top of page

Hvordan vi mister nuet: Overbekymring og tiden den stjæler

Forfatters billede: Iter MentisIter Mentis


Intet er mere tragisk end at se livet passere forbi, fordi du var for optaget af frygten for fremtiden


Hvis du om 10 år tænker tilbage på netop dette øjeblik og de bekymringer, du har nu, vil du så sige, at bekymringerne var reelle? Eller ville du ærgre dig over, at du spildte tiden på noget, som i sidste ende løste sig selv, eller at disse bekymringer egentligt ikke var så slemme, som du selv troede?


Specielt for os, der har en tendens til at overtænke, er overbekymring den påtvungne følgesvend. Det værste er, at mens vi sidder og spilder tiden med at opsætte katastrofescenarier og udtænke planer for det værst tænkelige, så overhaler tiden os indenom. For den mest dyrebare valuta i denne verden er tid, for tid kan du ikke tjene, opspare eller stjæle dig til. Den stopper ikke og har en udløbsdato. Jeg stiller i den anledning mig selv spørgsmålet:


Hvor ofte har vi ladet frygten for fremtiden stjæle vores glæde i øjeblikket?




Illustration af et todelt rum med en mørk side, hvor en mand sidder på en sofa og overtænker. Den lyse side viser glædelige scener med venner og natur, som han går glip af. Billedet symboliserer kontrasten mellem overbekymring og det liv, man ikke lever i nuet.
Overbekymringens paradoks: Mens vi frygter fremtiden, mister vi nutiden.


Hvad er overbekymring?


At bekymre sig er noget vi mennesker er programmeret til fra naturens side, det er vi fordi vi derved kan forudsige trusler som er nødvendige at være opmærksomme på for at kunne overleve.(kilde)


At overbekymre sig er at tage skridtet videre tankerne kører og katatrofescenarier opsættes, man ender som regel altid ud i det værst tænkelige, og tankemyldrets motorvej udvider sig og sætter fartbegrænsningen op, og det ender med at vi prøver at finde løsninger på problemer som der som regel ikke er realistiske. Det trækker dig ind i en spiral der i værste fald kan udvikle angst og andre mentale sygedomme. (kilde)


Jeg forbinder ofte disse overbekymringer med overtænkning, da disse to har det med at gå hånd i hånd.

(Du kan læse mit indlæg om overtænkning her)


Hvorfor vi bekymrer os


På et evolutionært niveau er bekymring en mekanisme, der hjælper os med at forudse farer og forberede os på udfordringer. Det er en naturlig del af menneskets overlevelsesstrategi. Problemet opstår som sagt, når denne mekanisme løber løbsk.(kilde)


Årsager til Overbekymring i Moderne Tider:


  • Informationsoverflod: I dagens samfund bliver vi konstant bombarderet med information fra nyheder og sociale medier, hvilket kan føre til en overvældende mængde af potentielle farer og bekymringer. Denne konstante eksponering kan bidrage til øget stress og angst.(kilde)


  • Perfektionisme: Mange mennesker føler et pres for at præstere perfekt og have kontrol over alle aspekter af deres liv. Denne stræben efter perfektion kan føre til overdreven bekymring og stress, især når de opstillede standarder er urealistiske.(kilde)



  • Frygt for det Ukendte: Usikkerhed kan være svær at acceptere, og mange forsøger at fylde tomrummet med hypotetiske scenarier. Denne tendens til at gruble over fremtidige muligheder kan føre til unødvendig angst og bekymring.(kilde)


(Disse er selvfølgelig mulige scenarier da årsager er forskellige fra person til person)


Overbekymringens Fælde


Overbekymring føles ofte som en form for kontrol – som om vi kan beskytte os selv mod fremtidige problemer ved at tænke dem igennem på forhånd. I virkeligheden skaber det ofte mere stress og fjerner os fra øjeblikket.



 

Overbekymringens konsekvenser for vores liv


Hvordan Overbekymring Stjæler Din Tid


Overbekymring kan føre til, at man bruger unødvendig tid på negative tankespiraler, hvilket kan påvirke ens daglige funktion og livskvalitet. Dette kan resultere i, at man forsømmer vigtige aktiviteter og relationer.(kilde)


Mentale og Fysiske Konsekvenser

Overbekymring kan føre til en række mentale og fysiske symptomer, herunder:


  • Mentale symptomer: Angst, depression og koncentrationsbesvær.


  • Fysiske symptomer: Søvnbesvær, hjertebanken og kropslig uro. (kilde)


Skader på Relationer og Livskvalitet

Overbekymring kan påvirke ens sociale liv negativt ved at:


  • Medføre irritabilitet og kort lunte, hvilket kan skade relationer.


  • Forringe livskvaliteten på grund af konstant anspændthed og rastløshed.



