Det ondes problem forklaret: Fri vilje, lidelse og Gud
- Iter Mentis
- 3. okt.
- 10 min læsning
Opdateret: for 1 dag siden
Det ondes problem drejer sig om spørgsmålet: Hvordan kan en god og almægtig Gud tillade lidelse? Det interessante i spørgsmålet om Guds retfærdighed er, at det berører både tro og moral, som vi netop møder i hverdagen.
Vi ser altødelæggende krige, som oftest går ud over de uskyldige, oplever sygdomme ramme vores kære som lyn fra en klar himmel, og vi ser hungersnøden kræve sine ofre.
Denne form for uretfærdighed kan i afmagt få os til at vende blikket mod himlen og spørge, hvorfor Gud tilsyneladende forbliver tavs, når verden synes tættere på afgrund end frelse.
Det er her, at problemet om det onde opstår, for under spørgsmålet om hvorfor Gud tillader lidelsen, ligger vores egen søgen efter mening og håb i denne uforudsigelige verden.
I dette blogindlæg får du et overblik over de vigtigste retninger: den logiske og den induktive version af ondskabens problem/teodicé-problemet, Fri-vilje-forsvaret, sjæledannelse, skeptisk teisme og naturlig ondskab.
Indholdsfortegnelse
Det ondes problem og teodicé-problemet forklaret
I dansk kontekst skal det ondes problem forstås som spørgsmålet om, hvordan ondskab og lidelse kan forenes med Guds almagt og godhed. I faglig sammenhæng kaldes dette også teodicé-problemet — også kaldet “ondskabens problem”.
En teodicé er et forsøg på at forklare, at Gud stadig kan forstås som retfærdig, selv om der også er ondskab og lidelse i verden: det onde som mangel på det gode; eller som følge af, at en skabt verden aldrig kan være fuldkommen.
Dilemmaet er ikke kun begrænset til kristendommen. Spørgsmålet optræder bredt i teologi og filosofi, og klassiske tekster som Jobs Bog er et eksempel på, at troen kan kæmpe mod lidelsen og alligevel være præget af afmagt.
I hverdagen viser problemet sig, når vi udsættes for både menneskeskabte onder (moralsk ondskab) og lidelser, som vi uforskyldt havner i (naturlig ondskab).
Problemet om det onde rejser derfor ikke kun spørgsmålet “hvorfor?”, men også “hvordan lever vi med det?”.
For at forstå de svar, der er blevet givet på det ondes problem, må vi begynde med de to grundlæggende versioner: den logiske og den induktive udgave af teodicé-problemet. Her afklarer vi begreberne og skellet mellem moralsk og naturlig ondskab, før vi går videre til hoved positionerne.
To versioner af teodicé-problemet: logisk og induktivt
Når vi taler om det ondes problem, skelner man ofte mellem to versioner: den logiske version af teodicéproblemet og den induktive (evidensbaserede) version. De handler om det samme, men griber det an på hver sin måde.
Den logiske version (logisk problem)
Den logiske udgave (logisk problem) undersøger, om udsagnene Guds almagt, Guds godhed og ondskabens eksistens kan være sande samtidig uden at modsige hinanden. Tanken er: Hvis Gud både kan forhindre alt ondt og vil forhindre alt ondt, hvorfor findes der så ondt?
Svar i filosofien følger ofte to spor:
Almagt forstås ikke som evnen til at gøre det logisk umulige (fx garanteret frihed og garanti mod misbrug af frihed på samme tid).
Guds godhed kan være forenelig med, at noget lidelse tillades, hvis større goder (fx fri vilje, karakterdannelse) forudsætter risiko.
Pointen her er at vise, at kombinationen kan være logisk mulig, og ikke at bevise, at Gud findes.
Den induktive, version (evidensielt problem)
Den induktive udgave undersøger, hvad verdens faktiske lidelse indikerer. Man ser på omfang, styrke og fordeling af lidelse, også tilfælde der fremstår uden formål (meningsløs lidelse) og lidelse uden menneskelig skyld (naturlig ondskab, fx sygdom, jordskælv og dyrelidelse).
Svar her fremhæver typisk:
Skeptisk teisme: Vi har begrænset indsigt; fravær af synlig mening er ikke bevis for fravær af mening.
Goder der kræver risiko: Nogle værdier (fx fri vilje, mod, medfølelse) forudsætter en verden, hvor smerte kan forekomme.
Usikkerhed i vores vurdering: Det, vi kalder “unødvendigt”, kan ligge uden for vores horisont.
Kernen her er en sandsynligheds vurdering: Hvad peger verdens lidelse samlet set mest på?
Klassiske teistiske svar på ondskabens problem
Der er gennem tiden blevet forsøgt at give svar, som hver især rummer forskellige måder at forstå, hvordan Guds almagt og Guds godhed kan tænkes sammen med ondskabens eksistens. Det er i praksis netop spørgsmålet: Hvordan kan Gud tillade lidelse, når man samtidig taler om Guds almagt og godhed?
