top of page

Hvem var René Descartes – og hvorfor er han stadig relevant i dag?

  • Forfatters billede: Iter Mentis
    Iter Mentis
  • for 17 timer siden
  • 8 min læsning
"For at undersøge sandheden, er det nødvendigt – en gang i livet – at tvivle på alt, så vidt muligt."– René Descartes

Hvem var René Descartes? Han var ikke bare en historisk filosof – han er en af grundstenene i moderne tankegang. Fra hans metode til systematisk tvivl til hans banebrydende ideer inden for matematik og naturvidenskab, har han påvirket den måde vi stadig tænker, lærer og udvikler teknologi på i dag.


I dette blogindlæg får du et klart og faktabaseret overblik over, hvem René Descartes var, hvad han troede på – og hvorfor han stadig spiller en rolle i vores verden i 2025.

Indholdsfortegnelse

en illustration af Rene Descartes i barokstil med mørkt hår og hvid krave, oplyst af en neonlysende lyspære i baggrunden, der symboliserer idé og oplysning i en moderne kontekst.
En klassisk tænker sat i en moderne ramme – gamle idéer møder ny teknologi.



Hvem var René Descartes? En kort biografi


  • Født: 31. marts 1596, La Haye en Touraine, Frankrig

  • Død: 11. februar 1650, Stockholm, Sverige

  • Kendt for: Filosofi, det kartesiske koordinatsystem, dualismen



Opvækst og uddannelse


René Descartes blev født i en lille fransk by, i dag kendt som Descartes til ære for ham. Hans mor døde, da han var spæd, og han voksede op med sin far og bedstemor. Som ung viste han allerede en stærk nysgerrighed efter at forstå verden – ikke bare acceptere den.


Han blev uddannet på det jesuittiske Collège Royal i La Flèche, hvor han studerede klassisk filosofi, matematik og teologi. Men allerede dengang begyndte han at tvivle på skolens faste dogmer og søgte svar uden for traditionen.



Rejsende, soldat – og tænker


Efter sin uddannelse rejste Descartes rundt i Europa og tjente som soldat under Trediveårskrigen. Han var ikke krigerisk, men brugte tiden på at tænke og skrive. En nat i Tyskland – ifølge ham selv – havde han en serie drømme, der fik ham til at indse, at hele universet kunne forklares matematisk.


Det blev starten på hans livsprojekt: At finde et solidt fundament for al viden.


Filosofisk eksil i Holland


For at kunne tænke frit og undgå indblanding fra kirken, slog Descartes sig ned i Holland. Her boede han i over 20 år – flyttede ofte, holdt lav profil og skrev i stilhed.

Det var her, han udgav sine hovedværker:


  • "Meditationer" (1641)

  • "Om metoden" (1637)

  • "Principper for filosofi" (1644)


I disse værker fremlagde han sin metode for systematisk tvivl, sin opdeling af sind og krop – og lagde kimen til det kartesiske koordinatsystem.



Døden i Sverige – og et liv, der lever videre


I 1649 blev Descartes inviteret til Stockholm af den unge, intellektuelt nysgerrige dronning Christina af Sverige. Hun ville lære direkte fra ham.


Men det svenske klima, og det faktum at han skulle undervise dronningen klokken 5 om morgenen midt i vinteren, blev for hårdt. Han døde kort efter af lungebetændelse – kun 53 år gammel.



René Descartes’ filosofi: Tvivlen som metode


For at forstå ham skal man kende hans metode. I stedet for at stole på traditioner, spurgte Descartes: Hvad kan jeg være helt sikker på?


Svaret blev berømt:



Hvis jeg tvivler, så tænker jeg. Og hvis jeg tænker, så må jeg findes. Det er det sikre udgangspunkt, hvorfra han byggede hele sin filosofi.


Han mente, at man skal tvivle på alt, indtil man finder noget, der ikke kan tvivles på. Denne metode blev grundlaget for moderne videnskabelig tænkning. Det er ikke bare filosofi – det er en arbejdsmetode, som bruges i forskning, teknologi og journalistik den dag i dag.


Minimalistisk illustration af en person, der står ved et vejskilt med pile i flere retninger, symbol på refleksion og metodisk tvivl.
Valgets vej – en figur ved et kryds illustrerer begyndelsen på tvivlens metode.

Matematik og koordinatsystemet: Den visuelle revolution


René Descartes ændrede matematikken for altid, da han forbandt algebra med geometri.


Han opfandt det, vi i dag kalder det kartesiske koordinatsystem – med de velkendte x- og y-akser, som bruges overalt:


  • I skolediagrammer og statistik


  • I GPS-navigation og robotteknologi


  • I 3D-animation, spiludvikling og datavisualisering


  • I softwareudvikling og teknisk design




Hvad var det geniale?