Dette kan føre til isolation og en følelse af ensomhed, da man trækker sig fra sociale interaktioner. (kilde)




 

Hvorfor mister vi nuet?


Hvorfor er det egentlig, at vi mennesker lader det komme helt derud? Som jeg nævnte tidligere, oplever jeg, at bekymringer ofte går hånd i hånd med det at overtænke, hvilket mange af os har en tendens til at gøre fra tid til anden. Fra mit eget perspektiv oplever jeg oftest, at det er frygten for at gennemleve en ubehagelig situation igen, der er årsagen.

For eksempel:


  • Små børn og feberkramper. Har man én gang oplevet sit barn i den tilstand, er det helt klart og forståeligt, at man aldrig ønsker at opleve det igen. Denne frygt sætter sig fast, og hver gang barnet hoster eller bliver snottet – hvilket små børn som oftest er – så starter tankespiralen igen med "Åh nej" "Hvad nu hvis?" Denne frygt er helt forståelig og står som et glimrende eksempel på bekymringer, der er udløst af frygten for at havne i en lignende situation.


Der er også andre scenarier, der kan spille ind. Jeg kunne jo passende starte med mit eget eksempel:


Matematiklæreren


Min skoletid var ligesom alle andres. Vi har alle den ene lærer, som vi enten har noget at takke for, eller som stadig den dag i dag kan give os kuldegysninger ved tanken. For mig var det matematiklæreren, som vi havde i en længere periode. Han var af den gamle skole, hvilket også afspejlede sig i hans undervisningsmetode. Den bar præg af en tid med et næsten militær-lignende doktrin, hvor der ikke var plads til at forklare det samme to gange, og forståelsen for børns individuelle indlæringskurver var ikke-eksisterende. "Det er sgu da så enkelt at forstå!"


Jeg kan ikke tælle, hvor mange timer jeg brugte på at bekymre mig om de kommende matematiklektioner. Mange af mine ferier, weekender og aftentimer blev spildt på at forestille mig de værst tænkelige scenarier – scenarier, som heldigvis sjældent blev til virkelighed.


"Som rosinen i pølseenden" var hans foretrukne udtryk, når vi skiftevis skulle komme med facit på de matematiske problemer. Han skrev dem med sin elegante kursiv på tavlen og tildelte hver af os en ligning at løse. Dengang trak jeg bestemt ikke på smilebåndet over det udtryk, men det gør jeg i dag. Hvorom alt er, så er sket sket, og jeg bebrejder ikke nogen noget – ikke mere.


(Dette emne har jeg omtalt meget dybere i indlægget om min barndom kaldet "Den stille dreng" og det kan du læse om her)


De senere års erkendelse: Livet er sgu for kort


I mine voksne år har jeg brugt meget tid på at reflektere og ærgre mig over de timer, jeg spildte på bekymringer dengang. En blanding af skyldfølelse og vrede fulgte med. Vrede over noget, der i virkeligheden ikke kunne være undgået, og skyld over ikke at have reageret anderledes. Men sket er sket.


Jeg er senere kommet frem til, at det at bære nag eller gruble over noget, der skete for længe siden, udelukkende står for min egen regning. Det, som er hændt, er hændt, uanset hvor meget jeg ærgrer mig over det. Det var på tide at komme videre.


Mit eget eksempel står tydeligt frem som et eksempel på, hvor meget tid og ressourcer vi kan bruge på at bekymre os om fortiden. Det minder mig om, hvor vigtigt det er at passe på, at frustration over en enkelt hændelse ikke udvikler sig til en generel frustration mod verden som helhed.


"Nutiden er den eneste gave, vi kan åbne. Fremtiden og fortiden vil altid være udenfor vores rækkevidde."

Overbekymringens pris på nuet


Overbekymringer stjæler glæden ved nuet, fordi de skaber en konstant strøm af tanker om ting, der muligvis aldrig sker. Når vi fokuserer på hypotetiske fremtidige problemer, bliver det svært at engagere os i de ting, der sker omkring os her og nu. Denne tendens gør, at vi ofte overser positive oplevelser og øjeblikke, der ellers kunne bringe os glæde og mening.


Eksempelvis kan en bekymring over en arbejdsopgave få os til at miste opmærksomheden på en samtale med en ven eller på det øjeblik, vi tilbringer med vores familie. På længere sigt kan dette skabe en følelse af at være fraværende i sit eget liv og at mangle forbindelse til de ting, der virkelig betyder noget.


Ved at lade overbekymringer fylde, skaber vi en afstand til det liv, vi faktisk lever, og erstatter det med et liv, vi kun forestiller os.



Illustration af en person i en mørk stue omgivet af flydende tankebobler, der symboliserer overbekymring. En lysstråle fra et vindue indikerer håb og muligheden for at genfinde fokus på nutiden.
Når tankerne overtager: Overbekymringens cyklus og dens evne til at fjerne os fra øjeblikket.