Tre tilgange bruges ofte i dansk sammenhæng:
Fri-vilje-forsvaret,
Sjæledannelse (den irenæiske teodicé)
Skeptisk teisme.
Fri-vilje-forsvaret
Udgangspunktet er, at mennesket har fri vilje. Hvis frihed skal være reel, må den kunne misbruges. Moralsk ondskab (krig, svigt, uret) forklares derfor som følger af menneskers valg og ikke som Guds vilje.
Guds almagt forstås her som magten til at skabe frie væsener, ikke som konstant styring af deres handlinger.
Guds godhed kan bestå, selv om Gud tillader misbrug af frihed, fordi frihed i sig selv regnes for et større gode.
Kritik: Hvis Gud er almægtig og god, kunne han vel skabe frie mennesker, der altid vælger rigtigt, og hvad så med naturlig ondskab?
Svar: Et valg er kun frit, hvis andre udfald reelt er mulige. En garanti for “gode valg” ophæver friheden. Gud kan skabe frie personer og stabile naturlove, men ikke samtidig sikre, at friheden aldrig misbruges. Dermed fastholder forsvaret frihedens rolle i spørgsmålet om lidelse og tro.
Sjæledannelse (den irenæiske teodicé)
Her anses lidelse som noget, der kan styrke mennesket. Tilgangen søger mening i modgang og tro ved at pege på dyder, der opstår i hårde tider.
Mod viser sig, når der er noget reelt at miste, og når frygt skal overvindes.
Barmhjertighed giver kun mening i mødet med prøvelser eller nød.
Håb og styrke skabes gennem modgang.
Kritik: Meget lidelse er uforholdsmæssig og rammer uskyldige; risikoen er, at man kommer til at romantisere smerte.
Svar: Pointen er ikke, at lidelse er god, men at nogle dyder (fx udholdenhed og medfølelse) opstår igennem modstand. Hvad der virker meningsløst på kort sigt, kan få betydning i en større sammenhæng.
Skeptisk teisme
Denne tilgang giver ikke en forklaring på, hvorfor Gud tillader lidelse, men peger på vores begrænsede forståelse. At vi ikke kan se en god grund, er ikke det samme som, at der ikke findes en.
I vurderingen af meningsløs lidelse og naturlig ondskab, dvs. prøvelser fra naturens side (fx sygdom, jordskælv og dyrelidelse), bør vi være varsomme med at konkludere ud fra vores snævre perspektiv.
Kritik: Hvis man altid kan sige “Gud har sine grunde”, bliver meningsløs pine og ondskabens problem reelt ikke taget alvorligt, og man ender med at blive passiv.
Svar: Princippet handler kun om, hvor sikre konklusioner vi kan drage om Guds motiver. Det fjerner ikke moral eller ansvaret for at handle. Vi skal stadig reagere på de grunde, vi faktisk har: nød, retfærdighed og omsorg.
Naturskabt lidelse og det ondes problem
Når ondskab skyldes mennesker, taler vi om moralsk ondskab. Når prøvelser ikke skyldes menneskers valg, men naturens egen gang, taler vi om naturlig ondskab (også kaldet naturskabt lidelse). Det dækker blandt andet sygdom, naturkatastrofer og dyrenes lidelse. For mange troende gør naturens lidelser, fx sygdom, katastrofer og dyrelidelse, det ondes problem særligt påtrængende.
Naturlig ondskab: hvorfor er den så svær at forstå?
Den kan ikke forklares med misbrug af fri vilje.
Den rammer ofte vilkårligt: et jordskælv, en kræftsygdom, et dyr i smerte.
Den rejser spørgsmålet, om verden er indrettet på en måde, der muliggør menneskelig byrde som bivirkning af stabile naturlove.
Typiske eksempler
Sygdom og medfødte handicap.
Naturkatastrofer: jordskælv, storme, oversvømmelser.
Dyr der lider i naturen: sult, parasitter, rovdyr-byttedyr.
Hvordan møder teodicéerne dette?
Fri-vilje-forsvaret forklarer primært moralsk ondskab. Det har sværere ved naturens ulykker.
Sjæledannelse siger, at modgang kan forme dyder hos mennesker (udholdenhed, medfølelse). Den siger ikke, at elendighed er godt, men at noget godt kan opstå i mødet med den.
Skeptisk teisme påpeger, at vores indsigt er begrænset. Fravær af synlig mening er ikke bevis for fravær af mening. Det fritager os ikke for at forebygge og lindre, hvor vi kan.
Hvad kan man sige positivt, uden at forenkle?
