Theseus-paradokset: Er skibet stadig det samme?
- Iter Mentis
- for 2 timer siden
- 8 min læsning
Theseus-paradokset er et ëksempel på, hvordan gradvis forandring kan udfordre vores forståelse af, hvad det vil sige, at noget er det samme over tid.
I denne artikel lærer du, hvorfor fortællingen om Theseus' skib gør det tydeligt, at begreber som kontinuitet, materiale, historie og identitet ikke altid peger i samme retning.
Du læser del 2 af 5 i serien: Filosofiske tankeeksperimenter
Indholdsfortegnelse
Hvad er Theseus-paradokset?
Kort fortalt:
Theseus-paradokset (Theseus’ skib) spørger, om skibet stadig er den samme genstand (numerisk identitet). Paradokset opstår, fordi identitet kan knyttes til materiale eller til ubrudt kontinuitet, og de kan kollidere.
Også kaldet: Theseus’ paradoks, skibets paradoks, skibsparadokset.
Forestil dig et skib, der ensomt og vuggende ligger i en havn. Skibet bliver ganske vist vedligeholdt: En planke rådner og bliver skiftet ud. Senere et reb. Senere en mast.
Sådan fortsætter det gennem årene, indtil der til sidst ikke er et eneste af skibets oprindelige dele tilbage.
Det lyder næsten håbløst nihilistisk at tænke på, at denne restaureringscyklus skal fortsætte i al evighed, for skibet sejler ingen steder og kommer heller ikke til det.
Men dette tilsyneladende "simple scenarie", blev også anledningen til et af de mere kendte filosofiske tankeeksperimenter i historien: Theseus-paradokset, som stillede spørgsmålet:
Hvis alle dele af skibet udskiftes én for én, er det så stadig det samme skib?
Hvis man samler de gamle, udskiftede dele til et nyt skib, hvilket skib er så det originale?
Plutarch: spørgsmålet om individet og det uforanderlige
Plutarch (ca. 45–120 e.v.t .) var en græsk forfatter, filosof og biograf, kendt for sine biografier af berømte grækere og romere.
I værket Theseus’ liv beskrev han, hvordan athenerne bevarede Theseus’ skib ved løbende at udskifte de dele, der rådnede.
Det blev startskuddet til en filosofisk diskussion om, hvorvidt skibet stadig kunne siges at være "det samme".
Ved at opstille Theseus-paradokset udfordrede Plutarch kort sagt, daværende synspunkter på individet og det uforanderlige, ja, han fik det næsten til at lyde som et eksistentielt spørgsmål.
Hvorfor kaldes det et filosofisk paradoks?
Theseus' paradoks opstår, fordi der kan gives mere end ét rimeligt svar. Det afhænger af,g hvad vi mener, når vi siger "det samme".
Ofte står det mellem to måder at forstå identitet på:
Materiale: Hvis identitet kræver de samme dele, er svaret nej.
Kontinuitet: Hvis identitet handler om en ubrudt fortsættelse over tid, er svaret ja.
Hvem var Theseus?
Theseus er en central helt i græsk mytologi og bliver ofte fremstillet som en mytisk konge i Athen.
Han forbindes især med fortællingen om Minotauren i labyrinten på Kreta, og i den athenske sagnkreds bliver han et symbol på mod og samling af fællesskabet.
Hvilket skib er originalt, hvis delene genbruges?
Så i den første version af Theseus-paradokset, udskiftedes delene på skibet henover tid, men nu skifter scenariet lidt.
Nu skal vi forestille os, at de udskiftede dele ikke smides ud, men gemmes. Man beslutter sig så senere for,, at bygge et nyt skib med de gemte dele.
Nu udvides skibs-paradokset pludseligt, fordi vi nu har to kandidater, som kan kalde sig for "det originale".
For at gøre det helt enkelt, står valget typisk mellem to måder at afgøre det på:
Skibet med kontinuitet: Det skib, der hele tiden har været der, mens delene gradvist blev udskiftet.
Skibet med de oprindelige dele: Det skib, der senere bygges af de "gamle planker".
Og så er vi tilbage ved kriteriet:
Hvis "originalt" betyder materiale, peger svaret mod skib 2.
Hvis "originalt" betyder kontinuitet, peger svaret mod skib 1.
Nu skal det ikke lyde som om, at jeg har et facit på dette her, men jeg synes det er interessant, hvor hurtigt Theseus-paradokset skifter karakter, når der pludseligt opstår to plausible kandidater, til "titlen som den mest originale"
Numerisk identitet: hvornår er det stadig samme skib?
