top of page
Søg

Ubuntu – Den afrikanske filosofi om fællesskab og ansvar

  • Forfatters billede: Iter Mentis
    Iter Mentis
  • 27. jul.
  • 9 min læsning

Opdateret: 25. aug.

Ubuntu er et begreb fra det sydlige Afrika, som i dag bruges i både etiske, politiske og kulturelle sammenhænge. I dette blogindlæg ønsker jeg at give et klart overblik over den afrikanske filosofi bag ordet.


Jeg uddyber, hvad Ubuntu betyder i afrikansk filosofi, hvor idéen har sine rødder, og hvordan den adskiller sig fra vestlige etiske traditioner. Udtrykket "jeg er, fordi vi er" danner rammen for en filosofi, der forstår mennesket som stærkt forbundet med andre. Denne afrikanske filosofi rummer en dybde, der fortjener opmærksomhed, og jeg håber, du vil finde det lige så meningsfuldt at læse, som det har været at skrive.

“Abstrakt illustration af sammenvævede former inspireret af sydafrikansk beadwork, som symboliserer Ubuntu og fællesskab.

Hvad er Ubuntu? Filosofien forklaret


Ubuntu er et begreb med rødder i bantu-sprog som zulu og xhosa. Det rummer en idé, der er både enkel og radikal: At et menneske kun bliver menneske gennem andre mennesker. Det klassiske udtryk  “Umuntu ngumuntu ngabantu” – “et menneske er et menneske gennem andre”. Udtrykket rummer kernen i tankegangen.


I filosofisk forstand henviser Ubuntu-filosofien til en form for relationel etik, hvor fællesskab, gensidig afhængighed og menneskelig ikke blot er borgerdyder, men udgør grundlaget for vores menneskelighed. Det handler ikke bare om venlighed pga. moralske spilleregler i samfundet, men om erkendelsen af, at vores identitet formes i og gennem de relationer, vi indgår i.


Hvor vestlig etik ofte tager udgangspunkt i det selvstændige individ, ser Ubuntu mennesket som dybt forbundet med andre. Hvor Kants moralfilosofi fokuserer på autonomi og fornuft som grundlag for moralsk handling, placerer Ubuntu det etiske i det mellemmenneskelige – i de bånd, vi væver mellem hinanden. Ikke som en modsætning til frihed, men som det, der gør frihed mulig.


Denne forståelse kommer også til udtryk i citater fra nogle af de mest fremtrædende stemmer bag Ubuntu. Den nigerianske filosof Michael Onyebuchi Eze formulerer det sådan:


“A person is a person through people … humanity is co-substantively bestowed upon the other and me.”— Michael Onyebuchi Eze

Her peger han på, at vores menneskelighed er noget, vi giver og modtager gennem relationer – en delt eksistensform, hvor jeg bliver mig selv i mødet med den anden.


Også Nelson Mandela har nævnt Ubuntu frem i sine taler. Han sagde blandt andet:


“In Africa there is a concept known as ‘ubuntu’ - the profound sense that we are human only through the humanity of others; if we are to accomplish anything in this life it will in equal measure be due to the work and achievements of others.”— Nelson Mandela

Igen ser vi, hvordan menneskelighed bliver et fælles projekt, ikke en isoleret præstation.


Ubuntu kan derfor forklares som en måde at eksistere på, som er båret af erkendelsen af, at vi hænger sammen – en tanke, der bedst opsummeres i det berømte udtryk: “jeg er, fordi vi er”.

Ubuntu-filosofiens historie: Samhørighed og fællesskab


Mens jeg i sidste afsnit beskrev selve idéen bag filosofien, skal vi nu se nærmere på dens historiske rødder, og hvordan den voksede ud af praksis i de sydafrikanske kulturer.

Sproglig oprindelse og udbredelse


Ubuntu stammer fra de bantu-talende folk i det sydlige Afrika, særligt blandt zulu og xhosa i områder, der i dag omfatter Sydafrika og Zimbabwe. Ordet findes i beslægtede former på tværs af regionen – fx botho på sesotho og hunhu i shona. Udtrykket deles ofte i ‘ubu‑’ og ‘‑ntu’ i bantu‑sprog og bruges bredt i betydningen menneskelighed og fællesskab.


