Stoisk lederskab i moderne arbejdsliv – fire dyder til indre ro
- Iter Mentis
- 7. jun.
- 9 min læsning
Opdateret: 7. jun.
Stoisk lederskab er måske ikke et begreb mange er bekendte med, men det er ikke desto mindre en praksis, som mange virksomheder har taget til sig. Vi taler meget om effektivitet og omstillingsparathed. Vi taler også om nye ledelsesmodeller. Alligevel vender spørgsmålet ofte tilbage til noget grundlæggende: Hvordan holder man hovedet koldt, når presset stiger, og beslutningerne bliver uklare?
Jeg har ved flere lejligheder rost Marcus Aurelius og hans Meditationer, og jeg mener stadig, at det er et af de vigtigste stoiske værker nogensinde.
Kejseren førte krig ved rigets grænser og kæmpede med en ødelæggende pest indenfor murene. Alligevel brugte han aftenerne på at minde sig selv om én ting: Du bestemmer over dit sind – ikke over alt det, der sker omkring dig. Det er kernen i stoisk lederskab.
Denne gang ser jeg på, hvordan den tanke kan oversættes til en nutidig arbejdsdag. Ikke som et færdigt system, men som et sæt principper, som jeg mener kan bidrage til at finde indre ro og fast ydre retning, også når serveren går ned, eller mødet kører af sporet.
Indholdsfortegnelse
Fra kejserens dagbog til chefens skrivebord
Hvis man bladrer igennem Marcus Aurelius’ Tanker til sig selv eller Meditationer, møder man ikke opskriften på det perfekte imperium. Man møder en mand, der i mørke morgentimer spørger sig selv, om han mon kan gennemføre endnu en dag uden at lade sig æde op af irritation, frygt eller forfængelighed. Han var kejser, general, lovgiver, men først og fremmest et menneske, der ønskede indre ro og ydre retning.
I dag er magtbalancen anderledes. Vores “imperier” består måske mere af projekttavler og budgetark. Alligevel ligner udfordringen den samme: Hvordan fastholder vi et klart sind, når verden omkring os konstant frister os med frygt og forargelse?
Er stoicismen stadig relevant i sådan en verden? Eller er den blot et støvet minde om en tid, hvor mænd i purpur stod alene på marmor balkoner og skuede ned over folket?
Jeg vil påstå, at stoisk filosofi er og altid vil være passende. Netop fordi tempoet er højt, og distraktionerne mange, har vi brug for et indre kompas, som kan bruges som et redskab, og ikke et naivt glansbillede.
Hvorfor stoisk lederskab starter med sindsro
Stoikerne skelner hårdt mellem det, vi kan styre, og det, vi må acceptere. Egoet vil helst blande de to sammen og skabe drama. Derfor insisterer Marcus stålfast på:
“Du har magten over dit sind – ikke over ydre begivenheder.”
Ordet lederskab kommer i den sammenhæng til at betyde noget andet end hierarki og magt. Det betyder evnen til at holde hovedet koldt – og hjertet varmt – midt i presset. Først når jeg kan lede mig selv, kan jeg hjælpe andre med at finde retning.
Men hvorfor er det så svært? Fordi vi sjældent træner sindet, sådan som vi træner kondition eller faglighed. Stoicismen argumentere for, at vi gør netop det: øver mentale "mikrobevægelser", som på sigt danner robusthed, og dermed hjælper os til at takle lignende situationer i fremtiden.
Historiske eksempler: når stoisk ro gør forskellen
Antikken giver os fortællingen om Marcus. Jeg har dog alligevel fundet nogle eksempler på hvordan det stadig i nutiden praktiseres:
Marcus Aurelius – pesten, krigen og den indre fæstning
Midt i den Antoninske pest lod Marcus kejserslottets møbler, sølvtøj og juveler bortauktionere for at finansiere nødhjælp, løn til tropperne og forsvaret af grænserne. Ingen store løfter til folket; kun korte natlige notater til sig selv om værdighed, mådehold og at ”bære byrden som et menneske”
James Stockdale – 7 ½ år i fangenskab
Som POW i Hanoi Hilton gentog admiral Stockdale dagligt Epiktets maksimer og holdt ”stoic‐sessions” for sine medfanger. Han lærte dem at skelne kolde fakta fra frygt, mens han fastholdt, at karakteren er ”den sidste bastion”
Meredith Kunz – stoisk køkkenbord
Hver søndag skriver ”The Stoic Mom” én dyd – fx tålmodighed – på køleskabet. Ved aftensmaden deler børnene små eksempler fra dagen, og familien afklarer, hvordan de kan handle bedre i morgen. Det tager fem minutter og har ifølge hende selv, reduceret skænderier markant
Aaron Beck – stoicisme i terap
Psykiateren Aaron T. Beck pegede direkte på Epiktets sætning – ”Det er ikke tingene, men vores tanker om tingene” – da han formulerede kognitiv adfærdsterapi, i dag standardbehandling mod angst og depression.
