Trolley-problemet: Hvad ville du gøre, hvis du stod over for valget?
- Iter Mentis
- 10. feb.
- 7 min læsning
Opdateret: 31. mar.
Ville du ofre en for at redde fem? dette spørgsmål er selve kernen i trolley-problemet.
Selvom svaret for nogle virker indlysende, vil du i denne artikel opdage, at det ikke er så simpelt.
Dette tilsyneladende simple dilemma har dybe rødder i filosofien og udfordrer vores syn på etik og moral.
Du læser del 1 af 5 i serien: Filosofiske tankeeksperimenter
Indholdsfortegnelse
Hvad er trolley-problemet?
Trolley-problemet eller sporvognsproblemet (på engelsk trolley problem) er et klassisk etisk tankeeksperiment, hvor man vurderer, om det er moralsk forsvarligt at ofre én person for at redde flere andre.
Det bruges til at udforske konflikten mellem at se på konsekvenserne og at holde fast i moralske principper, også når udfaldet ellers virker indlysende.
To klassiske eksempler på sporvogns dilemmaet
De følgende to eksempler, betegnes som de mest kendte varianter af trolley-problemet.
Switch scenariet: omdirigér sporvognen
I switch scenariet står du ved et sporskifte. En løbsk sporvogn er på vej imod fem mennesker som sidder sammenbundet midt på sporet.
Vælger du at trække i håndtaget foran dig, vil sporvognen skifte til et andet spor, hvor kun en person befinder sig, som ikke vil overleve.
Her står du så med valget:
Gør ingenting, og lade sporvognen ramme de fem personer.
Træk i håndtaget og redde flertallet, mens den arme stakkel må ende sine dage som kølerfigur på sporvognen.
Footbridge scenariet: personligt valg om at redde flere
I den anden variant kan sporvognen ikke omdirigeres. Du står på en gangbro over sporet og ser den løbske sporvogn på vej mod de samme fem mennesker.
Ved siden af dig står en person. Du vurderer, at hvis du skubber personen ned på sporet, kan kroppen stoppe sporvognen, så de fem overlever, men personen vil selvfølgelig ikke overleve.
Her er valget mere direkte: Du redder fem, men kun ved aktivt at gøre én person til "midlet", der standser sporvognen.
Hvad siger undersøgelserne?
Jeg har for nysgerrighedens skyld researchet lidt, og fandt en undersøgelse lavet af "Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) " i 2020. Studiet havde hele 70.000 deltagere fra 42 lande, og viste følgende:
I Switch scenariet: valgte 81% af deltagerne at ofre den ene person, for at redde de fem.
I Footbridge scenariet: valgte 51% af deltagerne at skubbe staklen udover kanten, for at redde fem.
Grafen viser et udsnit (Switch og Footbridge). I det fulde datasæt ligger Loop mellem de to
Selvom Switch og Footbridge begge ender med "én dør så fem kan leve", viser forskellen i deltagernes svar, at mange ikke vurderer situationen som det samme valg.
I Switch varianten er handlingen typisk at omdirigere en allerede løbsk sporvogn: du ændrer dens retning, og den enes død fremstår som en tragisk, men forudset konsekvens af at forsøge at minimere skaden.
I Footbridge varianten skal du derimod gøre noget ved en konkret person (skubbe vedkommende) så personen bliver selve det "middel", der stopper sporvognen.
For mange føles det som en mere direkte indgriben over for et andet menneske, og det ændre det moralske perspektiv på situationen, også selvom udfaldet på papiret er det samme.
Tallene afspejler altså det moralske dilemma, som udspiller sig imellem de to scenarier i trolley-problemet, og det leder os videre til de etiske teorier.
Hvad havde du valgt i footbridge scenariet?
Jeg ville skubbe personen
Jeg ville ikke skubbe personen
Ved ikke
Tre etiske perspektiver på trolley-problemet
Pointen i trolley-dilemmaet, omhandler altså ikke kun hvad vi spontant i situationen vælger, men også om selve begrundelsen kan opveje det valg, hvis udfaldet kommer med en pris.
Tre klassiske måder at forstå dilemmaet på er konsekvensetik (consequentialism, ofte med utilitarisme/utilitarianism), pligtetik (deontology) og dobbelt effekt princippet (doctrine of double effect).