Ved at placere tal på en flade kunne Descartes visualisere ligninger som grafer. Pludselig kunne man “se” matematik. Det gjorde abstrakte begreber konkrete – og skabte en ny måde at forstå og arbejde med matematik på.


Det var enkelt – men banebrydende.



Starten på analytisk geometri


Descartes lagde grundstenen til analytisk geometri – en disciplin, der kombinerer algebraens regneregler med geometriens former og figurer.


Det blev afgørende for udviklingen af:


  • Fysik og ingeniørvidenskab


  • Databehandling og simulation


  • Computergrafik og kunstig intelligens



Naturvidenskab: Kroppen som maskine


René Descartes så kroppen på en ny måde: som en maskine.


I hans naturfilosofi er kroppen et fysisk system, der fungerer præcist og forudsigeligt – ligesom tandhjul i et ur.

Kroppen er mekanisk – sindet er noget andet


  • Hjertet slår, fordi det er bygget til det


  • Lungerne ånder, fordi det er deres funktion


  • Muskler bevæger sig, når signaler sendes fra hjernen


Alt dette mente Descartes, kunne forklares uden at inddrage sjæl, ånd eller mystik. Det var en radikal tanke i en tid, hvor kirken dominerede naturforståelsen.



Dualisme: To verdener i ét menneske


Men han mente også, at sindet (tanken, bevidstheden, sjælen) var noget helt andet. Det kunne ikke måles eller vejes. Det var immaterielt – og kunne ikke forklares mekanisk.


Denne opdeling kaldes dualismen, og den blev én af Descartes’ mest kendte og kontroversielle idéer:


Krop = fysisk, måleligt, mekanisk
Sind = immaterielt, tænkende, bevidst


Indflydelse: Fra filosofi til moderne videnskab


Dualismen har haft enorm betydning – og konsekvenser – for hvordan vi forstår mennesker:


  • I psykologi: Hvor går grænsen mellem tanke og hjernefunktion?


  • I neurologi: Kan følelser reduceres til elektriske impulser?


  • I AI: Kan en maskine nogensinde have “sind”?


  • I medicin: Skal vi behandle hele mennesket – både fysisk og mentalt?


Selvom mange i dag kritiserer dualismen for at være for forsimplet, er den stadig en vigtig historisk ramme for debatten om bevidsthed, intelligens og menneskets natur.



Derfor er Descartes stadig relevant


Hans syn på kroppen som en maskine var med til at gøre det legitimt at undersøge menneskekroppen videnskabeligt – uden at komme i konflikt med religion.

Det lagde fundamentet for moderne medicin, fysiologi og neurovidenskab.


Illustration af menneskekrop med synlige tandhjul og ledninger i torsoen, der symboliserer et mekanisk syn på kroppen.
Menneskekroppen set som et system – hvor biologi møder mekanik.


Hvilken relevans René Descartes i dag?


René Descartes døde for næsten 400 år siden – men hans tanker lever videre i alt fra filosofi og videnskab til AI og datateknologi. Du møder ham oftere, end du tror. Nogle gange uden at vide det.



Filosofi og videnskab: Kritisk tænkning i en digital virkelighed


Descartes lagde fundamentet for kritisk tænkning – evnen til at stille spørgsmål og søge sikre holdepunkter. I 2025 er det mere relevant end nogensinde.

Vi lever i en tid med:


I den virkelighed er Descartes’ metode enkel og nødvendig:


Tvivl, undersøg, og stol kun på det, du virkelig kan bekræfte.

Det handler ikke om at være skeptisk for skeptikkens skyld, men om at finde sandhed i støj. Det er præcis den tilgang, forskning og journalistik stadig bygger på.


Teknologi og data: Koordinatsystemet under overfladen


Descartes’ matematiske metode lever videre i alt fra algoritmer til datavisualisering. Det kartesiske koordinatsystem og hans måde at kombinere tal og rum på er blevet en grundstruktur i digital tænkning.


Hvis du:


  • Bruger Excel eller Google Sheets


  • Visualiserer data i grafer


  • Arbejder med GPS eller 3D-teknologi


... så arbejder du med Descartes' idéer. De er bygget ind i den digitale infrastruktur – som fundament, ikke pynt.


AI og bevidsthed: Spørgsmål, vi stadig ikke kan svare på


Descartes’ dualismesyn – opdelingen af krop og sind – spiller stadig en rolle i debatten om kunstig intelligens.


  • Kan en maskine tænke?


  • Har en AI “bevidsthed” – eller simulerer den bare?


  • Er sindet bare kemi og elektriske signaler – eller noget mere?


Disse spørgsmål er ikke nye. De er moderne versioner af de dilemmaer, Descartes satte ord på for flere hundrede år siden.


I dag diskuterer filosoffer, programmører og etikere stadig det samme fundamentale problem:


Er tænkning nok til at være?

