H.C. Andersens eventyr forklaret: 5 skjulte livslektioner
- Iter Mentis
- 21. jul.
- 10 min læsning
Opdateret: 27. jul.
H.C. Andersens eventyr er en række af værker, som mange af os danskere anser for at være en dyrebar del af vores nationalskat, og forfatteren bag dem er da også en af de mest elskede og anerkendte danske forfattere, som nærmest stadig fungerer som en slags sjælelig ambassadør for Danmark. Allerede i den tidlige barndom stifter vi bekendtskab med disse klassiske fortællinger, som i billedlige vendinger forbereder os på, at verden kan være barsk og sørgelig, men stadig kan være det smukkeste sted, hvis vi vælger at åbne øjnene og se det. Disse lærdomme tager vi med os op i voksenalderen, hvor livserfaringer løbende påminder os om, at H.C. Andersen havde ret. H.C. Andersens værker er højt værdsatte, ikke kun af os danskere, men af hele verden.
Netop fordi disse eventyr formår at forene fantasi med virkelighed, rammer de os både i hjertet og i sindet. De lærer os at forstå temaer som identitet, sandhed, mod og selvudvikling, og gør det muligt, at vi hver især kan genkende vores eget liv i eventyrets univers.
I dette blogindlæg ser jeg nærmere på fem af H.C. Andersens eventyr og giver min fortolkning af, hvordan deres fortællinger spejler grundtemaer fra filosofiske retninger som eksistentialisme, stoicisme og dualisme.
Indholdsfortegnelse
"Man kan ikke altid have det godt, man må prøve noget, så ved man noget". – H.C. Andersen, Hørren (ca. 1841)
Hvem var H.C Andersen?
Hans Christian Andersen blev født i Odense i 1805 som søn af en skomager og en vaskekone. Opvæksten var præget af beskedne kår, men allerede i barndommen viste han stor fantasi og interesse for litteratur og fortællinger. I 1819, kun 14 år gammel, rejste Andersen til København i håbet om at opnå succes inden for teater, sang og forfatterskab. De første år i hovedstaden var vanskelige, men han modtog senere støtte fra bl.a. Collin-familien, hvilket gjorde det muligt for ham at få en uddannelse og udvikle sig som forfatter.
H.C. Andersen fik sit gennembrud med digte og romaner, men det var især H.C. Andersens eventyr, der skaffede ham berømmelse i både Danmark og resten af verden. Fra 1835 og frem udgav han en lang række eventyr, der med deres kombination af folkelig fortællestil, psykologisk indsigt og poetisk sprog ramte bredt. Andersen var en flittig rejsende og besøgte store dele af Europa, hvor han mødte tidens førende kunstnere og intellektuelle. Hans oplevelser og møder prægede både temaer og figurer i H.C. Andersens eventyr.
I dag anses H.C. Andersen for en af de mest betydningsfulde danske forfattere og en af hovedskikkelserne i dansk litteratur. H.C. Andersens eventyr er oversat til mere end 150 sprog og læses af både børn og voksne over hele verden. Ud over eventyrene omfattede hans forfatterskab også romaner, digte og rejseskildringer, men det er især som forfatter til H.C. Andersens eventyr, at hans navn er blevet stående som en central del af den danske og internationale litterære arv.
Filosofiske påvirkninger i samtiden
Når vi læser H.C. Andersens eventyr i dag er det tydeligt, at de ikke kun er skrevet ud fra fantasi, men også af den tid Andersen levede i. Mange af fortællingernes stemninger og motiver bærer præg af romantikkens blik for følelse og det enkelte menneskes indre rejse. Samtidig står kristendommens moralske fundament ofte som et underliggende spænding mellem skyld, tilgivelse og håb. Andersen lod sig inspirere af datidens strømninger, blandt andet de tanker, der blev formuleret i tysk filosofi, og han fulgte med i tidens debat om dannelse, som optog mange omkring ham.Der er også slægtskab mellem H.C. Andersens eventyr og filosoffer som Søren Kierkegaard, særligt i historiernes fokus på identitet, valg og det at acceptere sig selv.
