Hvad er humanisme? Et livssyn med mennesket i centrum
- Iter Mentis
- 30. nov. 2025
- 15 min læsning
"Mennesket er ikke andet, end hvad det gør sig selv til." – Jean-Paul Sartre
At blive behandlet værdigt og som et frit individ er for de fleste ikke bare en forventning, men en menneskeret, som vi reagerer skarpt på, hvis den indskrænkes.
Netop overbevisningen om, at hvert menneske har en iboende værdi i sig selv, er kernen i humanisme, som bygger på, at vores værdighed, frihed og ansvar skal tages alvorligt.
Men hvad er humanisme, og hvordan præger dette menneskesyn vores forventninger til samfundet og til vores medmennesker?
I dette indlæg har jeg undersøgt, hvad humanismen er, hvilke begreber der ligger bag, den historiske udvikling og nogle praktiske eksempler. Alt sammen formidlet, så alle kan være med.
Indholdsfortegnelse
Hvad er humanisme? Frihed, ansvar og selvbestemmelse
Kort fortalt: Humanisme er en livsanskuelse, der sætter mennesket i centrum og understreger menneskets værdighed, frihed og ansvar for sit eget liv.
I sin mest almindelige nutidige betydning er humanisme et menneskesyn og en livsanskuelse, hvor mennesket har evnen til at tage styringen i sit eget liv, har en egen værdi og et ansvar for at forme sin tilværelse, uden at det nødvendigvis har sin begrundelse i religion eller andre trossystemer.
Idéen bag er, at menneskets værdighed ikke afhænger af status, nytte eller tro. Et menneske er ikke kun sit arbejde, sin økonomi, sin position eller sin baggrund, men et væsen, der kan tænke, føle og handle.
I en nutidig sekulær udgave beskrives dette ofte som en livsfilosofi, hvor man mødes gennem dialog, erfaring og kritisk tænkning i stedet for at støtte sig til påstande, man forventes at acceptere uden at spørge hvorfor.
Humanismens historie: Fra antikken til oplysningstiden
Antikke inspirationskilder
Ofte nævnes antikkens filosoffer som en slags forløbere for den livsfilosofi, der senere kaldes humanisme. Her begynder man at interessere sig systematisk for menneskelivet, for dyd, karakter og det gode liv.
Når man i dag taler om den senere humanistiske tradition, handler det blandt andet om, at man læser og genlæser tekster, der tager menneskets erfaringer alvorligt, fra tragedier til filosofiske dialoger.
Selv om ordet humanisme endnu ikke bruges, ser man konturerne af et syn på mennesket som noget andet og mere end en funktion i forhold til guder, stat eller slægt.
Der opstår et øget fokus på menneskets evne til at reflektere, skabe og tage ansvar.
Renæssancens humanisme
Det, vi i dag kalder renæssancens humanisme, opstår i de italienske bystater i 1300-tallet og breder sig siden i Europa.
Humanisterne vender tilbage til de antikke tekster, studerer sprog, historie og etik og betoner, at mennesket kan dannes gennem uddannelse og kritisk tekstlæsning.
I denne periode får retningen en mere tydelig form. Mennesket ses som et væsen med fornuft, værdighed og evne til selv at tage ansvar for sit liv og sin kultur.
De lærde, der arbejder inden for denne tradition, kritiserer ofte blinde autoriteter og forsøger at forene tro, fornuft og undersøgelse af verden.
Fra klassisk tradition til oplysningstiden og moderne humanisme
Fra renæssancen fortsætter vi til oplysningstiden, hvor idéer om frihed, lighed og menneskets værdighed udvikles videre og får tydelig politisk og samfundsmæssig betydning.
Herfra går der en historisk linje til tanker om menneskerettigheder og til det, vi i dag kalder moderne humanisme, forstået som et livssyn, der tager udgangspunkt i mennesket selv og fremhæver den enkeltes menneskeværd, selvstændighed, værdighed og ansvar.