Illustration af et kartesisk koordinatsystem med x- og y-akser og en simpel graf, der viser en stigende linje med datapunkter.
Tal møder rum – en enkel graf forklarer en ny måde at se verden på.


Kritik af Descartes


Selvom René Descartes har haft enorm indflydelse, er hans idéer ikke uden problemer. Mange moderne filosoffer og forskere har rejst skarp kritik – især mod hans opdeling af mennesket og hans næsten blinde tillid til fornuften.

For simpel opdeling: Krop og sind hænger sammen


Descartes’ dualismesyn – at sind og krop er adskilte størrelser – er i dag under stærkt pres.

Moderne videnskab viser, at:


  • Følelser påvirker kroppen (f.eks. stress og sygdom)


  • Kroppens tilstand påvirker sindet (f.eks. søvn, kost, hormoner)


  • Bevidsthed opstår i et samspil mellem hjerne, krop og miljø


Neurologi, psykologi og kognitionsforskning peger i samme retning:


Mennesket er ikke to systemer – men ét komplekst helhedssystem.

Derfor ser mange i dag Descartes’ opdeling som for mekanisk og forældet, selvom den stadig bruges som en historisk ramme.


Overdreven rationalisme: Mennesket er mere end logik


Descartes satte fornuften i centrum. Han mente, at vi gennem logisk tænkning kunne opnå sikker viden. Men her siger kritikerne stop:


  • Mennesker er ikke maskiner


  • Vi træffer beslutninger ud fra intuitiv fornemmelse, følelser, relationer og erfaring


  • Mange aspekter af menneskelivet – kærlighed, moral, kunst – kan ikke reduceres til logik alene


I dag betragter mange Descartes’ syn som ensidigt og elitært. Det passer dårligt med, hvordan mennesker faktisk handler i verden.



Bag Masken: Hvad René Descartes stadig lærer os


René Descartes døde i 1650, men han er langt fra glemt. Tværtimod støder vi stadig på ham – både direkte og indirekte – i alt fra filosofiundervisning og psykologidebatter til datavisualisering og AI-forskning. Det sker ofte uden, at vi tænker over det.


Så hvem var René Descartes? Han var en tænker, der nægtede at tage noget for givet. I stedet for at acceptere traditioner og autoriteter, begyndte han fra bunden og spurgte: Hvad kan jeg være helt sikker på? Ud af den tvivl kom ikke bare et filosofisk system – men en ny måde at tænke på. En metode, der i dag ligger bag videnskabelig forskning, teknologisk udvikling og kritisk journalistik.


Han opfandt koordinatsystemet, ja. Men mere end det: Han gav os en model for, hvordan man kan forbinde logik, sprog og struktur – og bruge det til at forstå verden. Derfor er han ikke bare et navn i en historiebog. Han er en grundpille i moderne tænkning.


Samtidig skal vi ikke gøre ham til mere, end han var. Descartes havde blinde vinkler. Hans opdeling mellem krop og sind er for simpel i lyset af nyere neurologi og psykologi. Og hans tro på, at fornuften alene kan forklare alt, holder ikke i en verden, hvor følelser, relationer og kultur spiller mindst lige så stor en rolle.


Alligevel står hans metode tilbage som et værktøj. Ikke som en sandhed – men som en måde at tænke klart og systematisk på i en kompleks tid. Og det er måske netop derfor, han stadig er relevant i 2025.


For når du lærer at stille spørgsmål, når du insisterer på at finde noget fast i en verden fuld af støj, så bruger du – bevidst eller ubevidst – noget af det, Descartes satte i gang.



Billedet af den tænkende hjerne som er sindetsrejse.com logo
Iter Mentis Tanker Uden Ansigt


Tak fordi du læste med!


Kunne du lide indlægget? Giv det et like – det betyder mere, end du tror! 💡🙏


Følg mig også på Facebook, hvor jeg løbende deler nye refleksioner, dybe tanker og eksklusive indlæg, du ikke vil gå glip af. 📖✨


FAQ: Ofte stillede spørgsmål om skyggen René Descartes

Hvem var René Descartes?

René Descartes var en fransk filosof og matematiker, kendt for sit citat "Jeg tænker, derfor er jeg", og for at have grundlagt den moderne rationalisme og analytiske geometri.

Hvad er Descartes’ metode?

Hvad er det kartesiske koordinatsystem?

Hvad betyder dualisme hos Descartes?

Hvorfor er Descartes stadig relevant i dag?


Videre læsning og kilder





Comments


SindetS REJSE

-iTER mENTIS-

En blog om filosofi, psykologi og samfund – et sted for spørgsmål, eftertanke og indre bevægelse.

© 2012 – 2025. Alle rettigheder forbeholdes.

Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet er til refleksion, information og undervisning. Det erstatter ikke professionel rådgivning. Ved tvivl – søg hjælp hos en kvalificeret fagperson.

bottom of page