 

Sådan kan du takle overbekymring


Overbekymring kan være en udfordring for mange. Gennem min research har jeg fundet flere metoder, som ifølge eksperter kan hjælpe med at håndtere denne tendens:


Afsæt tid til bekymringer


  • En metode, der ofte nævnes, er at dedikere en specifik tid på dagen til at fokusere på dine bekymringer. Ved at begrænse bekymringerne til et bestemt tidsrum kan du reducere deres indflydelse på resten af din dag.(kilde)


Skriv dine bekymringer ned


  • At nedfælde dine bekymringer på papir kan hjælpe med at skabe afstand til dem. Denne praksis gør det lettere at vurdere, hvilke bekymringer der er realistiske, og hvilke der måske er overdrevne.(kilde)


Skel mellem kontrollerbare og ukontrollerbare bekymringer


  • En tilgang inspireret af stoicisme indebærer at identificere, hvilke bekymringer du har kontrol over, og hvilke du ikke har. Ved at fokusere på det, du kan ændre, og acceptere det, du ikke kan, kan du mindske unødvendig stress.(kilde)


Overvej professionel hjælp


  • Hvis overbekymring bliver overvældende, kan det være gavnligt at søge hjælp fra en professionel. Terapeuter kan tilbyde værktøjer og teknikker til at håndtere bekymringer mere effektivt. (kilde)



Disse metoder er baseret på min egen research og bør ikke betragtes som erstatning for professionel rådgivning. Hvis du oplever vedvarende overbekymring, anbefales det at konsultere en kvalificeret fagperson.



 

Marcus Aurelius: Filosofiens perspektiv på overbekymring


Den romerske kejser og stoiske filosof Marcus Aurelius skrev i bogen Meditations (på dansk Tanker til mig selv) om vigtigheden af at holde fast i sin første tanke og fokusere på det, der er nu, fremfor at lade sig opsluge af, hvad der kunne være. Et eksempel på dette kunne være:


  1. Mit barn er syg.


  2. Mit barn er syg, ja, men ikke i fare.


Dette illustrerer ideen om at holde fast i den aktuelle situation, som den er, i stedet for at lade tankerne drive mod, hvad der kunne ske. Det beskriver rigtig godt stoicismens princip om at forblive rolig og realistisk i nuet.

For mit eget vedkommende har dette mindset hjulpet mig i flere situationer. Selvom det kræver øvelse, synes jeg bestemt, det er værd at forsøge.



Illustration af en person ved et spisebord med ansigtet begravet i hænderne, omgivet af svagt synlige konturer af mennesker, der griner og hygger sig, hvilket symboliserer tabte forbindelser på grund af overbekymring.
Når overbekymring skaber afstand: Hvordan tankemylder påvirker livskvalitet og relationer.

 

Bag Masken: Afsluttende tanker


Overbekymring er noget, de fleste af os kender til, og måske netop derfor er det så svært at finde en måde at håndtere det på. Det er en naturlig del af at være menneske at gruble over fremtiden eller forsøge at finde mening i det, vi allerede har oplevet. Men når bekymringerne tager overhånd, kan de langsomt begynde at fjerne os fra det liv, vi egentlig lever.

Det interessante er, at vi ofte opdager det for sent. Måske ser vi tilbage og tænker på de øjeblikke, vi ikke var til stede i, fordi vi var for optaget af "hvad nu hvis". Eller vi ærgrer os over, hvor meget energi, der blev brugt på noget, der viste sig ikke at være så vigtigt, som det føltes dengang.


Mennesket er en kompleks skabning, fanget mellem ønsket om at forstå og behovet for at acceptere. Det er denne balance, der gør os til både tænkere og følere. Men hvad gør vi, når tankerne begynder at fylde for meget? Måske kan vi lære noget af de store tænkere, der kom før os – som Marcus Aurelius, der mindede os om at vende tilbage til det, der er nu. Ikke som en løsning, men som en måde at forstå, at nutiden altid er det eneste, vi har fuld adgang til.


Jeg har ikke svaret. Men måske er det heller ikke svarene, der er vigtige. Måske ligger styrken i blot at stille spørgsmålene. Hvor meget tid har vi brugt på at bekymre os om ting, vi ikke kan kontrollere? Hvor ofte har vi ladet fremtiden stjæle vores opmærksomhed fra det nu, der forsvinder, mens vi tænker? Og hvad ville der ske, hvis vi en gang imellem gav slip – ikke for at finde lykken, men blot for at mærke roen?



Iter Mentis Tanker uden ansigt
-Iter Mentis- Tanker Uden Ansigt

Tak fordi du læste med!


 

8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page