Humanistiske værdier i dag
Der findes i dag flere måder at forstå menneskets rolle og livets mening på. Nogle bygger på erfaring og fællesskab, andre på religiøse traditioner.
Den humanistiske tænkemåde
Grundlæggende handler denne livsopfattelse om, hvordan man ser på mennesket, verden og meningen med livet.
En humanist lægger vægt på, at mennesker kan finde mening, værdier og sammenhæng gennem erfaring, dialog med andre, og selv refleksion, uden at det behøver en religiøs ramme.
Det er et syn på tilværelsen, hvor frihed og ansvar forsøges forenet. Mennesket ses som i stand til at udvikle sig, lære af fejl og indgå i fællesskaber, der bygger på gensidig respekt.
Her ligger også kernen i mange værdier:
Åbenhed.
Ligebehandling.
Respekt for forskellighed.
Omsorg for dem, der står svagere.
Sekulær humanisme – et ikke-religiøst livssyn
En udbredt nutidig form for humanisme kaldes sekulær humanisme. Her forstås humanisme som et sekulært livssyn eller et ikke-religiøst livssyn, hvor man ikke bygger etik og mening op omkring troen på en Gud, men på menneskets egne erfaringer og behov.
Fokus er på dette liv: på
Lidelse og glæde.
Retfærdighed og uretfærdighed.
Muligheder og begrænsninger, som vi faktisk møder.
Tanken er, at mennesker i fællesskab kan udvikle normer, institutioner og rettigheder, der beskytter både individets frihed og fællesskabets bæredygtighed.
Kristen humanisme og religiøse varianter
Samtidig findes der også kristen humanisme, hvor humanistiske idéer om menneskets værdighed og medmenneskelighed forstås inden for en kristen ramme.
Her ses mennesket som uendeligt værdifuldt, fordi det er skabt af Gud, samtidig med at der lægges vægt på frihed, samvittighed og ansvar over for sin næste.
Det viser humanismen som tradition, er ikke kun uden religion. Både før og nu findes der tænkere og miljøer, hvor værdier og tro lever sammen og nogle gange udfordrer hinanden.
Forskellen på religiøs og filosofisk (sekulær) humanisme
Dimension | Religiøs humanisme | Filosofisk / sekulær humanisme |
Syn på det guddommelige | Har plads til tro eller noget højere. | Bygger ikke på tro; fokus på menneskelig erfaring. |
Ceremonier og ritualer | Kan bruge religiøs symbolik eller traditioner sammen med humanistiske værdier. | Ceremonier uden religion. Fokus på mennesket, relationer, ansvar og værdighed. |
Menneskets rolle | Mennesket er værdifuldt, men ses i relation til noget større, fx Gud eller en højere mening. | Mennesket står i centrum som et selvstændigt væsen med ansvar for eget liv. |
Etisk grundlag | Moral kan bygge på både religiøse traditioner og humanistiske værdier. | Etik bygger på menneskeværd, konsekvenser, empati og fællesskab – ikke på religiøse doktriner. |
Mening med livet | Mening forstås ofte som noget, der involverer det guddommelige eller en større plan. | Mening skabes i dette liv – gennem valg, relationer, ansvar og det vi gør for hinanden. |
Syn på tradition | Ser værdi i religiøs arv og traditioner. | Ser traditioner som noget, man kan bygge videre på eller bryde med, afhængigt af menneskets behov. |
Humanismens grundbegreber
Humanistisk menneskesyn: mennesket i centrum
Et centralt begreb i humanisme er det, man kalder et humanistisk menneskesyn. Når man siger, at mennesket står i centrum, betyder det ikke, at mennesket er fejlfrit eller kan gøre hvad som helst, men at det tages alvorligt som et tænkende og handlende væsen.
I denne forståelse har hvert individ sin egen historie, sine egne muligheder og et ansvar for sit eget liv.
Udtrykket "mennesket i centrum" peger derfor på, at mennesket ses som et subjekt, et
nogen og ikke et noget, og ikke må reduceres til tal, funktioner eller midler.