Stabile naturlove gør livet forudsigeligt (vi kan bygge huse, behandle sygdomme, planlægge). Men de selvsamme love kan også forårsage skader.
Vores opgave bliver derfor todelt:
At forstå naturens risici.
At handle for at begrænse lidelse (forebyggelse, sundhed, beredskab, dyrevelfærd).
Jobs Bog og teodicé i traditionen
Baggrund og forklaringer
Jobs Bog i Det Gamle Testamente er en central tekst om Guds retfærdighed i mødet med det ondes problem og nævnes ofte i teodicétraditionen.
Job beskrives som from og retskaffen, men mister alligevel familie, helbred og ejendom uden at have gjort sig skyldig i nogen åbenbar synd. Spørgsmålet er derfor nærliggende: hvordan kan den uskyldige rammes, hvis Gud både er almægtig og god?
Jobs venner kommer med forklaringer, som minder om senere teodicéer.
Elifaz taler om skjult skyld og gengældelse.
Bildad henviser til Guds grunde, som mennesket ikke kan gennemskue.
Sofar ser prøvelsen som en slags opdragelse. Disse svar belyser forskellige vinkler.
Bogen gør klart, at svarene ikke er fyldestgørende. Til sidst irettesætter Gud vennerne for ikke at have talt sandt om ham (Job 42,7).
Da Gud taler, skifter fokus fra de enkelte hændelser til helheden:
“Hvor var du, da jeg grundlagde jorden?”
-Jobs Bog 38,4
Protest, Guds svar og betydning
Job protesterer gennem hele forløbet. Han afviser vennernes forklaringer og fastholder sin uskyld. Samtidig vender han sig hele tiden til Gud, også når han anklager.
I et centralt vers siger han:
“Se, han vil dræbe mig; jeg har intet håb – dog vil jeg føre min sag frem for ham.”
-Jobs Bog 13,15
Her viser sig et paradoks: Troen kan rumme både protest og tillid på samme tid.
Da Gud svarer, gives der ikke en liste over årsager til lidelsen. I stedet fremhæves skabelsens orden og menneskets begrænsede forståelse, og fokus flyttes fra enkelthændelser til helheden.
Hovedpointer i Jobs Bog
Jobs Bog samler flere temaer, der præger teodicé-diskussionen: forsøg på forklaringer, menneskets protest og Guds svar, hvor opmærksomheden flyttes fra enkelthændelser til den større sammenhæng i det ondes problem.
Tre nutidige filosofiske perspektiver på spørgsmålet om Guds retfærdighed
I nyere filosofi samles teorierne fra fortiden, og prøves af på ny. Diskussionen kredser både om, hvorvidt det ondes problem rummer en logisk selvmodsigelse (en kontradiktion), og om hvor sandsynligt det er, at en god og almægtig Gud kan bestå i mødet med den faktiske smerte, vi oplever i verden.
Fri vilje i moderne kontekst (Alvin Plantinga)
Alvin Plantinga argumenterer for, at Guds almagt og godhed kan forenes med ondskab, hvis friheden i sig selv regnes som et afgørende gode. Et valg er kun frit, hvis flere udfald reelt er mulige. Hvis Gud på forhånd sikrede, at mennesker altid handlede korrekt, ville friheden ophøre.
Dermed kan moralsk ondskab forklares uden at tilskrive det Guds vilje. Argumentet afviser påstanden om logisk selvmodsigelse, men udelukker ikke Guds eksistens.
Sjæledannelse i nyere udgave (John Hick)
John Hick viderefører ideen om, at smerte kan forme mennesket. Han ser livets prøvelser som en forudsætning for, at egenskaber som udholdenhed og medfølelse kan udvikles.
Kritikere fremhæver, at lidelsen ofte fremstår ude af proportioner, særligt når sygdom eller naturkatastrofer rammer uskyldige.
Hick anerkender denne indvending, men fastholder, at risiko og modgang er en nødvendig ramme for menneskelig udvikling. Uden sådanne vilkår ville dyder som udholdenhed, empati og fællesskab ikke kunne dannes.
Det evidensielle problem (William Rowe)
William Rowe peger på tilfælde af lidelse, der synes helt uden formål. Hans kendte eksempel er et rådyr, der fanges i en skovbrand og dør langsomt af sine forbrændinger, uden at nogen ser det eller lærer noget af det. Her er hverken frihed eller menneskelig dannelse på spil, og lidelsen fremstår derfor meningsløs.
Pointen hos Rowe er ikke, at Guds eksistens er logisk udelukket, men at den samlede mængde af tilsyneladende meningsløs lidelse gør det mindre sandsynligt, at en god og almægtig Gud eksisterer.
Argumentet er således sandsynlighedsbaseret:
Jo mere lidelse uden synligt formål vi observerer, desto sværere bliver det at fastholde Guds eksistens som den mest sandsynlige forklaring.
