Hvordan begyndte universet? Og har det nødvendigvis en ende?
- Iter Mentis
- 23. mar. 2025
- 8 min læsning
Opdateret: 8. apr.
Spørgsmålet om universets oprindelse, er et af de få spørgsmål, der kan få selv den mest jordnære person til at stoppe op og stirre op mod himlen.
For når vi ser op imod en klar mørk stjernehimmel, går det pludseligt op for os hvor små vi egentligt er, og hvis vi så derefter begynder at spekulere på hvordan alt dette blev skabt, så kan det også så tvivl om, hvad begyndelse overhovedet er. Ikke kun videnskabeligt, men også filosofisk.
For hvordan begyndte universet?
I dette gennemgår jeg, hvad vi faktisk ved om universets tidlige historie, hvad Big Bang egentlig betyder, og hvor grænsen for vores viden går.
Undervejs trækker jeg også på filosofiske perspektiver fra blandt andre Aristoteles og Augustin, fordi spørgsmålet skabelsen, også videre føre til spørgsmål om, hvad tid og eksistens overhovedet er.
Noget hviler på stærke observationer. Andet ligger stadig uden for det, videnskaben med sikkerhed kan sige.
Hvordan begyndte universet ifølge videnskaben?
Kort sagt
Ifølge videnskaben begyndte universet som en ekstremt varm og tæt tidlig tilstand for omkring 13,8 milliarder år siden. Siden udvidede universet sig og kølede ned, så atomer, stjerner og galakser kunne dannes. Hvad der kom før denne fase, ved forskere stadig ikke.
Hvordan universet begyndte, er et spørgsmål, der både er videnskabeligt og eksistentielt.
Formålet med moderne kosmologi er at give en forklaring på universets begyndelse baseret på vores nuværende viden, frem for at forsøge at besvare alle universets mysterier.
En klassisk misforståelse om Big Bang
Lad os starte med at aflive en klassisk misforståelse, som de fleste nok allerede har fanget, for nej Big Bang var ikke en eksplosion ude i det store mørke ingenting.
I moderne kosmologi (læren om universets oprindelse, udvikling og struktur som helhed) beskriver Big Bang-modellen universets tidlige udvikling fra en ekstremt varm og tæt fase, hvor rummet selv udvider sig. Big Bang handler altså ikke om en begivenhed på et bestemt sted ude i universet. Den handler om universets egen udvikling som helhed.
Man kan tænke det sådan: Big Bang peger ikke på et centrum inde i universet, hvor man kan sætte et X på kortet som der det hele startede
Det peger på en tidlig tilstand, hvor hele universet, ikke bare en hjørne af det, var langt tættere og varmere end i dag.
Det ved forskere nogenlunde sikkert
Kosmologer mener i dag, at universet er omkring 13,8 milliarder år gammelt, hvilket i sig selv er et tal så stort, at det næsten er umuligt at forholde sig til. Men lad os prøve alligevel.
Udviklingsforløbet ser sådan ud:
Meget tidligt udvidede universet sig ekstremt hurtigt.
Derefter kølede det langsomt ned, så de første atomkerner og siden atomer kunne dannes.
Omkring 380.000 år efter Big Bang var universet blevet gennemsigtigt nok til, at lys endelig kunne rejse frit.
Det lys kan vi faktisk stadig måle i dag, og det kender vi som den kosmiske baggrundsstråling.
Det beskriveren sammenhængende udvikling fra et ekstremt varmt og tæt tidligt univers, til et univers hvor større strukturer som galakser og stjerner kunne dannes.
Men selvom Big Bang-modellen er velunderbygget, ved forskere stadig ikke, hvad der kom før inflation, eller hvad der drev den.
Hvad bygger Big Bang-modellen på?
Big Bang-modellen hviler ikke på én enkelt observation, men på flere uafhængige fænomener, der peger i samme retning.
Universets udvidelse
Et af de vigtigste spor er, at universet udvider sig. Når rummet udvider sig, strækkes lyset fra fjerne galakser.
Det kaldes kosmologisk rødforskydning og er et spor af et univers, der ikke står stille.
Kosmisk baggrundsstråling
Den kosmiske baggrundsstråling er det ældste lys, vi kan observere. Den beskrives som det afkølede restlys fra den første stråling, der kunne bevæge sig frit gennem universet.
I de første cirka 380.000 år var universet for varmt og tæt til, at lys kunne rejse frit. Senere blev det gennemsigtigt nok til, at dette lys kunne slippe fri.
Det er et af de stærkeste levn efter det tidlige univers og et målbart efterglimt af en meget tidlig fase i universets historie.
Inflation i det tidlige univers
Et andet nøglebegreb er inflation. Det dækker over en meget tidlig fase, hvor universet udvidede sig ekstremt hurtigt i en brøkdel af et sekund.