Menneskets værdighed og rettigheder
Et andet grundbegreb er menneskets værdighed. Det udtrykker, at hvert menneske har en værdi, der ikke afhænger af, hvad det præsterer, eller hvor meget det kan betale sig i økonomisk eller social forstand.
I moderne sprog forbindes dette ofte med menneskets grundlæggende rettigheder, hvor man siger, at der findes grænser for, hvordan mennesker må behandles.
Når vi taler om værdier knyttet til humanisme, er det netop denne idé, der ofte ligger i baggrunden: at ingen må reduceres til ting, midler eller rene ressourcer.
Værdigheden er ikke noget, man skal gøre sig fortjent til; den følger af det at være et menneske.
Frihed, ansvar og selvbestemmelse
I denne livsforståelse spiller frihed en vigtig rolle, men ikke som ren selvhævdelse. Frihed er forbundet med ansvar og selvbestemmelse:
Frihed
Betyder, at man kan træffe valg.
Ansvar
Betyder, at man står ved konsekvenserne af sine valg, både for sig selv og for andre.
Selvbestemmelse
Handler om, at det enkelte menneske, skal kunne føre sit liv på egne præmisser.
I et værdigrundlag præget af humanistisk tænkning er dette knyttet til respekt for menneskets værdighed: at man ikke skal tvinges eller manipuleres unødigt, men have reel mulighed for at sige til og fra.
Fællesskab, medmenneskelighed og empati
Selv om denne tradition taler meget om individet, er den ikke blind for fællesskab. I mange beskrivelser af et humanistisk menneskesyn i dag indgår ord som medmenneskelighed og empati. Et menneske bliver til i relationer; vi "formes" af familie, venner, kolleger og det samfund, vi lever i.
Værdier, der knyttes til humanisme, understreger derfor, at vi har ansvar ikke kun for, hvad vi gør for os selv, men også for, hvordan vi møder andre, særligt dem der er sårbare eller står udenfor. Fællesskab er ikke kun et varmt ord, men et krav om konkret omsorg og retfærdighed.
Humanistisk etik og fokus på dette liv
Endelig taler man om humanistisk etik, en etisk tænkning der bygger på menneskers erfaringer, samtaler og overvejelser om konsekvenser.
I stedet for blot at henvise til regler, der anses for ufejlbarlige, spørger man, hvilke handlinger der bedst respekterer menneskets værdighed, og understøtter et bæredygtigt fællesskab.
I mange nutidige udgaver af sekulær humanisme ligger fokus på dette liv. Spørgsmålet er ikke kun, hvad der eventuelt venter efter døden, men hvilke vilkår vi skaber her og nu, for dem vi lever sammen med, og for dem der kommer efter os.
Filosoffer og tænkere forbundet med humanisme
Renæssancehumanisterne
I renæssancen opstod det, vi i dag kalder renæssancehumanisme, med lærde som Francesco Petrarca, Erasmus af Rotterdam og Giovanni Pico della Mirandola.
De studerede antikke tekster på originalsprog, styrkede sproglige færdigheder og fremhævede uddannelse og dannelse som vejen til et mere oplyst liv.
De var blandt de første, der tydeligt beskrev mennesket som et væsen med evne til at forme sin tilværelse gennem viden og refleksion.
Derfor blev de centrale for den tradition, vi i dag omtaler som humanisme.
Oplysningstiden og individets rettigheder
I oplysningstiden videreudvikler tænkere som John Locke, Voltaire, Jean Jacques Rousseau og Immanuel Kant idéer om frihed, lighed og grundlæggende rettigheder.
Deres tanker bliver afgørende for moderne forståelser af menneskets værdighed og menneskerettigheder.
Her forbindes humanistiske idéer med troen på, at mennesker gennem fornuft, kritik og dialog kan forbedre deres samfund og skabe mere retfærdige institutioner.