Men som du vil læse, så er der flere sammenligninger mellem filosofien og historierne, og jeg vil nu gennemgå fem af dem.
“Den grimme ælling” – Eksistentialisme og at acceptere sig selv
‘Den grimme ælling’ er et af H.C. Andersens mest berømte eventyr, og vi lærer tidligt den livslektion, som gemmer sig i det. Fortællingen begynder på landet, hvor en ensom og udstødt ælling vokser op blandt dyr, der ikke kan acceptere, at den er anderledes. Allerede fra starten sættes temaet om identitet i spil, ællingen mærker tidligt at den ikke hører til, og bliver konfronteret med andres dømmende blikke og afvisning. Livet bliver en vandring gennem modgang og fremmedgørelse, hvor ællingen må leve med smerten ved ikke at blive set for den, den egentlig er.
Denne rejse gennem lidelse og fremmedgørelse rummer et eksistentielt tema, som H.C. Andersen og senere filosoffer som Kierkegaard og Heidegger har beskæftiget sig med. I eventyret bliver det tydeligt, hvordan menneskets vej mod egen accept sjældent er let. Det kræver, at man går gennem ensomhed og tvivl, men at man stadig tør stå ved sig selv, selv når omgivelserne ikke forstår én. I sidste ende finder ællingen ikke sin plads blandt de andre, før den erkender sin egen natur og omfavner det, der før blev set som en svaghed. Vigtigst af alt lærer vi, at selvkærlighed ikke opnås i det øjeblik, at andre accepterer os, men i det øjeblik, vi accepterer os selv.
Fortællingen rækker derfor langt ud over en simpel morale om at “være sig selv.” Den sætter fokus på, hvordan identitet formes i mødet mellem individ og fællesskab, og hvad det koster at insistere på sine egne værdier i mødet med modstand. “Den grimme ælling” er et eksistentielt eventyr, der understreger, at turde være den man er, kræver mod og vilje.
Centrale pointer:
At finde selv kræver, at man tør at stå alene og gå igennem usikkerhed.
Forvandlingen begynder først, når man tør se sig selv ærligt i øjnene, og giver slip på behovet for at høre til for enhver pris.
Eventyret peger på, at vejen til ægte identitet og mening ofte går gennem det, vi oplever som vores svaghed eller særheder.
“Skyggen” – Dualisme og det fortrængte jeg
“Skyggen” er et af de mere mørke og voksne eventyr fra H.C. Andersen. Historien begynder med en mand, der lever af at fordybe sig i tanker og bøger. En nat løsriver hans egen skygge sig og begynder at leve sit eget liv. Skyggen vender tilbage som et selvstændigt væsen og overtager gradvist magten over sin tidligere ejer. Her sættes fokus på menneskets indre splittelse, altså konflikten mellem det, vi ønsker at være, og det vi ikke kan undgå.
Eventyret kan fortolkes på flere måder. På den ene side kan “Skyggen” læses som en psykologisk fortælling om det fortrængte jeg. Her kan historien sammenlignes med tanker, som senere blev udfoldet af Carl Jung: “skyggen” som den side af mennesket, vi helst vil skjule, både for andre og for os selv. Hvis denne side ikke anerkendes og får plads, risikerer vi, at den overtager styringen, præcis sådan som det sker for hovedpersonen i eventyret. Samtidig peger fortællingen også på Platons idé om, at det vi ser, kun er skygger af virkeligheden. Andersen bruger dette billede til at undersøge, hvordan sjælen kan splitte os, hvis vi ikke tør se hele os selv i øjnene.
“Skyggen” rummer et eksistentielt dilemma: Hvordan lever vi med de sider af os selv, vi helst vil glemme? Eventyret viser, at vi alle bærer på sider, vi helst vil undgår, men at det ubevidste ikke forsvinder af den grund. Når vi undgår at se det i øjnene vi helst vil glemme (os selv), risikerer vi at det får indflydelse på, hvem vi bliver.
Centrale pointer:
Vi bærer alle på sider af os selv, vi helst ikke vil kendes ved. Ignorerer vi dem, kan de begynde at styre vores liv uden at vi selv bemærker det.