Ubuntu tog form som en levet livsstil snarere end som en decideret teori. Det kom til udtryk i hverdagslivet: i måden landsbyer traf beslutninger, i hvordan man løste konflikter, og i hvordan fællesskabet tog ansvar for det enkelte menneske. Det var en mundtlig og praktisk etik, som blev givet videre gennem handling. Først senere blev disse praksisser omsat til begreber i egentlig filosofisk forstand.

Fra traditionsbunden erfaring til en filosofisk tradition


Det var først i det 20. århundrede, at Ubuntu blev beskrevet som en filosofi i klassisk forstand. Den sydafrikanske filosof Mogobe Ramose har skrevet om Ubuntu som en selvstændig afrikansk etik, der bygger på værdier som gensidighed, menneskelig værdighed og fællesskab. I bogen African Philosophy Through Ubuntu beskriver han, hvordan begrebet rækker ud over moral og også omfatter erkendelse, samfund og vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske.


Desmond Tutu brugte Ubuntu aktivt i arbejdet med Sandheds‑ og Forsoningskommissionen efter apartheid, hvor begrebet blev ramme for tilgivelse, forsoning og fælles ansvar.


I dag rummer Ubuntu ikke kun en etik for fællesskabet, men også en bredere måde at tænke samfund, viden og menneskelig værdighed på. Dens rødder i afrikansk kultur, erfaring og praksis gør den til et meningsfuldt alternativ til individualistiske tankegange.


Centralt i Ubuntu: Fire grundprincipper


I et forsøg på at koge det ned, har jeg samlet fire principper, der ofte går igen i beskrivelserne. De udgør ikke en endelig definition, men giver efter min vurdering et fornuftigt indblik i, hvordan etik, fællesskab og menneskelig værdighed forstås i denne tradition.


  • Fællesskab og gensidig afhængighed:

    • Mennesket forstås som uadskilleligt fra sine relationer – vores udvikling som mennesker gennem samspil med andre. Det kendte udtryk umuntu ngumuntu ngabantu ("et menneske er et menneske gennem andre") opsummerer denne tanke. Etik handler derfor om at styrke harmoni, samhørighed og socialt ansvar i fællesskabet.


  • Empati og genkendelse af menneskelighed:

    • Ubuntu mener at vi skal se menneskeligheden i vores næste, og handle derefter. Det handler ikke kun om medfølelse, men om aktiv anerkendelse og respekt. Værdigheden opstår gennem menneskernes forening, og relationer til hinanden.


  • Harmoni og ansvar i fællesskabet:

    • At leve i overensstemmelse med Ubuntu betyder også at tage ansvar, for den sociale helhed. Konflikter skal søges løst gennem forsoning og balanceret dialog. Det handler om at opretholde sociale bånd og skabe plads til alle.


  • Respekt og medfødt værdighed:

    • Alle mennesker har iboende værdi, netop fordi vi er mennesker, og ikke vurderes på vores position, status eller magt. Denne grundlæggende respekt gennemsyrer Ubuntu-tænkningen, hvor relationer skal bæres af ligeværd og åbenhed.


Abstrakt illustration af en cirkel af mennesker omkring et lys – en visuel metafor for Ubuntu, en filosofi fra det sydlige Afrika om fællesskab og gensidig afhængighed

Ubuntu og det vestlige perspektiv


For at sætte Ubuntu-filosofien i kontekst, og samtidigt ikke at gengive hele filosofiens historie, har jeg valgt at sammenligne den med idéer fra vestlig filosofi, særligt fra oplysningstiden. Det har jeg valgt, fordi de unægtelig har formet vores moderne forestillinger om individ, moral og samfund.

Hvorfor oplysningstiden?


I oplysningstiden placerede man menneskets fornuft og frihed i centrum. Hovedpointerne har jeg skitseret kort:


  • Descartes formulerede "cogito ergo sum", som en idé om, at menneskets væren bekræftes gennem dets evne til at tænke.


  • Kant beskrev moral som noget, individet selv formulerer gennem autonomi og indre pligt.


  • Hobbes og Locke betragtede samfundet som opstået gennem individers frie samtykke og rationelle kontrakter.


Disse retninger har haft betydelig indflydelse på vestlig politisk filosofi, moralteori og idéen om "personlig frihed".