Eksistentialisme og moderne humanisme
I nyere tid bliver forbindelsen mellem eksistentialisme og humanistisk tænkning tydelig i tekster som Jean Paul Sartres foredrag og bog "Eksistentialisme er humanisme". Her beskrives mennesket som frit og ansvarligt, og Sartre formulerer idéen om, at eksistensen kommer før enhver fast essens.
Selv om ikke alle eksistentialister kalder sig humanister, har de haft stor betydning for, hvordan et humanistisk menneskesyn i dag forstås, med fokus på frihed, ansvar og det enkelte menneskes "situation" i verden.
Ønsker du at læse mere uddybende om eksistentialisme, kan du læse mit indlæg:
Humanisme i uddannelse, demokrati og samfund
I uddannelsessystemet ser man spor, af et humanistisk præget værdigrundlag i fokus på elevens udvikling, kritisk tænkning og vigtigheden i at stille spørgsmål.
Når man taler om dannelse, sker det ofte med udgangspunkt i et menneskesyn, hvor undervisning ikke kun handler om at fylde viden på, men om at støtte mennesker i at blive selvstændige og ansvarlige deltagere i samfundet.
I demokratiet og i retssamfundet viser denne tradition sig i idéer om lighed for loven, ytringsfrihed og beskyttelse mod vilkårlig magt, hvor menneskets værdighed og menneskerettigheder er centrale.
Man kan være uenig om politik, men grundtanken om, at ingen må behandles som mindre menneske end andre, bygger på en arv, der er tydeligt beslægtet med humanistisk tænkning.
I Danmark findes grupper som Humanistisk Samfund, hvor mennesker med et sekulært livssyn, altså uden religiøs tro, kan markere betydningsfulde livsbegivenheder på en måde, der passer til deres værdier.
Her tilbyder man ceremonier som navngivning, konfirmationer og begravelse, hvor fokus ligger på relationer, kærlighed, ansvar og sorg, uden religiøse elementer.
Det er nutidige udtryk for humanisme som livssyn i Danmark, hvor menneskets egne erfaringer og valg står i centrum.
Kritik af humanismen og åbne spørgsmål
Humanisme er et relaterbart syn på mennesket, men den møder selvfølgelig også kritik. Her ser vi kort på de vigtigste indvendinger:
Religiøs kritik
Fra nogle religiøse perspektiver lyder kritikken, at et humanistisk livssyn giver mennesket for stor betydning.
Man peger på, at et sådant perspektiv på livet, kan overse menneskets begrænsninger, skyld og individets behov for noget, der rækker ud over mennesket selv, for eksempel Gud eller en højere mening.
Derfor bliver især sekulær humanisme nogle gange opfattet som for optimistisk, fordi den tror for meget på, at mennesker "kan klare alt alene".
Filosofisk kritik: antihumanisme og posthumanisme
Der findes også kritik fra filosoffer, som ikke taler ud fra religion, men fra teorier om sprog, magt, natur og teknologi.
Her peger man på, at et syn centreret om mennesket kan blive for snævert. Nogle af de retninger, der ofte nævnes, er:
Strukturalistisk marxisme:
Her fremhæver tænkere som Claude Lévi Strauss og Louis Althusser, at mennesker formes af sprog, sociale strukturer og økonomiske forhold.
De kritiserer klassisk humanisme for at give individet for meget frihed og gøre det til udgangspunkt for al forklaring.
Nogle af disse tænkere beskriver deres kritik som en revision af humanismen, snarere end en fuldstændig afvisning af den.
Poststrukturalisme og postmoderne filosofi:
Filosoffer som Michel Foucault og Jacques Derrida viser, at mennesket ikke er en fast størrelse, men formes af historiske magtforhold og af sproget.
De kritiserer idéen om et universelt menneskesyn, som humanismen ofte bygger på.
Posthumanisme:
I posthumanistisk tænkning spørger man, om humanismen sætter mennesket for højt i forhold til alt andet.