Forholdet til vores egen skygge afgør, om vi lever ægte og frit, eller bliver fanget i en rolle, vi ikke har valgt.
At få et ærligt forhold til sig selv kræver mod, ikke mindst når vi konfrontere det i os, vi helst ville holde skjult.
“Kejserens nye klæder”– Forfængelighed, selvbedrag og erkendelse
“Kejserens nye klæder” er et af H.C. Andersens mest ikoniske eventyr, og det står som et billede på, hvordan fællesskabet kan skjule det åbenlyse og få os til at tvivle på vores egne sanser. Historien om kejseren, der lader sig forblænde af sine egne ønsker og af vævernes tomme løfter, udfolder en enkel men rammende fortælling: Hele byen spiller med, indtil et barn som uden bagtanker eller frygt, bryder tavsheden og siger det, ingen voksne tør sige.
Eventyret appellere til, hvordan vi mennesker ofte vælger at tie, selv når vi ser at noget er forkert. Presset fra flokken, frygten for at skille sig ud og ønsket om at høre til kan gøre det svært at sige det alle ser. Kejserens hof og byens borgere er mere optaget af at bevare facaden end at være ærlige, og på den måde opstår en fælles illusion. I filosofiens historie har tænkere som Kant fremhævet vigtigheden af at tænke og handle selvstændigt, mens Foucault har peget på, hvordan magt og normer former vores opfattelse af virkeligheden. Også Montaigne skrev om, hvordan sandheden kan forstumme i mødet med andres forventninger.
“Kejserens nye klæder” er et moralsk eventyr der understreger, at det nogle gange kræver et barns uvidende ærlighed at afsløre det, ingen andre tør sige. Andersen viser, hvor let vi kan lade os rive med af andres forestillinger, og hvor vigtigt det er at fastholde sin egen rationelle sans, selv hvis det koster.
Centrale pointer:
Det kræver integritet at stå uden for flokken, selv når sandheden ligger lige for.
Vi kan let blive fanget i fælles illusioner, hvis ingen tør spørge eller sige fra.
“Kejserens nye klæder” viser, at ærlighed, nogle gange kommer fra dem, der ikke er bundet af andres hensyn eller frygt.
“Nattergalen” – Det ægte møder det kunstige
“Nattergalen” er et af de eventyr fra H.C. Andersen, der kredser om ægte og kunstig skønhed. Fortællingen udspiller sig i Kina, hvor kejseren bliver betaget af en nattergals sang, men snart erstatter fuglens levende stemme med en mekanisk efterligning. Den kunstige fugl kan spille uden fejl, men dens sang mangler dybde og følelse. Da kejseren senere bliver alvorligt syg, er det kun den virkelige nattergal, der kan bringe trøst og håb.
Eventyret sætter spørgsmålstegn ved, hvad ægte skønhed og sandhed egentlig er. Andersens nattergal synger uden hensigt om at imponere, og dens stemme rummer en naturlighed og ægthed, som maskinen aldrig kan kopiere. Kejserens valg mellem det ægte og det kunstige får konsekvenser, både for ham selv og for de mennesker omkring ham. Temaet bliver en del af en større filosofisk debat, hvor blandt andre Rousseau og Platon har reflekteret over, hvordan menneskets længsel efter det perfekte ofte får os til at overse værdien i det levende og spontane.
“Nattergalen” minder os om, at det, vi tror kan erstattes af overfladisk skønhed, aldrig vil have samme virkning som det, der udspringer af ægte nærvær. Historien viser netop, at intet kan erstatte det levende, det nærværende, selve sjælen.
Centrale pointer:
Intet kan erstatte det levende nærvær, at det ægte, selve sjælen, ikke kan kopieres eller mekaniseres
At vi let kan lade os forføre af det perfekte, selvom det dybe og betydningsfulde ofte findes i det enkle.
“Grantræet” – Stoicisme og livets rytme
“Grantræet” er et af H.C. Andersens eventyr, der kredser om længsel, rastløshed og evnen til at være til stede i sit eget liv i nuet. Historien følger et lille grantræ, som står i skoven og aldrig kan finde ro i det, der er. Hele tiden drømmer det om noget større: først om at vokse op og blive et stort træ, siden om at blive fældet og pyntet som juletræ, og til sidst om at opleve endnu mere, end det allerede har fået.