Inflation bruges til at forklare universets store skala og fladhed, og hvordan små tidlige udsving senere kunne vokse sig til galakser og andre strukturer.
Men inflation er ikke et endeligt svar.
Selvom det er spændende læsning, ved vi ved stadig ikke, hvad der kom før den, eller hvad der satte den i gang.
Selvom Big bang*modellen både kan virke relaterbar og logisk, Er den som så mange andre teorier, ikke nødvendigvis et t svar på, hvordan universet opstod.
Hvor går grænsen for vores viden?
Her begynder de spørgsmål, hvor kosmologien bliver mere usikker på dannelsen af universet, og hvor sproget også lettere kommer til kort.
Hvad betyder singularitet?
I kosmologi bruges singularitet som betegnelse for en grænse i vores nuværende teorier, hvor de ikke længere kan beskrive, hvad der foregår
Singularitet er ikke et svar på, hvordan universet begyndte. Det er bare et ord for grænsen for, hvad vi kan forklare i dag.
Hvis man spørger en fysiker "Hvordan begyndte universet?", er det ikke sikkert at der er hjælp at hente der.
Giver det mening at spørge, hvad der var før Big Bang?
Det er et naturligt spørgsmål. Men det er ikke sikkert, at ordet før virker enkelt her. Hvis tid, sådan som vi kender den, hænger sammen med universets tidlige historie, kan spørgsmålet selv være vanskeligere, end det ser ud til. Vi ved ikke, hvad der kom før inflation.
I hverdagen tænker vi i rækkefølger: først det ene, så det andet. Men hvis tid selv er en del af den kosmiske historie, er det ikke givet, at denne rækkefølge kan overføres direkte til universets begyndelse.
Andre forklaringer nævnt kort
Der findes også andre forslag til, hvordan universets tidligste fase kan forstås. De er interessante, men de står ikke på samme empiriske grund som Big Bang-modellen.
Cykliske universer: Universet gennemgår gentagne faser af udvidelse og sammentrækning.
Spekulative modeller: Nogle teorier prøver at beskrive en tilstand før det, vi kalder Big Bang.
Deres fælles begrænsning: De har ikke samme observationsmæssige støtte som universets udvidelse og den kosmiske baggrundsstråling.
Hvad siger filosofien om begyndelse og tid?
Filosofien har også gennem tiden givet sit bud på universets oprindelse, og det er faktisk ret interessant.
Aristoteles og himmellegemernes evige bevægelse
Aristoteles er relevant her, fordi han ikke tænkte universet som noget, der nødvendigvis måtte have en første begyndelse i tid.
I hans naturfilosofi hænger tid sammen med bevægelse, og han argumenterede for, at bevægelse må tænkes som evig snarere end som noget, der pludselig opstår.
Han knytter især denne tanke til himlens evige cirkelbevægelse, som for ham ikke har nogen egentlig begyndelse.
Det gør ham ikke til forløber for moderne kosmologi. Men han viser, hvor hurtigt spørgsmålet om en begyndelse bliver til et spørgsmål om, hvad en begyndelse overhovedet er.
Aristoteles var en græsk filosof fra antikken, kendt for sin naturfilosofi, logik og sine analyser af bevægelse, årsag og forandring.
Augustin: tiden begynder med verden
Augustin vender spørgsmålet om universets skabelse på hovedet. I stedet for at spørge, hvad der kom før verden, spørger han, om tiden selv begyndte med verden.
Hvis den gjorde det, findes der ikke noget "før" i almindelig forstand.
Det jeg synes er interessant her er, at spørgsmålet ikke baseres på manglende viden, men derimod om det overhovedet er den type spørgsmål vi bør stille.
Augustin var en kristen teolog og filosof fra senantikken, kendt for sine tanker om tid, skabelse og menneskets indre liv.
Andre filosofiske syn på universet, som er værd at nævne
Ud over Aristoteles og Augustin findes der også andre filosoffer, som tænkte anderledes om verdens orden og begyndelse.
Marcus Aurelius:
Marcus Aurelius var en romersk kejser og stoisk filosof i det 2. århundrede. Han anså verden som et ordnet kosmos, præget af fornuft og naturens orden. I den stoiske filosofi handler at leve i en større kosmisk sammenhæng, og ikke selve skabelsen.
Epikur:
Epikur var en græsk filosof fra antikken, kendt for sin atomlære. Han mente at alt består af bittesmå atomer, og deres sammenstød med hinanden, danner alt vi ser omkring os. Det var altså ikke guddommelige kræfter bag skabelsen af universet.