Her kritiseres et fokus kun på mennesket, som for snævert, og man argumenterer for, at dyr, økosystemer og teknologi også har en etisk betydning i sig selv.
Økofilosofi og miljøetik
I forskellige former for økofilosofi og miljøetik spørger man, om mennesket er den rette målestok for værdien af natur og liv.
Her kritiseres det, at mennesket er centralt, som et snævert synspunkt, og man argumenterer for, at natur, klima og dyr også har en etisk betydning i sig selv.
Denne kritik rejser samlet set spørgsmålet, om humanisme gør mennesket til målestok for alt og dermed kommer til at nedtone betydningen af miljø, klima og andre levende væseners værdi.
Spørgsmål indefra humanismen
Også blandt mennesker der ser sig selv som humanister, findes der spørgsmål, som et humanistisk livssyn ikke kan give enkle svar på. Det gælder især tre temaer, som bliver ved med at vende tilbage:
Det onde i verden
Når der sker bevidst grusomhed, overgreb eller ødelæggelse, opstår spørgsmålet om det onde. I en humanistisk forståelse kan man ikke henvise til en ond magt uden for mennesket, der bærer skylden.
Man må i stedet spørge, hvordan mennesker kan komme til at handle ondt, hvilke sociale og politiske forhold der spiller ind, og hvordan vi kan tage ansvar for at begrænse skade og uretfærdighed.
Spørgsmålet om det onde forsvinder ikke, selv om man taler om psykologi, historie eller samfundsforhold.
Vil du dykke videre ned i "Det ondes problem", har jeg skrevet om uddybende om emnet i indlægget:
Lidelse som ingen kan fjerne
Der findes former for lidelse, som ingen kan løse. Det kan være alvorlig sygdom, ulykker, sorg eller tab, der ikke kan "rettes op".
I sekulær humanisme, som ikke bygger på troen på en ond kraft uden for mennesket, opstår spørgsmålet om det onde.
I stedet lægges der vægt på at lindre smerte, være til stede for hinanden og skabe så gode vilkår som muligt.
Alligevel står spørgsmålet tilbage: hvad gør vi, når hjælpen ikke ændrer på det grundlæggende vilkår.
Her må humanismen nøjes med at tale om omsorg, nærvær og solidaritet, uden at kunne love en dybere plan med det, der sker.
Meningen med livet
Humanisme tilbyder ikke et endegyldigt svar på, hvad meningen med livet er. Tanken er ofte, at mening må findes eller skabes i det liv, vi faktisk lever, gennem relationer, arbejde, engagement og det vi vælger at bruge vores tid på.
Samtidig opstår der nye spørgsmål:
Hvad gør vi, når livet virker meningsløst?
Kan der findes en fælles mening?
Eller er meningen altid noget, den enkelte selv må skabe?
Sådanne spørgsmål kan ikke besvares en gang for alle.
En humanist erkender derfor ofte, at sådanne spørgsmål ikke kan besvares enkelt. Det skal ikke forstås som en svaghed, men som en erkendelse af, at vores liv er forskellige og derfor ikke kan forklares med et facit.
Jeg har samlet fem filosofiske bud på meningen med livet i et andet indlægget:
Pladderhumanisme
Ordet pladderhumanisme er et dansk begreb, der bruges som en kritisk betegnelse for en humanisme, der opfattes som for blød eller naiv.
Kritikken går typisk på, at der tales om medmenneskelighed på en måde, hvor idealer som empati og hjælpsomhed opfattes som overdrevent venlige og naive og ikke tager højde for de hårde prioriteringer og magtbeslutninger, der følger med virkelige sociale problemer.
Udtrykket stammer fra dansk politisk debat i begyndelsen af 1900-tallet, hvor det blev rettet mod humanistiske og socialt orienterede idéer, som nogle mente var for følelsesstyrede eller “kvalmende”.
Siden har det været brugt i den offentlige debat om holdninger, der opfattes som urealistisk bløde.