Når vi siger, at noget er "det samme", mener vi sjældent det samme hver gang. Nogle gange tænker vi på de oprindelige dele, andre gange på den sammenhængende historie, og andre gange på, hvad vi kalder og anerkender som den “rigtige” fortsættelse. Det er præcis derfor Theseus-paradokset bider.
Materiale
Hvis identitet knyttes til de fysiske dele, ligger den i det oprindelige materiale, og det er yderst relevant i forhold til Theseus-paradokset. Når planker, reb og master løbende bliver udskiftet, svækkes forbindelsen til "det gamle". For den, der vægter materialet højest, bliver det derfor naturligt at se skibet som noget nyt.
I den version hvor de gamle dele gemmes og samles igen, bliver materialet afgørende. Det genopbyggede skib kan opleves som den mest ægte fortsættelse.
At se på materialet giver en enkel løsning, men den passer ikke altid med andre ideer om, hvad identitet betyder.
Form og struktur
Hvis man ser på form, handler identitet om konstruktion og mønster. Skibet kan opfattes som det
samme, selv om materialet er nyt, så længe strukturen er bevaret.
Det kræver en skelnen mellem at være den samme ting og blot at ligne. En kopi kan være helt ens
uden at være originalen.
Funktion og rolle
Hvis identiteten ligger i funktionen, er det afgørende, hvad skibet gør. Så længe det sejler og løser sine opgaver, fremstår det som det samme.
Her bliver vedligeholdelse vigtig, fordi den holder funktionen i live. Men hvis to skibe kan det samme, bliver det uklart, hvilket der er det rigtige.
Kontinuitet og historie
En anden mulighed er at lægge vægt på sammenhængen i forløbet. Skibet bevarer sin identitet, fordi det ikke ophører, men ændrer sig gradvist.
Det svarer til vores almindelige måde at forstå identitet på. Men langsomme forandringer gør det svært at se, hvornår bruddet sker.
Navn og konvention
Identitet kan også ses som noget socialt bestemt. Det afhænger af, hvilket skib der omtales, registreres eller præsenteres som Theseus’ skib, og dermed hvilken version der anerkendes som "den ægte".
I praksis afgør vi ofte den slags gennem aftaler, traditioner og systemer. Det kan give et brugbart svar i hverdagen, men det kan stadig føles utilstrækkeligt, hvis man leder efter et svar, der ikke afhænger af fælles accept.
Er skibet stadig det samme?
Ja
Nej
Ved ikke
Theseus-paradokset: to eksempler fra historien
Teorier bliver altid mere interessante hvis, der kan findes nogle eksempler. Jeg har her fundet to eksempler fra historien, som jeg godt kan argumentere for, kan sammenlignes med Theseus'-paradokset. https://www.isejingu.or.jp/en/ritual/index.html
Ise Jingu, Japan
Ved Ise Jingū(Ise Jingu) genopbygges Naikū og Gekū omtrent hvert 20. år som rituel skik, dog med historiske afbrydelser/udskydelser.
Det gør stedet til et konkret eksempel på, at noget kan omtales som "det samme", selv når materialet i praksis udskiftes, fordi kontinuiteten ligger i traditionen, funktionen og den fælles anerkendelse af, hvad det er.
Samtidig synes jeg også, at dette eksempel kan læses som en slags morale om, at "identitet" ikke altid handler om at bevare gamle dele, men også kan handle om at bevare et mønster og en praksis, som gentages på samme måde over tid.
For en kort baggrund til ritualer, helligdomme og traditionen bag kan du læse Hvad er shintoisme? Japans oprindelige religion forklaret.
USS Constitution, USA
USS Constitution er et historisk skib, som fortsat regnes som det "samme" skib, selv om det er blevet restaureret mange gange, og i restaureringen 2015–2017 blev 100 skrogbord udskiftet under et ophold i tørdok.
Jeg har valgt dette eksempel, fordi det for mig (og forhåbentlig også for dig), virker fristende at trække en parallel til det gamle filosofiske tankeeksperiment.
Pointen for mig er her, at vi mennesker kan acceptere denne gradvise udskiftning af materialet, fordi skibets navn, rolle og historiske legende gør det til noget vi ønsker at bevare, nøjagtigt som i skibs-paradokset.
Hvorfor opstår paradokset?
Paradokset opstår, fordi "at være den samme over tid" kan forstås på flere rimelige måder, uden at vi tænker over forskellen:
Materiale og bestanddele: Skibet regnes som det samme, hvis materialet grundlæggende er bevaret, og vedligeholdelsen kun har været så lidt indgribende som muligt.
Kontinuitet over tid: Skibet regnes som det samme, fordi forløbet er sammenhængende. Det sejlede videre, mens delene blev skiftet ud undervejs.