Plotin:
Plotin var en filosof fra senantikken og den vigtigste skikkelse i neoplatonismen. Plotin mente, at virkeligheden skulle forstås som en udstrømning fra det Ene (en ubeskrivelig, højeste virkelighed, som er kilde til alt der findes)
Har altings begyndelse også en nødvendig afslutning?
Alt der har sin begyndelse, har også sin ende, og sådan er det. Dagen går på hæld, måneden rinder ud, året afsluttes, og til sidst når vi selv til endestationen. Men hvad med universet?
Observationer tyder på, at universet udvider sig hurtigere og hurtigere. Det forbindes med mørk energi, men ingen ved endnu præcist, hvad mørk energi er.
Forskere arbejder typisk med tre overordnede scenarier for universets endelige skæbne: Big Freeze, Big Rip og Big Crunch. De er dog ikke lige godt understøttet af nutidige observationer.:
Big Freeze
Big Freeze er scenariet, hvor universet fortsætter med at udvide sig og gradvist bliver koldere og mere tomt. På meget lang sigt vil stjerner brænde ud, og galakser ligge stadig længere fra hinanden, så universet langsomt mister varme og aktivitet.
Big Rip
Big Rip er scenariet, hvor universets udvidelse bliver så voldsom, at større strukturer til sidst rives fra hinanden. I den mest ekstreme version gælder det først galakser, siden stjernesystemer og til sidst mindre bestanddele af stoffet.
Big Crunch
Big Crunch er scenariet, hvor universets udvidelse en dag vender, så alt begynder at trække sig sammen igen. I så fald ville stof og energi bevæge sig mod en stadig tættere tilstand, som en slags omvendt udvikling af universets lange historie.
Det er dog værd at nævne, at Big Freeze i dag er det scenarie, forskerne hælder mest til.
Afsluttende tanker om spørgsmålet: Hvordan begyndte universet?
Når man en aften kigger op på stjernerne, og det går op for en, hvor ufatteligt små vi mennesker er i forhold til det kæmpe mørke, der omkranser os, så virker det endnu mere uhåndgribeligt at tænke på, at dette mørke måske fortsætter ud i evigheden.
Og mysteriet ligger måske mere i det, at vi ikke kan forholde os til noget, som vores logik ikke helt kan gribe, som i dette tilfælde er tanken om noget uendeligt.
For vi mennesker er vant til, at ting kommer og går. At noget begynder, og noget slutter. Intet varer evigt.
Hvordan universet begyndte, har jeg ikke et endeligt svar på. Det har ingen af os. Og måske finder vi aldrig helt ud af det.
Men vi er her nu. Og måske er det dybest set det, der tæller mest.
Om forfatteren
Jeg hedder Mads og skriver under synonymet Iter Mentis på min blog Sindets Rejse.
Her skriver jeg om filosofi, samfund og alt imellem.
Din nysgerrighed er altid velkommen her.
Ofte stillede spørgsmål om universets begyndelse
Hvornår opstod universet?
Universets tidlige historie dateres i dag til omkring 13,8 milliarder år siden. Det betyder ikke, at alle detaljer om begyndelsen er afklaret, men at kosmologien kan beskrive universets udvikling meget langt tilbage i tid.
Hvad er Big Bang?
Big Bang er betegnelsen for universets meget tidlige, varme og tætte fase og den efterfølgende udvidelse. Det er derfor misvisende at forstå Big Bang som en almindelig eksplosion i tomt rum; i stedet handler det om, at selve universet udvider sig.
Hvad bygger Big Bang-teorien på?
Big Bang-modellen bygger især på to stærke spor: universets udvidelse og den kosmiske baggrundsstråling. Udvidelsen kan blandt andet ses gennem kosmologisk rødforskydning, og baggrundsstrålingen er det ældste lys, vi kan observere fra det tidlige univers.
Hvad kom før Big Bang?
Det ved vi ikke med sikkerhed. Forskere ved heller ikke, hvad der kom før inflation, eller hvad der satte den i gang, og det er ikke sikkert, at ordet før fungerer helt enkelt, hvis tid selv hører til universets tidlige historie.
Hvorfor er spørgsmålet om universets begyndelse også filosofisk?
Fordi spørgsmålet ikke kun handler om, hvad der skete, men også om, hvad vi mener med begyndelse, tid og årsag. Når man spørger, hvordan universet begyndte, støder man hurtigt på grænsen mellem naturvidenskabelig forklaring og filosofisk eftertanke.
Hvad mente Aristoteles og Augustin om begyndelse og tid?
Aristoteles havde svært ved at tænke en absolut første begyndelse, fordi han forbandt tid med bevægelse og forandring. Augustin mente derimod, at tiden selv begynder med verden, så spørgsmålet om et "før" kan være stillet på en misvisende måde.
Kommentarer