Ubuntu som relationel filosofi


Ubuntu‑filosofien tilbyder et alternativt menneskesyn: Her opstår menneskelig identitet ikke alene gennem bevidsthed eller vilje, men i kraft af relationelle bånd og fællesskab. Udtrykket “jeg er, fordi vi er” (umuntu ngumuntu ngabantu) fortæller, at etik og menneskelig værdighed opstår i det mellemmenneskelige.


Filosoffer som Thaddeus Metz og Mogobe Ramose har beskrevet Ubuntu som en relationel etik, hvor fællesskab, gensidighed og ansvar over for andre står i centrum, som grundvilkår for menneskelig eksistens.


Et alternativt perspektiv


Vestlig filosofi består dog ikke kun af ideerne fra oplysningstiden. Filosofiske retninger som hermeneutik, fællesskabsetik og dele af eksistentialismen har fremhævet kontekst og relationers vigtighed. Alligevel har de mest udbredte filosofiske retninger gennem historien haft fokus på individet, som en skabning, der alene tænker, handler og træffer moralske valg.


I denne sammenhæng peger Ubuntu på et menneskesyn, der er forankret i relationer og fællesskab, hvor gensidig afhængighed danner grundlag for værdighed og identitet. Det står ikke i direkte modsætning til vestlig filosofi, men tilbyder et supplement med nye vinkler på etik, fællesskab og menneskelighed.

Ubuntu i dag: Ledelse, fællesskab og etik i praksis


Ubuntu er som praksis stadig at finde i dag. Jeg har her fundet nogle af de områder, hvor filosofien aktivt bruges i dag:


  1. Ledelse med mennesket i centrum

    1. Ubuntu-ledelse bygger på værdier som relationel autoritet, gensidigt ansvar og respekt frem for hierarkisk kontrol. Organisationen ses som et fællesskab, hvor mennesker trives i kraft af hinanden.Mbigi & Maree beskriver denne tilgang som “African management philosophy”, hvor formålet er at fremme trivsel og engagement gennem menneskelighed og fællesskab.


    1. Flere forskere, herunder Lutz (2009) og Poovan et al. (2006), viser, hvordan Ubuntu‑principper kan styrke teamperformance og loyalitet.

  1. Uddannelse og socialt arbejde

    Ubuntu‑principper er centrale i uddannelse og socialt arbejde, hvor relation, gensidig støtte og tilgivelse prioriteres over straf. Der benyttes bl.a. mere dialogbaserede tilgange og konfliktløsning.


    Boboyi (2024) fremhæver, hvordan Ubuntu-prægede skolers sociale programmer kan styrke kulturel kompetence, fællesskab og helhedsstrategier for trivsel.

    Andre studier som Zehr (2002) og du Toit (2011) viser, hvordan Ubuntu-prioriteret etik er kompatibel med genoprettende praksis og fællesskabsorienteret intervention i NGO’er og pædagogiske kontekster.

  1. Diplomati og politik

    Ubuntu har præget moderne afrikansk diplomati, især i Sydafrika efter apartheid. Diplomati baseret på gensidig respekt og fælles ansvar står i kontrast til traditionel magtbalance-baseret international politik.


    En central kilde er Dikeledi Madise & Christopher Isike (2020), som i artiklen "Ubuntu diplomacy: Broadening soft power in an African context" dokumenterer, hvordan Sydafrikas udenrigspolitik bygger på den 2011 White Paper's idé om “Diplomacy of Ubuntu” — en humanistisk tilgang til soft power.


    Yderligere tænkere som Zondi (2012) og Landsberg (2010) analyserer, hvordan Ubuntu har manifesteret sig som diplomatisk strategi i praksis, præget af samarbejde, inklusion og moralsk autoritet.

  1. Menneskelighed i praksis: Ubuntu i det daglige liv

    Ubuntu lever fortsat i måden, mennesker mødes, løser konflikter og bærer ansvar i fællesskaber.


    Thaddeus Metz (2011) fremfører i artiklen “Ubuntu as a moral theory and human rights in South Africa”, at menneskelig værdighed og identitet formes gennem fællesskabsrelationer. Denne tanke spejler Aristoteles’ syn på det sociale menneske, som jeg uddyber i blogindlægget "Aristoteles’ filosofi: Hemmelighederne bag et godt liv".