I sin iver efter det næste mister grantræet evnen til at sætte pris på det liv, det faktisk har. Kun i glimt mærker det glæde ved det, der sker, men oplever mest savn og utålmodighed. Da træet til sidst står udtørret og forladt, forstår det, hvad det har mistet, men da er det for sent. Eventyret rammer et tema, som også kendes fra stoisk filosofi og eksistentialismen. Eventyret sætter fokus på, at vi let mister øjeblikkets værdi, når vi kun har blik for drømmen og jager noget, vi endnu ikke har.
Eventyret giver i den grad stof til eftertanke. Det viser rejsen fra utålmodig længsel til bagklogskabens fortrydelse, og hvordan vi mennesker ofte glemmer glæden ved det, vi allerede har. Grantræet bliver et glimrende eksempel på, hvordan vi – midt i vores egne håb og drømme – risikerer at overse nuets værdi og selve livets glæder.
Centrale pointer:
Glæde overses let, når vi konstant længes efter mere. I virkeligheden ønsker vi os selv ældre, og livet er kun til låns.
Livet udfolder sig i øjeblikket, ikke i drømmen om noget andet.
Afslutning: H.C Andersens eventyr som vigtige livslektioner
H.C. Andersens værker rummer temaer som identitet, sandhed, længsel og livets mening. Bag de enkle fortællinger finder man etiske valg og eksistentielle spørgsmål, som har gjort eventyrene betydningsfulde for både børn og voksne gennem tiden. Med fortællinger som “Den grimme ælling”, “Skyggen”, “Kejserens nye klæder”, “Nattergalen” og “Grantræet” giver Andersen et indblik i livets mange lektioner, som læseren helt sikkert vil kunne genkende på et tidspunkt i livet.
Fortællingerne om livet, med både håb, eftertanke og modet til at være sig selv, kommer også med en realistisk påmindelse om, at livet ikke altid er let. Bag de smukke billeder gemmer der sig også barske vilkår, som vi alle må forholde os til. For sådan er livet, og det kommer ikke til at ændre sig.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at dette blogindlæg er baseret på mine egne fortolkninger og refleksioner om emnet. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på mail.
Tak fordi du læste med.
Om Forfatteren
Iter Mentis er skribent og skaber af bloggen Sindets Rejse. Han skriver om filosofi, det menneskelige sind og egne refleksioner. Med certificeringer i kritisk tænkning, vestlig filosofi og antik filosofi kombinerer han klassisk tænkning med moderne perspektiver.
Du kan læse mere om mig her: [Om mig]
Ofte stillede spørgsmål om H.C Andersens eventyr
Hvad kan man lære af H.C. Andersens eventyr?
Eventyrene formidler tidløse livslektioner om identitet, fællesskab og selvaccept; fx fremhæver Den grimme ælling værdien af at finde sin egen plads trods modstand.
Kilde: Litteratursiden – anmeldelse af Den grimme ælling
Er H.C. Andersens eventyr kun skrevet til børn?
Nej. Allerede i samtiden blev de læst af voksne; moderne kritik peger på flere lag, som taler til alle aldre.
Kilde: Lex.dk – biografi om H.C. Andersen
Hvilke filosofiske temaer går igen i H.C. Andersens eventyr?
Motiver som eksistentialisme (identitet og valg), dualisme (kampen med “skyggen”) og moralfilosofi (sandhed vs. selvbedrag) dukker op i flere historier.
Kilde: Forfatterweb – Tematikker hos H.C. Andersen
Hvorfor læses H.C. Andersens eventyr stadig verden over?
Med mere end 150 oversættelser og en status som dansk “national skat” er de kendt for deres universelle temaer og nyskabende fortælleteknik.
Kilde: Den Store Danske – biografi & global betydning
Hvordan bruges H.C. Andersens eventyr i undervisning?
Skoler og gymnasier bruger eventyrene til at diskutere identitet, etik og eksistentielle valg; de fungerer som litterære “tændstikbål” for elevengagement.
Kommentarer