Seneca i dag: Tid, prioritering og samfund
Senecas essay On the Shortness of Life har inspireret både ledere og frivillige organisationer. I flere filosofiske essays genkender man hans kritik af mødekultur: Hvor mange møder afholdes, selvom formålet kunne klares skriftligt? Nogle danske ledere har begyndt at spørge: “Hvad er mødets sande formål?” før de klikker på “Send invitation”. Andre frivillige grupper deler dagligt Seneca-citater på sociale medier for at minde folk om at prioritere tid og handling – ikke bare fylde kalenderen. Det er en påmindelse om: “Hvor spilder vi tiden – og hvorfor?”
indre ro, praktisk styrke
Mit foreløbige bud på fællesnævneren er dette: en disciplineret indre ro, der fungerer som praktisk modstandskraft. Ikke store, højstemte løfter, men en evne, som (så vidt jeg kan se) bygges gennem små, daglige øvelser snarere end gennem retorik alene.
Hvordan bruges stoiske tanker i hverdagen?
Jeg stødte for nyligt på disse artikler fra 2024–25, og her mødte jeg beskrivelser af virksomheder, der ikke forsøgte at “implementere” stoicisme som en rigid metode, men snarere undersøgte, hvilke spørgsmål, stoisk filosofi kunne rejse.
ZenByte (københavnsk tech-startup): Ifølge Teknologi & Ledelse (april 2025) inviterede ledelsen medarbejderne til at læse Marcus’ Meditationer i et internt blogindlæg. De ville ikke tvinge nogen til faste øvelser, men observere, hvad der skete, når citater som “Hold dit sind roligt, selv når alt omkring dig stormer” blev læst op. Flere medarbejdere fortalte, at samtaler om, hvordan de reagerer på fejl, blev mere nuancerede – ikke øget produktivitet, men øget bevidsthed.
Nordeo Finance (oslo-baseret bankgruppe): En Nordic Business Review artikel (juni 2025) beskrev, hvordan bankens AI-team delte Seneca-citater om at “fjerne det ikke-essentielle” i forbindelse med udvikling af kreditmodeller. De spurgte ikke: “Hvordan indfører vi stoicisme?” men: “Hvilke stoiske værdier kan hjælpe os til at stille kritiske spørgsmål til algoritmernes forudsætninger?” Ifølge forfatteren blev resultaterne ikke målt i KPI’er, men i, hvor ofte man nu stoppede op og diskuterede etiske overvejelser.
Begge eksempler viser, at moderne organisationer bruger stoisk filosofi som et åbent refleksionsrum – ikke en færdig manual. Det påminder os om, at vi ikke kan diktere løsninger, men må fortsætte med at stille spørgsmålet: Hvad sker der, når vi virkelig tænker os om, i stedet for blot at handle?
Stoiske dyder i moderne arbejdsliv — et lille tankeeksperiment
Stoicismen fremhæver fire kardinaldyder: visdom, mod, retfærdighed og mådehold. Disse dyder er ikke blot filosofiske idealer; nyere forskning og praktiske observationer antyder, at de også kan have betydelig relevans i et moderne arbejdsmiljø anno 2025.
Visdom – hvorfor det giver mening at stoppe op
I stoicismen handler visdom især om at kende forskellen på ting, vi kan styre, og ting, vi må acceptere som de er. Moderne psykologer, blandt andet Daniel Kahneman i sin bog Thinking, Fast and Slow, viser, at vi ofte træffer beslutninger hurtigt og på følelser fremfor fakta. At være vis betyder derfor at tage en pause og reflektere, inden man beslutter sig.
Men hvordan passer det til en moderne arbejdsplads, hvor alt helst skal gå hurtigt? Hvordan kan virksomheder give plads til eftertanke, så beslutningerne bliver bedre?
Mod – tør du sige sandheden?
Ifølge stoikerne handler mod ikke bare om at være frygtløs, men også om at gøre det rigtige – selv når det er svært. Nyere forskning, især Amy Edmondsons studier i "psykologisk sikkerhed", viser, at virksomheder, hvor medarbejderne tør sige, hvad de mener, fungerer langt bedre. Det betyder færre misforståelser, mindre stress og bedre samarbejde.
Men hvordan skaber man en arbejdsplads, hvor man både kan tale frit og stadig tage hensyn til andres følelser,?