    Mogobe Ramose (2003) understøtter også denne tankegang ved at beskrive Ubuntu som en etisk praksis: at være menneskegennem andre og for andre, og at vores fælles identitet og menneskelighed opstår i relationen.

Fra filosofi til praksis


Jeg håber, dette indlæg har givet et klart indblik i, hvad Ubuntu er som filosofi og praksis. Det dækker ikke kun over et kulturelt begreb fra det sydlige Afrika, men en etisk tænkning, som tilbyder et alternativt perspektiv på mennesket, samfund og ansvar.


Ubuntu kan lære os, at menneskelig værdighed og frihed opstår i relation til andre. Filosofien rejser vigtige spørgsmål om solidaritet, gensidig afhængighed og måden, vi lever sammen på i en verden, der ofte føles domineret af individualisme og systemtænkning.


Uanset om vi møder Ubuntu i ledelse, uddannelse, diplomati eller i hverdagen, er budskabet det samme: “jeg er, fordi vi er”. Ubuntu samler tråden mellem etik, fællesskab og ansvar.


Silhuet af fællesskab under et akacietræ ved skumring i det sydlige Afrika, som symbol på Ubuntu

Om Forfatteren

Iter Mentis er skribent og skaber af bloggen Sindets Rejse. Han skriver om filosofi, det menneskelige sind og egne refleksioner. Med certificeringer i kritisk tænkning, vestlig filosofi og antik filosofi kombinerer han klassisk tænkning med moderne perspektiver.


Du kan læse mere om mig her: [Om mig]

Ønsker du kontakt, kan du finde mail oplysningerne her:  [Kontakt]

Ofte Stillede Spørgsmål om Ubuntu-Filosofi

Hvad betyder Ubuntu?

Ubuntu betyder, at mennesket bliver menneske i kraft af andre. Udtrykket stammer fra bantu-sprog som zulu og xhosa og lyder ofte: Umuntu ngumuntu ngabantu – “et menneske er et menneske gennem andre”. Det henviser til en relationel filosofi, hvor fællesskab, gensidig afhængighed og menneskelig værdighed er centrale værdier.

Hvad er forskellen på Ubuntu og vestlig filosofi?

Ubuntu ser mennesket som relationelt og forbundet med andre, hvor vestlig filosofi ofte fremhæver individets autonomi og fornuft som grundlag for etik. I Ubuntu opstår frihed og værdighed i samspil, ikke isoleret. Det adskiller sig fra fx Kants fokus på individuel pligt og Descartes’ betoning af det tænkende selv.

Hvilken rolle spiller Ubuntu i ledelse og organisationer?

Ubuntu-ledelse bygger på fællesskab, respekt og gensidigt ansvar i stedet for hierarkisk kontrol. Organisationen betragtes som et fællesskab, hvor trivsel og engagement fremmes gennem relationer. Denne tilgang kaldes også “African management philosophy”.

Hvordan anvendes Ubuntu i uddannelse og socialt arbejde?

Ubuntu-principper bruges i skoler og sociale indsatser med fokus på relationer, dialog og fællesskab frem for straf og udelukkelse. I genoprettende retfærdighed prioriteres ansvar, tilgivelse og inklusion, hvilket skaber en praksis, der bygger på menneskelig værdighed.

Har Ubuntu betydning i international politik?

Ja. Ubuntu har præget sydafrikansk diplomati siden apartheid, særligt gennem idéen om “Diplomacy of Ubuntu” fra regeringens White Paper (2011). Denne tilgang fokuserer på gensidig respekt, samarbejde og moral frem for magt og dominans.

Er Ubuntu stadig relevant i dag?

Ja. Ubuntu i dag bruges som relationel etik i praksis—bl.a. i ledelse (people‑centred management), uddannelse og socialt arbejde (dialog og genoprettende praksis), diplomati (Sydafrikas Diplomacy of Ubuntu) og i lokale fællesskaber. Filosofien tilbyder et aktuelt alternativ til individualisme ved at betone fællesskab, gensidig afhængighed og menneskelig værdighed.

Relevante Kilder

Brug listen som dokumentation og videre læsning; jeg linker kun i brødteksten, hvor et eksternt opslag konkret hjælper forståelsen.










Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Gå ikke glip af nyheder og fremtidige blogindlæg

Kommentarer

bottom of page