I dag bruges ordet ofte som en kritik af humanistiske værdier, der anses for at mangle realisme.
Hvad er humanisme? Dig og dine medmennesker i centrum
Humanismens tilgang til livet er ikke kun forbeholdt filosoffer. I virkeligheden berører vi alle kernen i denne livsfilosofi i hverdagen, for eksempel når vi reagerer på, at medmennesker ikke behandles ligeværdigt, holdes uden for fællesskabet eller dømmes på uretfærdig vis.
På den måde sætter humanisme ord på en grundtanke om, at ingen skal gøres til mindre menneske end andre, uanset hvem de er, eller hvor de kommer fra.
Det rummer også tanken om, at vi hver især har ret til at bestemme over og tage ansvar for vores eget liv. Det gælder også, når vi ikke ønsker at leve efter andres præmisser.
Endelig ligger der en forventning om, at vi ser hinanden som ligeværdige, frit tænkende mennesker, uanset etnicitet, baggrund, tilhørsforhold eller vilkår.
Det er ikke bare smukke ord, men selve betydningen af ordet næstekærlighed.
Ønsker du at tænke dybere med humanisme, kan du jo tænke over disse spørgsmål:
Hvordan finder jeg mening i mit liv, hvis der ikke findes en forud givet plan eller højere mening?
Hvilke værdier vil jeg selv stå fast på, når ingen religion fortæller mig, hvad der er rigtigt og forkert?
Hvordan kan jeg være fri til at leve mit eget liv og samtidig huske mit ansvar for andre mennesker?
Hvordan vil jeg reagere, når mennesker omkring mig ikke behandles ligeværdigt, for eksempel på arbejde, på sociale medier eller i familien?
Hvordan bruger jeg viden, fakta og kritisk tænkning, når jeg møder konspirationer, falske oplysninger og forsøg på manipulation?
Hvilket ansvar vil jeg tage for klimaet, naturen og de mennesker, der lever efter mig?
Hvordan kan jeg leve godt i dette ene liv uden at gemme mig bag tanken om, at meningen først kommer i et liv efter døden?
Skriv gerne dit svar i kommentarerne!
Tak fordi du læste med!
Ønsker du at fortsætte læsningen, kan jeg anbefale dig at læse om den afrikanske Ubuntu filosofi, som også bære de humanistiske kerneværdier. Du kan også læse om, hvordan eksistentialismen forholder sig til spørgsmålet om efterlivet:
Kunne du lide indlægget?
Så giv det gerne et like (hjertet❤️), som du finder nederst hjørnet af dette blogindlæg.
Del gerne indlægget med andre, der kunne have glæde af det.
Ved at gøre dette støtter du samtidig bloggen.
FAQ om humanisme
Hvad er Humanisme?
Humanisme er et livssyn og en filosofisk tradition, der sætter mennesket i centrum og understreger menneskets værdighed, frihed og ansvar.
Humanisme som livssyn bygger på tillid til, at mennesker selv kan tænke, handle og skabe mening i deres liv – i fællesskab med andre og uden at skulle følge ufejlbarlige ydre autoriteter.
Hvad er en humanist?
En humanist er en person, der deler et humanistisk livssyn og forsøger at leve efter værdier som menneskeværd, lighed, frihed, selvstændighed og ansvar for andre.
En humanist tager udgangspunkt i, at alle mennesker har samme grundlæggende værdighed og rettigheder, og at vi gennem omtanke, dialog og fællesskab kan finde veje til at leve godt sammen.
Er humanisme en religion eller et livssyn?
Humanisme omtales i dag typisk som et livssyn og ikke som en religion. Humanisme bygger ikke på åbenbarede skrifter eller faste dogmer, men på menneskelig erfaring, kritisk tænkning og etisk refleksion.
Der findes religiøse traditioner, som taler om kristen humanisme, men når man taler om humanisme i nutidig betydning, handler det som regel om et sekulært, ikke-religiøst livssyn.