Navn, rolle og historie: Skibet regnes som det samme, fordi navn, funktion og skibets historie har givet det en identitet, som vi ønsker skal bestå, også selv om tiden sætter sine spor.
I dag ville det nok ikke starte det store skænderi over sådan et emne, og man var nok bare blevet enige om at være uenige. Men i Theseus-paradokset bliver argumenterne skilt ad og vurderet hver for sig.
Hvis du vil have et kort, praktisk overblik over, hvordan argumenter kan skride i praksis, kan du også læse om logiske fejlslutninger og argumentationsfejl.
Afslutning: Når tiden gør sit
Selvom skibets paradoks er et filosofisk tankeeksperiment, læser jeg det også som noget, der appellerer til noget mere grundlæggende i os mennesker.
For selv om vi har svært ved at se eller indrømme forandringerne ved os selv og tingene omkring os, er tiden jo netop en ustoppelig kraft, som ikke sætter farten ned, selv om vi halsende prøver at følge med.
Det husker os på, at "det samme" ikke altid er et faktum, men måske ofte er os selv, som prøver holde sammen klenodier eller øjeblikke, som uanset hvad, om lidt er fortid.
Hvorom alt er, så håber jeg du kunne lide indlægget, og at du har mod på at fortsætte læsningen. Det håber jeg i hvert fald.
Om forfatteren
Jeg hedder Mads og skriver under synonymet Iter Mentis på min blog Sindets Rejse. Her skriver jeg om filosofi, samfund og alt imellem. Din nysgerrighed er altid velkommen her.
FAQ: Theseus-paradokset
Hvad er Theseus-paradokset kort fortalt?
Theseus-paradokset er et klassisk tankeeksperiment om identitet over tid. Et skib repareres løbende, og hver gang udskiftes slidte dele, indtil ingen oprindelige dele er tilbage. Spørgsmålet er, om skibet stadig er "det samme", og hvad "det samme" overhovedet betyder præcist.
Hvor stammer historien om Theseus’ skib fra?
Fortællingen forbindes oftest med Plutarch (ca. 46–120 e.v.t.), som i biografien om Theseus beskriver, at athenerne bevarede skibet ved at udskifte rådne planker. Netop denne vedligeholdelse gav anledning til uenighed om, hvorvidt skibet stadig kunne kaldes det samme. Det er herfra den senere filosofiske diskussion tager fart.
Hvad er et filosofisk paradoks?
Et filosofisk paradoks er et problem, hvor tilsyneladende rimelige antagelser eller argumenter leder til en selvmodsigelse eller to uforenelige konklusioner. Pointen er ikke at “narre” læseren, men at presse os til at præcisere begreber, skelne mellem betydninger og teste intuitioner.
Hvilke typiske svar findes der på Theseus-paradokset?
De typiske svarspor knytter identitet til enten:
de oprindelige dele (materialekriteriet),
en ubrudt fortsættelse gennem reparationer (kontinuitetskriteriet),
samme form og funktion, selv med nye dele.
Fordi kriterierne kan pege i hver sin retning, opstår selve paradokset.
Findes der en "rigtig" løsning på Theseus-paradokset?
Der findes ingen enkelt løsning, som filosoffer generelt er enige om. Hver løsning vælger et identitetskriterium og accepterer en pris: materialet gør kopier svære, kontinuitet gør total udskiftning lettere, og form/funktion kan gøre perfekte kopier problematiske. Derfor bruges paradokset som afklaring, ikke facit.
Hvad hvis man samler de udskiftede dele og bygger et nyt skib?
Hvis man samler alle de udskiftede dele og bygger et andet skib, får man to plausible kandidater. Skibet der sejlede videre har ubrudt historie og brug. Skibet af de gamle dele har materialet. De to kriterier kan derfor give to forskellige svar.
Kilder og videre læsning
For læsere, der vil dykke dybere ned i baggrunden for Theseus-paradokset og dets idéhistoriske kontekst, kan følgende danske kilder anbefales:
Plutarch (ca. 45–120 e.Kr.) – græsk forfatter og biograf (Lex.dk).
En autoritativ introduktion til Plutarch og den historiske kontekst, hvor fortællingen om Theseus’ skib optræder.
Theseus – mytisk konge i Athen og centrale myter (Lex.dk).
Giver baggrund for Theseus som figur i græsk mytologi og den fortælling, paradokset traditionelt knyttes til.
Theseus’ skib som filosofisk tankeeksperiment (Syddansk Universitet).
En dansk, akademisk formidling af tankeeksperimentet og dets filosofiske betydning.
Kommentarer