1) Konsekvensetik (consequentialism) og utilitarisme: når udfaldet vejer tungest
I konsekvensetik vurderes en handling ud fra dens konsekvenser: hvilket valg giver det mindst dårlige udfald? Derfor virker Switch‑dilemmaet i trolley-problemet ofte "enklere": du kan mindske tabet fra fem liv til ét.
I utilitarisme bliver det ekstra tydeligt, fordi man går efter det resultat, der gavner flest og skader færrest. Derfor vil en utilitarist typisk sige, at det er rigtigt at trække i håndtaget i Switch scenariet, fordi man redder flest.
Men Footbridge‑scenariet tester denne logik. Hvis man ligesom i den anden situation, kun ser på udfaldet, burde svaret jo være det samme: "én dør, men fem overlever."
At mange stadig tøver, viser tydeligt den spænding, dilemmaet skaber: Enten er det ikke kun konsekvenserne, der styrer vores vurderinger, eller også mener vi, at visse handlinger kræver en anden form for begrundelse end blot "færrest mulige døde".
2) Pligtetik (deontology): når handlingen kan være forkert i sig selv
I pligtetik ligger tyngden et andet sted: ikke først og fremmest i udfaldet, men i om handlingen respekterer bestemte normer og grænser. Hvor konsekvensetik spørger "hvad fører det til?", spørger pligtetik typisk "hvad må man gøre?"
Det er derfor forskellen mellem Switch og Footbridge ofte forklares pligtetisk.
I Switch-eksemplet ændrer du sporvognens kurs.
I Footbridge-eksemplet udfører du en direkte handling mod en person.
For en pligtetiker kan det være moralsk relevant, at personen ikke blot ender med at dø, men at redningen ser ud til at kræve en handling, der retter sig direkte mod vedkommende.
I deontologisk sprog kan pointen formuleres sådan: Der findes handlinger, som ikke bliver acceptable, bare fordi de giver et bedre udfald. Det betyder ikke, at konsekvenser er ligegyldige, men at de ikke altid kan legitimere alt.
3) Dobbelt effekt princippet (doctrine of double effect): intention og forudset, men ikke tilsigtet følge
Dobbelt effekt princippet bruges ofte til at forklare, hvorfor Switch og Footbridge scenarierne kan opleves forskelligt, uden at man behøver at afvise konsekvenser helt. Her bliver skellet mellem intention (det, man sigter efter) og en forudset, men ikke tilsigtet følge centralt.
Kort sagt peger princippet på, at der kan være moralsk forskel på, om en skade er tilsigtet som en del af løsningen, eller blot en forudset, men utilsigtet konsekvens af at forhindre noget værre.
I Switch-versionen kan man formulere det sådan: "Du vil redde de fem, den enes død er en tragisk, men forudset følge af at omdirigere sporvognen."
I Footbridge-situationen er det sværere at beskrive skaden som "blot forudset", fordi redningen ser ud til at kræve en direkte handling, hvor en person bringes i vejen for at stoppe sporvognen.
Dobbelt effekt princippet kan hjælpe, fordi det skelner mellem det, du vil opnå (at redde de fem), og det, du ved vil ske som en trist følge (at én dør). Men det viser sig hurtigt at være mindre ligetil i virkeligheden.
For hvis du på forhånd ved, at skaden er uundgåelig, vil mange spørge, om det gør en reel forskel at kalde den "utilsigtet".
Derfor bliver dobbelt effekt princippet ofte brugt som en måde at sætte ord på, hvorfor nogle synes, at to valg med samme udfald alligevel føles forskellige.
Historien: hvorfor lige en sporvogn?
Det er værd at vide, at trolley-problemet ikke opstod som en tilfældig "what if"-teori, men som en del af en seriøs diskussion i moderne etik om frihed og ansvar, hensigt og hvor langt man moralsk kan gå.
En tidlig og ofte citeret formulering forbindes med Philippa Foot, der i 1960’erne brugte sporvogns-lignende eksempler i en diskussion af, hvordan vi moralsk skelner mellem at forvolde skade som led i en handling og at forudse skade som en konsekvens af at forhindre noget værre.
