det etiske stadium kan hjælpe os med at forstå denne balance. Det handler ikke om at være
perfekt eller altid vælge rigtigt, men om at være villig til at se ærligt på sine valg, og tage ansvar for den vej, man vælger at gå. Denne form for ansvar og refleksion over egne valg har også været et tema i den stoiske filosofi – læs for eksempel: Seneca: Introduktion til Seneca og hans varige relevans.
For mig er det etisk liv altså en proces, hvor vi prøver at navigere gennem svære beslutninger, lære af det vi oplever, og tage ansvar, men uden at tro, at livet nødvendigvis er fejlfrit.
3. Det religiøse stadium – en vej til dybere mening
Det sidste af Kierkegaards tre stadier er det religiøse stadium udgør ifølge Kierkegaard det mest dybtgående og komplekse perspektiv på tilværelsen. Det adskiller sig fra både det æstetiske og det etiske stadium ved at rette fokus mod troen som en eksistentiel tilstand, der rækker ud over det umiddelbare og det rationelle. Troen i dette stadium er ikke blot et spørgsmål om at følge bestemte dogmer eller regler, men er en personlig og ofte paradoksal rejse, hvor individet konfronteres med livets store spørgsmål uden nødvendigvis at få klare eller entydige svar.
I det religiøse stadium betragtes tvivl som en naturlig del af troens natur og ikke som en svaghed. Her er troen et aktivt valg og en forpligtelse, som kræver både mod og vedholdenhed. Kierkegaard beskrev denne tro som en dyb eksistentiel holdning, der kan give en indre ro og mening, som adskiller sig fra de mere overfladiske eller moralske tilgange, der kendetegner de tidligere stadier.
Kierkegaard skrev i en tid præget af kristen tradition, og hans forståelse af det religiøse stadium var derfor tæt knyttet til en kristen eksistensfilosofi. Samtidig anerkendte han, at troen nødvendigvis må være individuel og personlig, og at den kræver en vilje til at omfavne det uforklarlige og paradoksale i livet. Det religiøse stadium kan også beskrives som en personlig tro, en søgen efter dyb mening og en spirituel rejse, hvor tro og tvivl går sammen i en vedvarende søgen efter svar.
Kendetegn ved det religiøse stadium
En personlig tro, som ofte rummer modsætninger og spørgsmål
At acceptere livets usikkerheder og de svære eksistentielle spørgsmål
En vedvarende indre kamp mellem tro og tvivl
En søgen efter mening og en dybere forståelse af livet
Tro som et bevidst valg og en forpligtelse, man tager på sig
Når tro ikke kan forklares
Af Kierkegaards tre stadier er det religiøse det eneste, jeg vælger ikke at gå nærmere ind i. Både fordi religion let kan vække stærke følelser, og fordi jeg tror, det ligger uden for det, man kan analysere sig frem til. Selv Kierkegaard lader det stå med en vis gådefuld tavshed omkring sig. Måske skal tro ikke altid forklares, forstås eller analyseres, men måske stå tilbage som det indre lys, som så mange mennesker i verden finder ro og håb i.
Afslutning
Kierkegaards tre stadier – det æstetiske, det etiske og det religiøse – tilbyder hver især et blik ind i menneskets mange måder at forholde sig til livet på. For nogle kan stadierne fungere som en måde at søge selvindsigt, for andre som et sæt af spørgsmål, man vender tilbage til undervejs, og som man nok aldrig får svar på. Hvilket perspektiv vi vælger at lægge vægt på, kan variere gennem livet, og ofte bevæger vi os imellem dem uden at lægge mærke til det. Jeg tror i hvert fald, at det nogle gange kan give mening bare at standse op og tænke over, hvor man er i livet, for måske kan netop det sætte gang i en rejse, hvor kun vi selv vælger retningen.
Tak fordi du læste med!
Om Forfatteren
Iter Mentis er skribent og skaber af bloggen Sindets Rejse. Han skriver om filosofi, det menneskelige sind og egne refleksioner. Med certificeringer i kritisk tænkning, vestlig filosofi og antik filosofi kombinerer han klassisk tænkning med moderne perspektiver.
Du kan læse mere om mig her: [Om mig]
Ofte stillede spørgsmål om Kierkegaards tre stadier
Hvad er Kierkegaards tre stadier?
Kierkegaards tre stadier beskriver forskellige måder at forholde sig til livet på: det æstetiske, det etiske og det religiøse stadium. De handler om nydelse, ansvar og tro som tre eksistentielle perspektiver, vi kan bevæge os i og mellem.
Hvordan adskiller det æstetiske, etiske og religiøse stadium sig fra hinanden?
Det æstetiske stadium handler om øjeblikkelig nydelse og sanselige oplevelser. Det etiske stadium fokuserer på ansvar, valg og forpligtelse. Det religiøse stadium drejer sig om tro, tvivl og søgen efter dybere mening.
Kan man bevæge sig imellem Kierkegaards tre stadier?
Ja, ifølge Kierkegaard er stadierne ikke faste trin, men livsperspektiver man kan opleve på forskellige tidspunkter. Ofte bevæger vi os frem og tilbage mellem dem i løbet af livet.
Er Kierkegaards tre stadier relevante i dag?
Mange oplever, at Kierkegaards stadier stadig er relevante – især når vi står over for eksistentielle spørgsmål eller oplever valg, ansvar og tvivl i hverdagen.
Hvilken betydning har det religiøse stadium?
Det religiøse stadium repræsenterer en personlig og ofte krævende søgen efter mening, hvor tro og tvivl går hånd i hånd. Kierkegaard lader det stå som noget, der ikke altid kan forklares, men snarere må leves.
Hvad menes der med Kierkegaards stadielære?
Udtrykket Kierkegaards stadielære bruges som en samlet betegnelse for hans tanker om menneskets eksistentielle udvikling gennem tre livsstadier: det æstetiske, det etiske og det religiøse. Selvom Kierkegaard ikke selv brugte begrebet, er det i dag almindeligt anvendt i filosofiske sammenhænge til at beskrive de eksistentielle perspektiver, han formulerede i værker som Enten – Eller og Stadier på livets vej.
Anbefalede bøger til videre læsning
Søren Kierkegaard: Enten – Eller
En klassiker, der introducerer de æstetiske og etiske stadier – perfekt, hvis du vil forstå baggrunden for stadielæren.
Søren Kierkegaard: Stadier på livets vej
Her uddybes det religiøse stadium, og du får Kierkegaards tanker om tro og eksistentiel fordybelse – oplagt for at se helheden i hans teori.
Søren Kierkegaard: Frygt og Bæven
En dyb udforskning af troens paradoks, angst og frihed – hjælper dig til at forstå overgangsfasen mod det religiøse stadium.
Søren Kierkegaard: Begrebet Angest
Fokuserer på angstens rolle i vores eksistentielle udvikling – relevant når du bevæger dig mellem det etiske og religiøse.
Clare Carlisle: Philosopher of the Heart
Moderne, lettilgængelig biografi, der giver historisk og filosofisk kontekst – ideel for nye læsere af Kierkegaard. OBS Denne bog er på engelsk
Johannes Sløk: Kierkegaards univers – En guide til geniet (e-bog)
En grundig, lettilgængelig indføring til Kierkegaards tankeverden skrevet af Johannes Sløk – velegnet for både nye og mere erfarne læsere.