Et typisk svar på Rowes indvending er skeptisk teisme. Denne tilgang understreger, at vi som mennesker ikke kan overskue alle mulige grunde, og at fraværet af synlig mening ikke i sig selv er bevis for, at mening mangler.
Kritikken af denne position er dog, at for meget skepsis kan underminere vores praktiske vilje til at handle. Hvis vi altid kan sige, at Gud måske har en skjult dagsorden, risikerer vi at blive passive over for den lidelse, vi faktisk kan afhjælpe.
Et samlet billede af de nyere perspektiver
De tre moderne tilgange giver forskellige svar på det ondes problem (også kaldet teodicé‑problemet eller ondskabens problem).
Alvin Plantinga viser, at moralsk ondskab kan forklares gennem frihedens nødvendighed, og at dette fjerner påstanden om logisk selvmodsigelse.
John Hick fremhæver, at menneskelig udvikling er tæt knyttet til erfaringer af smerte og prøvelser, hvilket kan forklare modgangens rolle, men som samtidig rejser spørgsmålet om uforholdsmæssig hårdhed.
William Rowe peger derimod på tilfælde, hvor lidelsen synes uden mening, og vurderer, at dette svækker sandsynligheden for en almægtig og god Gud.
Plantinga:
Frihedens nødvendighed forklarer moralsk ondskab og viser logisk forenelighed mellem Gud og ondskab.
Hick:
Prøvelser kan danne dyder; indvendingen er uforholdsmæssig smerte, særligt for uskyldige.
Rowe:
Meningsløs lidelse gør Guds eksistens mindre sandsynlig.
Sammenlagt tegner der sig tre linjer: et forsvar, der viser logisk forenelighed; et synspunkt, der peger på dannelse og vækst; og en kritik, der understreger problemets sandsynlighedsmæssige tyngde.
Skeptisk teisme fungerer her som et overordnet svar, idet den fastholder, at menneskelig indsigt er begrænset, men positionen kritiseres for at kunne føre til passivitet.
Hvad vi kan tage med videre
Det ondes problem formuleres som spørgsmålet, hvordan Guds almagt og godhed kan forenes med, at der findes ondskab og lidelse.
I dansk faglig sammenhæng kaldes dette teodicéproblemet. I praksis henviser det til både menneskeskabte onder (moralsk ondskab) og naturens hændelser (naturlig ondskab). I artiklen gennemgås kerne emnerne: den logiske og den induktive version samt tre klassiske svarmodeller – fri vilje, sjæledannelse og skeptisk teisme.
Som helhed viser gennemgangen, at der findes tydelige forklaringsmodeller, men ingen endelig løsning. Det giver os et overblik, vi kan bruge som udgangspunkt for at forstå, hvorfor spørgsmålet om det onde stadig er vigtigt, både i tro, filosofi og i hverdagen.
FAQ: Det ondes problem
Hvad betyder teodicé?
Teodicé er et forsøg på at forklare, hvordan Guds godhed og almagt kan forenes med, at der findes ondskab og lidelse. Det er rammen om teodicéproblemet.
Hvad er forskellen på moralsk ondskab og naturlig ondskab?
Moralsk ondskab skyldes menneskers valg, for eksempel svigt, vold og krig. Naturlig ondskab skyldes naturens kræfter, for eksempel sygdom og katastrofer.
Hvordan udfordrer det ondes problem troen på Gud?
Nogle ser en konflikt mellem Guds godhed/almagt og verdens smerte. Logisk kan troen forsvares (for eksempel med fri vilje), mens evidensbaserede indvendinger peger på, at mængden og arten af ondt taler imod; derfor handler debatten om vægtning af grunde.
Hjælper fri vilje som forklaring?
Fri vilje forklarer især moralsk ondskab, fordi virkelige valg kan misbruges. Den forklarer mindre om naturlig ondskab, som typisk behandles af andre tilgange.
Kan lidelse have en mening ifølge sjæledannelse?
Tilgangen siger ikke, at smerte er god. Den peger på, at visse dyder kan opstå gennem modgang; kritikken er, at meget smerte virker uforholdsmæssig, især når uskyldige rammes.
Hvorfor tillader Gud lidelse?
Teodicé giver forskellige svar: fri vilje peger på menneskers valg; sjæledannelse peger på modning; skeptisk teisme minder om vores begrænsede indsigt. Ingen model er fuldstændig.
Tak fordi du læste med
Om bloggen og forfatteren
Vil du vide mere om mig og formålet med bloggen? Læs videre på Om mig.
Kontakt / samarbejde
Har du spørgsmål eller ønsker om samarbejde? Skriv til mig via Kontakt.
Brugervilkår / Disclaimer
Indlægget bygger på research og egne fortolkninger, og bør ikke læses som endelige konklusioner. Se mere i Brugervilkår.
Spændende artikel!