Senere udviklede Judith Jarvis Thomson scenarierne yderligere og viste, at små ændringer i situationen kan ændre vores vurdering, især når man ændrer handlingen og den ene persons rolle.
Sporvognen er valgt som et eksempel, ikke fordi sporvognen i sig selv er vigtig. Den er valgt, fordi den gør situationen let at forstå.
Når scenariet er så simpelt, bliver det lettere at se, hvad vi lægger vægt på, når vi vurderer et valg som rigtigt eller forkert.
Tre kritikpunkter af trolley-problemet
1) "Det er urealistisk"
Det er rigtigt. Virkeligheden giver sjældent så rene valg, hvor alt er skåret ned til én beslutning og ét udfald. I virkelige situationer er der usikkerhed, tidspres og ting, man ikke kan forudse.
Men netop derfor bruges tankeeksperimentet. Fordi det trækker dilemmaet ned på et niveau, der gør det enkelt at se, hvad der faktisk driver ens vurdering.
Man skal altså ikke læse trolley-problemet som en opskrift på, hvordan man bør handle i virkelige ulykker, men som en måde at gøre sine begrundelser tydeligere.
2) "Det handler jo bare om mavefornemmelse"
Til en vis grad, ja. Mange svarer umiddelbart ud fra intuition. Men dertil kommer kunsten i at undersøge, hvad den intuition bygger på.
Det er ikke nødvendigvis selvmodsigende at svare ja i en situation og nej i en anden. Det vækker dog en undrende tanke over, hvad får os til at ændre vurdering, når omstændighederne ændrer sig?
Etiske teorier er værdifulde i denne sammenhæng, fordi de giver os et værktøj til at forstå, hvad der ligger til grund for vores vurderinger.
3) "Så kan man jo retfærdiggøre næsten hvad som helst"
Det er en reel bekymring. Hvis man kun tænker "flest reddet" og intet andet, kan man ende med at acceptere handlinger, man normalt ville tage afstand fra, præcis som trolley-problemet illustrere.
På den anden side kan man også gå for langt i den modsatte retning og holde så stædigt fast i principper, at man aldrig griber ind, selv når man kunne forhindre noget langt værre.
Indsigelsen viser, at alle etiske metoder har svagheder, når de presses til deres yderste.
Afslutning
Vi har nu gennemgået trolley-problemet og set, hvordan det bruges til at gøre etiske valg tydelige.
Undervejs har vi koblet sporvogns-dilemmaet til forskellige etiske retninger og undersøgt, hvorfor små ændringer i scenariet kan ændre vores vurdering.
Læs den næste artikel i serien:
Theseus-paradokset: Er skibet stadig det samme?
Paradokset om Theseus viser, hvordan små, løbende ændringer kan skabe tvivl om, hvorvidt noget forbliver det samme.
Om forfatteren
Jeg hedder Mads og skriver under synonymet Iter Mentis på min blog Sindets Rejse.
Her skriver jeg om filosofi, samfund og alt imellem.
Din nysgerrighed er altid velkommen her.
Ønsker du et kort overblik over sporvognsproblemet kan du se denne korte video fra BBC 4:
FAQ om trolley-problemet
Hvad er trolley-problemet kort fortalt?
Et etisk tankeeksperiment, hvor man vurderer, om det kan være moralsk forsvarligt at ofre én for at redde flere.
Er trolley-problemet og sporvognsproblemet det samme?
Ja. Sporvognsproblemet eller sporvogns-dilemmaet er de almindelige danske betegnelser. Trolley-problemet er den internationale.
Hvorfor svarer folk forskelligt i de to scenarier?
Fordi mange ikke kun reagerer på udfaldet, men også på, hvad handlingen kræver, og hvordan den ene person indgår i redningen.
Hvad er forskellen på konsekvensetik og pligtetik?
Konsekvensetik vurderer handlinger ud fra deres konsekvenser. Pligtetik vurderer også handlingen i sig selv og om den bryder bestemte grænser, uanset udfaldet.
Hvad betyder "forudset, men ikke tilsigtet følge"?
Det betyder, at man godt ved en skade kan ske, men at skaden ikke er det, man sigter efter med handlingen. Begrebet bruges i dobbelt effekt princippet.
Kommentarer