Hvilke værdier bygger humanisme på?
Humanisme bygger på idéen om menneskets iboende værdighed og lige rettigheder. Den lægger vægt på personlig frihed og selvbestemmelse, men også på ansvar over for andre, kommende generationer og den verden, vi er en del af.
Værdier som ligebehandling, medmenneskelighed, solidaritet, åbenhed over for forskellighed og respekt for individets samvittighed er centrale.
Hvad mener humanismen om Gud og det overnaturlige?
Sekulær humanisme bygger ikke på troen på Gud eller andre overnaturlige kræfter. Verden forstås først og fremmest ud fra naturen, menneskelig erfaring og den viden, vi kan opbygge gennem undersøgelse og kritisk tænkning.
Det betyder ikke, at alle humanister har samme personlige tro, men selve humanismen som livssyn begrunder ikke etik og mening i det overnaturlige.
Hvad er forskellen på sekulær humanisme og kristen humanisme?
Sekulær humanisme er et ikke-religiøst livssyn, hvor menneskets værdighed, frihed og ansvar begrundes uden henvisning til Gud eller åbenbaring.
Kristen humanisme er en strømning inden for kristendommen, hvor man forener kristen tro med en stærk betoning af menneskets værdighed, frihed og dannelse.
I kristen humanisme spiller Gud og tro stadig en grundlæggende rolle, mens sekulær humanisme formuleres uden religiøs begrundelse.
Hvordan hænger humanisme sammen med menneskerettigheder og demokrati?
Humanisme og moderne menneskerettigheder deler fokus på menneskets værdighed, frihed og lighed for loven.
Tanken om, at hvert menneske har en ukrænkelig værdi, og at ingen må gøres til mindre menneske end andre, ligger tæt på de principper, der bærer demokrati og menneskerettigheder.
'
Humanisme har derfor haft stor betydning for udviklingen af idéer om borgerrettigheder, retsstat, ytringsfrihed og beskyttelse af mindretal.
Er humanisme det samme som humanitært arbejde?
Nej, humanisme og humanitært arbejde er ikke det samme, selv om de ofte hænger sammen. Humanisme er et livssyn og en filosofisk retning, mens humanitært arbejde handler om konkret hjælp til mennesker i nød.
En humanist kan være motiveret til humanitært engagement af humanistiske værdier, men man kan også udføre humanitært arbejde ud fra andre livssyn eller helt uden at bruge betegnelsen humanist.
Kilder og videre læsning
Her finder du et udvalg af danske kilder, der uddyber humanisme som livssyn og menneskesyn, hvis du har lyst til at læse videre.
Humanisme – livssyn og historisk periode (lex.dk)
Kort opslagsartikel om humanisme som både historisk bevægelse og nutidigt livssyn, med fokus på menneskets værdighed, frihed og ansvar.
Renæssancehumanisme (lex.dk)
Gennemgang af renæssancehumanismen og dens betydning for dannelse, kirke og samfund i Europa og Danmark.
Humanistisk (lex.dk)
Forklaring af begrebet “humanistisk”, både i betydningen knyttet til humanisme og til humaniora.
Værdigrundlag – Humanistisk Samfund
Humanistisk Samfunds værdigrundlag, hvor humanisme beskrives som et ikke-religiøst livssyn med fokus på menneskeværd, selvstændighed, frihed og ansvar.
Værdier – et humanistisk værdigrundlag (Humanistisk Samfund)
Introduktion til centrale humanistiske kerneværdier og det nordiske humanistmanifest i en dansk sammenhæng.
Om bloggen og forfatteren:
Vil du vide mere om mig og formålet med bloggen? Læs videre på siden Om mig.
Kontakt / samarbejde:
Har du spørgsmål eller ønsker om samarbejde? Skriv til mig via Kontakt.
Brugervilkår / Disclaimer:
Indlægget bygger på research og egne fortolkninger, og bør ikke læses som endelige konklusioner. Se mere i Brugervilkår.
Kommentarer