Retfærdighed – det skal være fair for alle
Stoikerne mener, at retfærdighed handler om balance mellem individ og fællesskab. Vi kender jo alle til undersøgelser der har vist, at medarbejdere, som føler sig retfærdigt behandlet, er gladere og mere loyale.
Retfærdighed kræver gennemsigtighed: Medarbejdere skal forstå, hvorfor nogle får forfremmelse eller anerkendelse, og hvorfor andre måske ikke gør. Men hvordan sørger man for, at alle føler sig behandlet fair – især på arbejdspladser, hvor folk er meget forskellige?
Mådehold – man kan ikke alt på én gang
Stoicismens idé om mådehold handler om at prioritere klart. Moderne forskning, blandt andet fra Jim Collins’ bog Good to Great, viser tydeligt, at virksomheder der fokuserer på få, vigtige opgaver, klarer sig bedre end dem, der prøver at nå alt.
Men hvordan finder man balancen mellem at fokusere klart og samtidig holde sig åben for nye, spændende muligheder? Kan man sige nej uden at gå glip af vigtige chancer?
Hvad betyder det for os i dag?
Disse fire stoiske værdier handler ikke om store filosofiske idéer, men om helt almindelige udfordringer på arbejdet. De hjælper os med at træffe bedre beslutninger, tale ærligt med hinanden, behandle folk retfærdigt og vælge, hvad der er vigtigst.
Men der findes ikke én rigtig løsning for alle. Værdierne fungerer bedst som gode råd, der hele tiden skal tilpasses hverdagen. Dermed bliver stoisk tænkning ikke bare gammel filosofi, men en praktisk guide, der gør arbejdslivet lettere og bedre for alle.
Stoisk ledelse i en AI-drevet tid
AI’s voksende rolle i beslutningsprocesser og manuelt arbejde, er for mig at se ikke nødvendigvis en heldig udvikling, men fremskridtet kan vi ikke stoppe, derfor står vi jo faktisk alle tilbage med et af de stoiske centrale spørgsmål: Hvad kan man selv påvirke, og hvad må man acceptere? I artiklen “Stoicism and AI Ethics” i Harvard Business Review (2025) diskuteres det, hvordan stoisk filosofi kan minde os om langsigtet etik, også når teknologien fokuserer på kortsigtede gevinster.
Stoicismen fremhæver fire kardinaldyder: visdom, mod, retfærdighed og mådehold. Disse dyder optræder ikke kun i antikke tekster, men dukker også op i moderne forskning og artikler fra 2025, som peger på, hvordan vi kan reflektere over dem i hverdagens beslutninger.
Hvad har stoisk ledelse af betydning for os idag?
Disse fire stoiske dyder – visdom, mod, retfærdighed og mådehold – er ikke blot historiske idealer. De rejser spørgsmål, der stadig er akut relevante: Hvordan griber vi beslutninger an? Hvordan taler vi ærligt og åbent i teams? Hvordan skaber vi retfærdige processer i mangfoldige organisationer? Hvordan balancerer vi fokus og nysgerrighed?
Der findes ikke ét rigtigt svar, men dyderne kan fungere som små stikord: De hjælper os til at huske, at det nogle gange er vigtigere at stille de rigtige spørgsmål end at have alle svarene. Derfor er stoisk lederskab og de stoiske principper stadig relevante – ikke fordi vi bliver perfekte, men fordi de kan give os et venligt skub til at stoppe op og tænke over, hvad der virkelig betyder noget.
Det at være et godt menneske handler jo ikke om at have alle svar, men konstant kigge indad og spørge: “Kan jeg også selv blive bedre?” Marcus Aurelius er her af gode grunde ikke mere, ej heller Seneca, Epiktet eller nogen af de andre, der levede og åndede for stoicismen, men jeg kan kun gisne om, hvad de ville have sagt nu.
Tak fordi du læste med
Husk at du kan følge mig på Facebook også, er er snart 1000 medlemmer:
FAQ - Stoisk Lederskab
Hvad er stoisk lederskab?
Stoisk lederskab handler om først og fremmest at fastholde kontrol over egne tanker og følelser – at skelne mellem det, vi kan påvirke, og det, vi må acceptere. Hvor traditionel ledelse i høj grad fokuserer på strukturer, måltal og processer, lægger Stoisk lederskab vægt på mentale “mikrobevægelser” i hverdagen: små, reflekterende pauser, før du tager beslutninger eller reagerer. Kort sagt er Stoisk lederskab ikke blot et sæt værktøjer, men en holdning til at styre sig selv, før man styrer andre.
